1En dag sagde Jesus til sine disciple: „Det kan ikke undgås, at nogle falder fra troen. Men ve dem, som er skyld i, at andre falder fra. (Matt 18,6; Matt 18,15; Mark 9,42)2Det ville være bedre, om de blev kastet i havet med en møllesten om halsen, end at de får en af de svage i troen til at falde fra.3Pas derfor på, hvordan I lever! Hvis din ven[1] forsynder sig imod dig, så konfronter ham med det. Hvis han hører på dig og beder om tilgivelse, så tilgiv ham.4Selv hvis han forsynder sig syv gange om dagen, skal du tilgive ham, for så vidt han angrer og beder om tilgivelse.”
Om tro og lydighed
5Apostlene sagde nu til Jesus: „Giv os mere tro!”6Jesus svarede: „Var jeres tro blot som et sennepskorn, kunne I sige til morbærfigentræet her: ‚Ryk dig op og slå rod i havet!’ Og det ville adlyde jer.7Forestil jer, at en mand har en slave til at arbejde i marken eller passe får. Når slaven kommer hjem efter dagens arbejde, mon hans herre så vil sige til ham: ‚Kom her og sæt dig til bords. Nu skal jeg sørge for, at du straks får noget at spise.’8Nej, han siger: ‚Tag et forklæde på og lav aftensmad til mig. Efter at jeg er færdig med måltidet, kan du selv tage dig noget at spise.’9Siger man tak til en slave, fordi han gør, hvad han har fået besked på?10På samme måde med jer. Når I har gjort, hvad jeg har befalet jer, skal I sige: ‚Vi er jo bare slaver og har kun gjort, hvad vi fik besked på.’ ”
Ti bliver helbredt, én bliver frelst
11På sin vandring mod Jerusalem fulgte Jesus på et tidspunkt grænsen mellem Galilæa og Samaria.12I nærheden af en landsby kom ti spedalske hen imod ham. De standsede op et stykke fra ham13og råbte: „Jesus, Mester, vær barmhjertig og gør os raske!”14Han så på dem og sagde: „Gå hen til præsterne og lad jer undersøge.” Mens de var på vej derhen, forsvandt deres spedalskhed.15En af dem vendte tilbage til Jesus, da han så, at han var blevet helbredt, og på vejen lovpriste han Gud med høj røst.16Han faldt på knæ med ansigtet mod jorden foran Jesus og takkede ham for, hvad han havde gjort. Det var en samaritaner!17Jesus spurgte: „Blev de ikke helbredt alle ti? Hvor er de ni?18Er den her fremmede den eneste, der er kommet tilbage for at give Gud æren?”19Så sagde Jesus til ham: „Rejs dig blot og gå hjem. Din tro har frelst dig.”
Om Guds riges komme
20En dag spurgte farisæerne Jesus: „Hvornår kommer Guds rige?” „Guds rige kommer ikke sådan, at man kan se det i det ydre,” svarede han.21„Der er ingen, der vil kunne udpege det og sige: ‚Her er det!’ eller: ‚Dér har vi det!’ Guds rige findes allerede midt iblandt jer!”
Om Jesu genkomst og de kommende trængsler
22Matt. 24,26-27.37-41.28 Senere sagde Jesus til disciplene: „Der vil komme tidspunkter, hvor I inderligt vil længes efter, at Menneskesønnen skal komme, men I skal holde ud.23Nogle vil sige til jer: ‚Se, dér er han!’ eller: ‚Her er han!’ Men I skal ikke tro på det! Lad være med at løbe efter den slags.24Den dag Menneskesønnen virkelig kommer, vil det være som et lyn, der oplyser himlen fra den ene ende til den anden.25Men først skal jeg gennem mange lidelser og forkastes af dem, som ikke tror på mig.[2]26Som det gik i Noas dage, vil det gå ved Menneskesønnens komme.27Dengang fortsatte de med deres fester og bryllupper, lige til Noa gik ind i arken, og vandmasserne pludselig kom og udslettede dem alle.28Eller som det gik i Lots dage: Folk holdt deres fester, købte og solgte, plantede og byggede,29lige til den dag, da Lot gik ud af Sodoma, og det pludselig regnede med ild og svovl fra himlen, så alle blev udslettet.30Menneskesønnens komme vil ske lige så pludseligt og uventet.31Den dag vil de, der opholder sig uden for deres hus, ikke have tid til at løbe ind for at pakke, og de, der arbejder i marken, vil ikke have tid til at løbe hjem og hente deres ejendele.32Husk på, hvad der skete med Lots hustru!33De, der klamrer sig til livet, vil miste det, men de, der er parat til at give afkald på deres jordiske liv, vil få det evige liv.34Når det sker, vil to mennesker sove i samme seng. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.35-36To kvinder vil hjælpe hinanden med at male korn. Den ene bliver taget med, den anden bliver ladt tilbage.”[3]37„Hvor vil det ske, Herre?” spurgte disciplene. „Hvor gribbene samles, der er ådslet!”[4] var Jesu svar. (Matt 24,28)
1 Ježíš řekl svým učedníkům: „Není možné, aby nepřišla pokušení; běda však tomu, skrze koho přicházejí.2 Bylo by pro něho lépe, kdyby mu dali na krk mlýnský kámen a uvrhli ho do moře, než aby svedl k hříchu jednoho z těchto nepatrných.3 Mějte se na pozoru! Když tvůj bratr zhřeší, pokárej ho, a bude-li toho litovat, odpusť mu.
— O odpuštění
4 A jestliže proti tobě zhřeší sedmkrát za den a sedmkrát k tobě přijde s prosbou: ‚Je mi to líto,‘ odpustíš mu!“
— Výrok o síle víry
5 Apoštolové řekli Pánu: „Dej nám více víry!“6 Pán jim řekl: „Kdybyste měli víru jako zrnko hořčice, řekli byste této moruši: ‚Vyrvi se i s kořeny a přesaď se do moře,‘ a ona by vás poslechla.“
— O postavení služebníka
7 “Řekne snad někdo svému služebníku, který se vrátil z pole, kde oral nebo pásl: ‚Pojď si hned sednout ke stolu‘?8 Neřekne mu spíše: ‚Připrav mi něco k jídlu a přistroj se k obsluze, dokud se nenajím a nenapiji; pak budeš jíst a pít ty‘?9 Děkuje snad svému služebníku, že udělal, co mu bylo přikázáno?10 Tak i vy, když učiníte všechno, co vám bylo přikázáno, řekněte: ‚Jsme jenom služebníci, učinili jsme to, co jsme byli povinni učinit.“
— Uzdravení deseti malomocných
11 Na cestě do Jeruzaléma procházel Samařskem a Galileou.12 Když přicházel k jedné vesnici, šlo mu vstříc deset malomocných; zůstali stát opodál13 a hlasitě volali: „Ježíši, Mistře, smiluj se nad námi!“14 Když je uviděl, řekl jim: „Jděte a ukažte se kněžím!“ A když tam šli, byli očištěni.15 Jeden z nich, jakmile zpozoroval, že je uzdraven, hned se vrátil a velikým hlasem velebil Boha;16 padl tváří k Ježíšovým nohám a děkoval mu. A to byl Samařan.17 Nato Ježíš řekl: „Nebylo jich očištěno deset? Kde je těch devět?18 Nikdo z nich se nenašel, kdo by se vrátil a vzdal Bohu chválu, než tento cizinec?“19 Řekl mu: „Vstaň a jdi, tvá víra tě zachránila.“
— O příchodu Syna člověka
20 Když se ho farizeové otázali, kdy přijde Boží království, odpověděl jim: „Království Boží nepřichází tak, abyste to mohli vypozorovat;21 ani se nedá říci: ‚Hle, je tu‘ nebo ‚je tam‘! Vždyť království Boží je mezi vámi!“ 22 Svým učedníkům řekl: „Přijdou dny, kdy si budete toužebně přát, abyste spatřili aspoň jediný ze dnů Syna člověka, ale nespatříte.23 Řeknou vám: ‚Hle, tam je, hle, tu;‘ zůstaňte doma a nechoďte za nimi.24 Jako když se zableskne a rázem se osvětlí všecko pod nebem z jednoho konce nebe na druhý, tak bude Syn člověka ve svém dni.25 Ale nejprve musí mnoho trpět a být zavržen od tohoto pokolení.26 Jako bylo za dnů Noe, tak bude i za dnů Syna člověka:27 Jedli, pili, ženili se a vdávaly až do dne, kdy Noe vešel do korábu a přišla potopa a zahubila všechny.28 Stejně tak bylo za dnů Lotových: Jedli, pili, kupovali, prodávali, sázeli a stavěli;29 v ten den, kdy Lot vyšel ze Sodomy, spustil se oheň a síra z nebe a zahubil všechny.30 Právě tak bude v den, kdy se zjeví Syn člověka.31 Kdo bude v onen den na střeše, ale věci bude mít v domě, ať nesestupuje, aby si je vzal; a stejně tak kdo bude na poli, ať se nevrací zpět.32 Vzpomeňte na Lotovu ženu!33 Kdo by usiloval svůj život zachovat, ztratí jej, a kdo jej ztratí, zachová jej.34 Pravím vám: Té noci budou dva na jednom loži, jeden bude přijat, a druhý zanechán.35 Dvě budou mlít spolu obilí, jedna bude přijata, a druhá zanechána. 36 Dva budou na poli, jeden bude přijat, a druhý zanechán.“37 Když to slyšeli, otázali se ho: „Kde to bude, Pane?“ Řekl jim: „Kde bude tělo, tam se slétnou i supi.“