1En sang til Salomon.[1] Gud, hjælp kongen at regere, som du ville have gjort, lær ham at være retfærdig som dig.2Må han lede dit folk på den rette måde og være villig til at hjælpe de hjælpeløse.3Da skal bjergene forkynde fred for folket og højene genlyde af retfærdighed.4Da skal han forsvare de svage, komme de magtesløse til hjælp og uskadeliggøre alle tyrannerne.5Da vil folket give dig[2] ære fra slægt til slægt, så længe solen og månen skinner på jorden.6Hans retfærdige styre vil bringe velsignelse som regnen, der væder jorden.7Under hans ledelse vil retfærdigheden vokse sig stærk, freden vil herske, så længe månen hersker på nattehimlen.8Hans rige skal strække sig fra hav til hav, fra Eufratfloden til verdens ende.9Fjerne nationer vil bøje sig for ham, hans fjender falde næsegrus i støvet.10Kongerne fra Tarshish og de fjerne lande skal svare ham skat, Sabas og Sebas regenter vil komme med deres gaver.11Alle konger vil underordne sig ham, alle folkeslag vil love ham troskab.12Han redder hver fattig, som råber om hjælp og fører de hjælpeløses sag.13Han har medlidenhed med de svage og redder de magtesløse fra overgreb.14Han frier dem fra vold og tyranni, for i hans øjne har de stor værdi.15Kongen længe leve! Han belønnes med guld fra Saba. Folk vil bede for ham uafbrudt og velsigne ham dagen lang.16Der bliver overflod af korn i landet, det bølger hen over bakker og dale. Frugttræerne skal trives som i Libanons plantager, kornet vokse tæt som græsset på marken.17Hans navn skal være kendt for evigt, så længe solen bliver i sin bane. Alle folkeslag skal velsignes gennem ham og se ham som den, der er velsignet af Gud.18Lovet være Herren, Israels Gud, for kun han kan gøre sådanne undere.19Han er værdig til al vor lovsang for evigt. Må hans herlighed fylde al jorden. Amen, amen.20Her slutter Davids, Isajs søns, bønner.[3]
1 Šalomounův. Bože, předej své soudy králi a svou spravedlnost královskému synu, 2 aby obhajoval tvůj lid spravedlivě a tvé ponížené podle práva. 3 Hory přinesou lidu pokoj a pahorky spravedlnost. 4 Zjedná právo poníženým z lidu, dá zvítězit synům ubožáka, zdeptá utlačovatele. 5 Budou se tě bát, dokud bude slunce, dokud potrvá měsíc, po všechna pokolení. 6 Sestoupí jak déšť na posečenou louku, jako vláha svlažující zemi. 7 V jeho dnech rozkvete spravedlivý, bude hojný pokoj, dokud nezanikne měsíc. 8 A panovat bude od moře až k moři, od Řeky do dálav země. 9 Divá sběř se před ním bude krčit, prach budou lízat jeho nepřátelé. 10 Králové Taršíše a ostrovů přinesou dary, budou odvádět daň králové Šeby a Seby. 11 Všichni králové se mu budou klanět, všechny národy mu budou sloužit. 12 Vysvobodí ubožáka, jenž volá o pomoc, poníženého, jenž nemá pomocníka. 13 Bude mít soucit s nuzným ubožákem, ubohým zachrání život. 14 Vykoupí je z útisku a od násilí, jejich krev mu bude drahocenná. 15 Ať je živ! Budou mu dávat zlato z Šeby, ustavičně se za něj modlit, žehnat mu neustále. 16 Země bude oplývat obilím, jež se bude vlnit i po vrcholech hor, jeho klasy budou jako libanónské cedry, obyvatelé měst pokvetou jak bylina země. 17 Jeho jméno bude věčné, dokud potrvá slunce, poroste jeho jméno. Budou si jím žehnat, všechny národy ho budou blahoslavit. 18 Buď požehnán Bůh Hospodin, Bůh Izraele; jedině on koná divy. 19 Buď navěky požehnáno jeho slavné jméno, celou zemi nechť naplní jeho sláva! Amen, amen. 20 Končí modlitby Davida, syna Jišajova.