1Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse.[1] Budene er til for at blive overholdt.2Du og dine efterkommere får fremgang og magt, enhver, der handler ret, bliver velsignet.3Familien vil opleve velstand, gode mennesker vil altid blive husket.4Herren gør de gudfrygtige til et lys midt i mørket, især når de er venlige og barmhjertige.5Ja, velsignet er de gavmilde og hjælpsomme, kendetegnet på deres handlinger er ærlighed.6Lever de sådan, får de styrke og fasthed, mennesker med et godt ry bliver husket længe.7Når modgangen kommer, som kunne skabe frygt, opgiver de ikke, for de stoler på Herren.8På trods af fjendens angreb rider de stormen af og ender med sejr.9Sådanne mennesker giver gavmildt til dem, der er i nød, taknemmelighed og ære bliver dem til del, uselvisk godhed vil aldrig blive glemt.10Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede. Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder, ærgrelsen står malet i deres ansigter.
1 Haleluja. (Álef) Blaze muži, jenž se bojí Hospodina, (Bét) jenž velikou zálibu má v jeho přikázáních! (Gimel) 2 Jeho potomci se stanou bohatýry v zemi, (Dálet) pokolení přímých bude požehnáno. (Hé) 3Jmění, bohatství má ve svém domě, (Vav) jeho spravedlnost trvá navždy. (Zajin) 4 Ve tmách vzchází přímým světlo; (Chet) Bůh je milostivý, plný slitování, spravedlivý. (Tet) 5 Dobře bývá muži, jenž se smiluje a půjčí (Jod) a své věci spravuje dle práva: (Kaf) 6 nezhroutí se nikdy, (Lámed) spravedlivý zůstane v paměti věčně. (Mém) 7 Nemusí se bát zlé zprávy, (Nún) jeho srdce pevně doufá v Hospodina. (Sámek) 8 Jeho srdce má oporu v Bohu, nebojí se, (Ajin) jednou spatří pád svých protivníků. (Pé) 9 Rozděluje, dává ubožákům, (Çáde) jeho spravedlnost trvá navždy, (Kóf) jeho roh se zvedne v slávě. (Réš) 10 Svévolník na to zlostně hledí, (Šín) skřípe zuby a odvahu ztrácí; (Táv) choutky svévolníků přijdou vniveč.