1En sang af David, da han opholdt sig i Judæas ødemark.2Gud, du er min Gud, og jeg opsøger dig. Min sjæl tørster efter fællesskab med dig. Hele min krop sukker efter et møde med dig i dette afsvedne og tørre land.3Jeg har oplevet din nærhed i helligdommen, jeg har set din magt og herlighed.4At opleve din godhed er mere værd end livet. Derfor vil jeg altid lovsynge dig.5Jeg vil takke dig, så længe jeg lever, løfte mine hænder i tilbedelse til dig.6Du mætter min sjæl med udsøgte retter, jeg lovsynger dig med fryd i hjertet.7Når jeg ligger i min seng, mindes jeg din storhed, jeg tænker på din nåde, når jeg vågner om natten.8Jeg husker, hvor ofte du har hjulpet mig, jeg fryder mig under dine vingers skygge.9Jeg klynger mig til dig, og du holder mig i dine stærke arme.10Mine fjender prøver at dræbe mig, men de skal styrtes i dødsriget.11De skal falde for sværdet og blive føde for sjakaler.12Men jeg vil glæde mig over min Gud. Enhver, der stoler på ham, har grund til at juble, men de falske bedragere må forblive tavse.
1 Žalm Davidův, když byl v Judské poušti. 2 Bože, tys Bůh můj! Hledám tě za úsvitu, má duše po tobě žízní. Mé tělo touhou po tobě hyne ve vyschlé, prahnoucí, bezvodé zemi. 3 Proto tě vyhlížím ve svatyni, chci spatřit tvoji sílu a slávu; 4 tvé milosrdenství je lepší než život, mé rty tě chválí zpěvem. 5 Proto ti dobrořečím po celý život, v tvém jménu pozvedám dlaně. 6 Má duše se sytí nejtučnější stravou, moje rty plesají, má ústa zpívají chválu. 7 Když si tě na lůžku připomínám, o tobě rozjímám za nočních hlídek, 8 že jsi mou pomocí býval, ve stínu křídel tvých plesám. 9 Má duše přilnula k tobě, tvá pravice mě pevně drží. 10 Ti, kdo mi chystají zkázu a o život ukládají, sestoupí v nejhlubší útroby země; 11 vydáni napospas meči za kořist šakalům padnou. 12 Král se však bude radovat; Bůh bude chloubou všech, kdo přísahají při něm, a budou zacpána ústa těm, kdo zrádně mluví.