1Mens de gik,[1] fortsatte Jesus med at tale til disciplene: „Jeg er den sande vinstok,[2] og min Far er ejeren. (Salm 80,9; Es 5,1; Jer 2,21)2Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt.3I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig.4Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer![3] Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig.5De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.6De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bar frugt. Derpå tørrer de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt.7Men hvis I bliver i mig, og handler på mine befalinger, så bed om, hvad I vil, og det vil ske.8I ærer min Far ved at bære megen frugt og viser derved, at I er mine disciple.
Kærlighed og lydighed
9Som Faderen har elsket mig, har jeg elsket jer. Bliv i min kærlighed.10I bliver i min kærlighed ved at adlyde mig, ligesom jeg bliver i min Fars kærlighed ved at adlyde ham.11Jeg siger det her til jer, for at min glæde kan være i jer og fylde jeres hjerter.12Min befaling til jer er, at I skal vise hinanden den samme kærlighed, som jeg har vist jer.13Ingen har større kærlighed end den, der sætter livet til for at redde sine venner.14I er mine venner—hvis I altså gør det, jeg har befalet jer at gøre.15Jeg betragter jer ikke længere som tjenere,[4] for en tjener bliver ikke indviet i sin herres planer. Jeg regner jer for mine venner, for jeg har betroet jer alt det, jeg selv har fået at vide af min Far.16Det er ikke jer, der har udvalgt mig, men mig, der har udvalgt jer. Jeg har sat jer til at gå ud og bære frugt—og det skal være en varig frugt—så min Far kan give jer alt, hvad I beder ham om i mit navn.17Min befaling til jer er: I skal elske hinanden.[5]
Disciplene vil blive hadet af verden
18Når I oplever, at verden hader jer, så husk, at den også har hadet mig.19Hvis I tilhørte denne verden, ville den elske jer, som den elsker sine egne. Men fordi jeg har kaldet jer ud af verden, hører I ikke længere til i verden; derfor hader den jer.20Husk på, hvad jeg sagde til jer: En tjener står ikke over sin herre. De, der har forfulgt mig, vil også forfølge jer, men de, der har adlydt mine ord, vil også adlyde jeres.21De vil forfølge jer, fordi I tilhører mig. De kender jo ikke ham, som har sendt mig.22De havde ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde været her og talt til dem om deres synd, men nu har de ingen undskyldning.23Den, der hader mig, hader også min Far.24De havde heller ikke været skyldige, hvis jeg ikke havde gjort de store undere iblandt dem, som ingen anden har gjort, men nu har de set dem, og alligevel hader de både mig og min Far.25Således opfyldes Skriftens ord: ‚De hadede mig uden grund.’[6] (Salm 35,19)26Når jeg sender Vejlederen til jer—sandhedens Ånd, der kommer fra Faderen—så vil han tale til mennesker om mig.27Men også I skal fortælle om mig, for I har været med mig fra begyndelsen.
1 „Já jsem pravý vinný kmen a můj Otec je vinař.2 Každou mou ratolest, která nenese ovoce, odřezává, a každou, která nese ovoce, čistí, aby nesla hojnější ovoce.3 Vy jste již čisti pro slovo, které jsem k vám mluvil.4 Zůstaňte ve mně, a já ve vás. Jako ratolest nemůže nést ovoce sama od sebe, nezůstane-li při kmeni, tak ani vy, nezůstanete-li ve mně.5 Já jsem vinný kmen, vy jste ratolesti. Kdo zůstává ve mně a já v něm, ten nese hojné ovoce; neboť beze mne nemůžete činit nic.6 Kdo nezůstane ve mně, bude vyvržen ven jako ratolest a uschne; pak ji seberou, hodí do ohně a spálí.7 Zůstanete-li ve mně a zůstanou-li má slova ve vás, proste, oč chcete, a stane se vám.8 Tím bude oslaven můj Otec, když ponesete hojné ovoce a budete mými učedníky.9 Jako si Otec zamiloval mne, tak jsem si já zamiloval vás. Zůstaňte v mé lásce.10 Zachováte-li má přikázání, zůstanete v mé lásce, jako já zachovávám přikázání svého Otce a zůstávám v jeho lásce.11 To jsem vám pověděl, aby moje radost byla ve vás a vaše radost aby byla plná.“
— O poslání učedníků
12 „To je mé přikázání, abyste se milovali navzájem, jako jsem já miloval vás.13 Nikdo nemá větší lásku než ten, kdo položí život za své přátele.14 Vy jste moji přátelé, činíte-li, co vám přikazuji.15 Už vás nenazývám služebníky, protože služebník neví, co činí jeho pán. Nazval jsem vás přáteli, neboť jsem vám dal poznat všechno, co jsem slyšel od svého Otce.16 Ne vy jste vyvolili mne, ale já jsem vyvolil vás a ustanovil jsem vás, abyste šli a nesli ovoce a vaše ovoce aby zůstalo; a Otec vám dá, oč byste ho prosili v mém jménu.17 To vám přikazuji, abyste jeden druhého milovali. 18 Nenávidí-li vás svět, vězte, že mě nenáviděl dříve než vás.19 Kdybyste náleželi světu, svět by miloval to, co je jeho. Protože však nejste ze světa, ale já jsem vás ze světa vyvolil, proto vás svět nenávidí.20 Vzpomeňte si na slovo, které jsem vám řekl: Sluha není nad svého pána. Jestliže pronásledovali mne, i vás budou pronásledovat – jestliže mé slovo zachovali, i vaše zachovají.21 Ale to vše vám učiní pro mé jméno, poněvadž neznají toho, který mě poslal.22 Kdybych byl nepřišel a nemluvil k nim, byli by bez hříchu. Nyní však nemají výmluvu pro svůj hřích.23 Kdo nenávidí mne, nenávidí i mého Otce.24 Kdybych byl mezi nimi nečinil skutky, jaké nikdo jiný nedokázal, byli by bez hříchu. Ale oni je viděli, a přece mají v nenávisti i mne i mého Otce.25 To proto, aby se naplnilo slovo napsané v jejich zákoně: ‚Nenáviděli mě bez příčiny.‘ 26 Až přijde Přímluvce, kterého vám pošlu od Otce, Duch pravdy, jenž od Otce vychází, ten o mně vydá svědectví.27 Také vy vydávejte svědectví, neboť jste se mnou od začátku.