1Min beretning handler om Jesus, som er Guds Søn og den ventede Messias. (Matt 3,1; Luk 3,1; Joh 1,19)2At der skulle komme en forløber for Frelseren, har Gud forudsagt i de profetiske bøger.[1] Der står jo skrevet: „Jeg vil sende min udsending foran dig. Han skal berede vejen for dig.”[2]3og: „Der lyder en stemme i ødemarken: ‚Ban vej for Herren! Gør vejen klar til hans komme!’ ”[3] (Es 40,3)4Den omtalte udsending var Johannes Døber. Han opholdt sig i de øde egne, og han sagde til folk, at de skulle vende om fra deres ondskab og lade sig døbe for at få tilgivelse for deres synder.5Fra Jerusalem og hele Judæaområdet kom folk strømmende til for at se og høre ham. Når de havde bekendt deres synder, døbte han dem i Jordanfloden.6Johannes var klædt i en profetkappe vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet.[4] Han levede af græshopper og honning fra vilde bier. (2.Kong 1,8)7Hans budskab var: „Der kommer snart en, som har større magt end jeg har. Jeg er end ikke værdig til at knæle ned og løse remmen på hans sandaler.[5]8Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med Helligåndens kraft.”[6] (Matt 1,18)
Jesus bliver døbt med vand og Helligånd
9Også Jesus tog af sted fra sin hjemby, Nazaret i Galilæa, og kom til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. (Matt 3,13; Luk 3,21)10Da Jesus efter dåben steg op af floden, så han himlen blive åbnet og Helligånden dale ned imod ham som en due.11Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Du er min elskede Søn, og dig er jeg fuldt ud tilfreds med!”[7]12-13Straks efter sendte Helligånden Jesus ud i ødemarken, hvor han blev i 40 dage. Dér blev han fristet af Satan, og rundt omkring ham lurede de vilde dyr. Bagefter kom nogle engle og sørgede for mad til ham. (Matt 4,1; Luk 4,1)
Fristelsen i ørkenen Jesus begynder at fortælle om Guds rige
14Kort tid efter blev Johannes sat i fængsel af kong Herodes,[8] og Jesus begyndte at gå rundt i Galilæa og fortælle de gode nyheder fra Gud. (Matt 4,12; Luk 4,14)15„Nu er tiden inde!” sagde han. „Nu er Guds rige kommet. I skal ændre jeres indstilling og tro på det glædelige budskab, som jeg bringer jer.”
Jesus udvælger sine første disciple
16En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, fik han øje på to mænd, som var i færd med at fiske med kastenet i søen. Det var Simon og hans bror Andreas. (Matt 4,18; Luk 5,1)17„Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” råbte Jesus til dem.18Øjeblikkelig forlod de deres net og fulgte ham som hans disciple.[9]19Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på Zebedæus’ sønner, Jakob og Johannes. De sad i deres båd og rensede nettene.20Da Jesus kaldte på dem, gik de straks med ham. De efterlod deres far i båden sammen med de folk, han havde i arbejde.
Jesu autoritet—hans magt over de onde ånder
21Snart efter nåede Jesus og hans disciple frem til Kapernaum. Da det blev sabbat, gik de ind i synagogen, og Jesus fik anledning til at undervise der. (Luk 4,31)22Hans ord gjorde dybt indtryk på de forsamlede, for han talte med en autoritet, som de ikke var vant til fra de skriftlærde.23Blandt tilhørerne var der en mand, som var plaget af en ond ånd.24Pludselig begyndte den onde ånd i manden at råbe: „Lad os være i fred, Jesus Nazaræer! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er! Du er Guds hellige Søn!”25„Ti stille, og kom ud af ham,” befalede Jesus.26Den onde ånd fik manden til at ryste voldsomt og fór så skrigende ud af ham.27De tilstedeværende blev grebet af forfærdelse og begyndte at diskutere, hvad der var sket: „Hvad er det her for noget? Det er en helt ny måde at undervise på, og sikken en autoritet han har. Selv de onde ånder adlyder ham!”28Det, der var sket, rygtedes hurtigt ud over hele den del af Galilæa.
Jesus viser sin magt til at helbrede alle mulige sygdomme
29Da mødet i synagogen var forbi, gik Jesus, Jakob, Johannes og Andreas med Simon hjem. (Matt 8,14; Luk 4,38)30Det viste sig, at Simons svigermor lå syg med feber, og det fortalte de Jesus.31Jesus gik straks hen til hende, tog hendes hånd og hjalp hende op. Feberen forsvandt med det samme, og hun gik i gang med at sørge for mad til dem.32Da solen var gået ned, og sabbatten dermed var forbi,[10] bragte man en masse syge og dæmonbesatte mennesker til Jesus.33Næsten hele byen stimlede sammen uden for huset.34Jesus helbredte mange mennesker, der havde forskellige sygdomme. Desuden uddrev han mange onde ånder, men han tillod dem ikke at røbe, hvem han var.[11]
Jesus fortsætter med at fortælle om Gud og helbrede i hele Galilæa
35Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. (Matt 4,23; Luk 4,42)36Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham.37Da de fandt ham, sagde de: „Alle folk spørger efter dig.”38„Lad os tage hen til de andre landsbyer,” sagde Jesus. „De skal også høre det budskab, jeg er kommet for at fortælle.”39Så vandrede Jesus gennem hele Galilæa og fortalte sit budskab i synagogerne, og han befriede mange mennesker fra dæmonernes magt.
Jesus helbreder en spedalsk mand
40En dag kom der en spedalsk[12] mand til Jesus. Han faldt på knæ og bad indtrængende om at blive helbredt. „Hvis du vil, kan du gøre mig rask!” sagde han. (Matt 8,1; Luk 5,12)41Jesus fik dyb medlidenhed med ham, rakte hånden ud og rørte ved ham. „Det vil jeg!” sagde Jesus. „Bliv rask!”42I samme øjeblik forsvandt spedalskheden. Manden var totalt helbredt.43Jesus sagde da til ham:44„Lad være med at fortælle det her til nogen. Men gå hen og lad dig undersøge af en præst, så du kan blive erklæret rask. Husk at medbringe den offergave, som Toraen foreskriver for spedalske, der er blevet helbredt.”45Men da manden gik derfra, råbte han til højre og venstre, at han var blevet helbredt. Folk stimlede nu sammen i store klynger omkring Jesus, og fra den dag var det umuligt for ham at gå ubemærket ind i en by. Han opholdt sig på øde steder, men selv dér kom folk til ham alle vegne fra.
2 Je psáno u proroka Izaiáše: ‚Hle, já posílám posla před tvou tváří, aby ti připravil cestu. 3 Hlas volajícího na poušti: Připravte cestu Páně, vyrovnejte mu stezky!‘ 4 To se stalo, když Jan Křtitel vystoupil na poušti a kázal: „Čiňte pokání a dejte se pokřtít na odpuštění hříchů.“5 Celá judská krajina i všichni z Jeruzaléma vycházeli k němu, vyznávali své hříchy a dávali se od něho křtít v řece Jordánu.6 Jan byl oděn velbloudí srstí, měl kožený pás kolem boků a jedl kobylky a med divokých včel.7 A kázal: „Za mnou přichází někdo silnější, než jsem já; nejsem hoden, abych se sklonil a rozvázal řemínek jeho obuvi.8 Já jsem vás křtil vodou, on vás bude křtít Duchem svatým.“
— Ježíšův křest
9 V těch dnech přišel Ježíš z Nazareta v Galileji a byl v Jordánu od Jana pokřtěn.10 Vtom, jak vystupoval z vody, uviděl nebesa rozevřená a Ducha, který jako holubice sestupuje na něj.11 A z nebe se ozval hlas: „Ty jsi můj milovaný Syn, tebe jsem si vyvolil.“
— Pokušení na poušti
12 A hned ho Duch vyvedl na poušť.13 Byl na poušti čtyřicet dní a satan ho pokoušel; byl mezi dravou zvěří a andělé ho obsluhovali.
— Ježíš zvěstuje evangelium
14 Když byl Jan uvězněn, přišel Ježíš do Galileje a kázal Boží evangelium:15 „Naplnil se čas a přiblížilo se království Boží. Čiňte pokání a věřte evangeliu.“
— Povolání učedníků
16 Když šel podél Galilejského moře, uviděl Šimona a jeho bratra Ondřeje, jak vrhají síť do moře; byli totiž rybáři.17 Ježíš jim řekl: „Pojďte za mnou a učiním z vás rybáře lidí.“18 Ihned opustili sítě a šli za ním.19 O něco dále uviděl Jakuba Zebedeova a jeho bratra Jana; ti byli na lodi a spravovali sítě.20 Hned je povolal. A zanechali na lodi svého otce Zebedea s pomocníky a šli za ním.
— Uzdravení posedlého v Kafarnaum
21 Když přišli do Kafarnaum, hned v sobotu šel do synagógy a učil.22 I žasli nad jeho učením, neboť je učil jako ten, kdo má moc, a ne jako zákoníci.23 V jejich synagóze byl právě člověk, posedlý nečistým duchem. Ten vykřikl:24 „Co je ti do nás, Ježíši Nazaretský? Přišel jsi nás zahubit? Vím, kdo jsi. Jsi Svatý Boží.“25 Ale Ježíš mu pohrozil: „Umlkni a vyjdi z něho!“26 Nečistý duch jím zalomcoval a s velikým křikem z něho vyšel.27 Všichni užasli a jeden druhého se ptali: „Co to je? Nové učení plné moci – i nečistým duchům přikáže, a poslechnou ho.“28 A pověst o něm se rychle roznesla všude po celé galilejské krajině.
— Činnost v Kafarnaum
29 Když vyšel ze synagógy, vstoupil s Jakubem a Janem do domu Šimonova a Ondřejova.30 Šimonova tchyně ležela v horečce. Hned mu o ní pověděli.31 Přistoupil, vzal ji za ruku a pozvedl ji. Horečka ji opustila a ona je obsluhovala.32 Když nastal večer a slunce zapadalo, přinášeli k němu všechny nemocné a posedlé.33 Celé město se shromáždilo u dveří.34 I uzdravil mnoho nemocných rozličnými neduhy a mnoho zlých duchů vyhnal. A nedovoloval zlým duchům mluvit, protože věděli, kdo je. 35 Časně ráno, ještě za tmy, vstal a vyšel z domu; odešel na pusté místo a tam se modlil.36 Šimon a jeho druhové se pustili za ním.37 Když ho nalezli, řekli mu: „Všichni tě hledají.“38 Řekne jim: „Pojďte jinam do okolních městeček, abych i tam kázal, neboť proto jsem vyšel.“39 A tak šel, kázal v jejich synagógách po celé Galileji a vyháněl zlé duchy.
— Uzdravení malomocného
40 Přijde k němu malomocný a na kolenou ho prosí: „Chceš-li, můžeš mě očistit.“41 Ježíš se slitoval, vztáhl ruku, dotkl se ho a řekl: „Chci, buď čist.“42 A hned se jeho malomocenství ztratilo a byl očištěn.43 Ježíš mu pohrozil, poslal jej ihned pryč44 a nařídil mu: „Ne abys někomu něco říkal! Ale jdi, ukaž se knězi a obětuj za své očištění, co Mojžíš přikázal – jim na svědectví.“45 On však odešel a mnoho o tom vyprávěl a rozhlašoval, takže Ježíš už nemohl veřejně vejít do města, ale zůstával venku na opuštěných místech. A chodili k němu odevšad.