1Herren sagde til mig:2„Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden.[1] Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? (Jer 23,1)3Men I spiser selv fedtet[2] og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene.4I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt.5Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr.6Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.7I hyrder, hør nu Herrens ord:8I forsømte min hjord og beskyttede den ikke mod angreb fra vilde dyr. I er uegnede som hyrder, for I søgte ikke efter de får, der fór vild. I tænkte kun på jer selv, ikke på fårene.9-10Derfor straffer jeg jer. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal I hyrder kræves til regnskab for, hvad der er sket med min hjord. Jeg tillader jer ikke længere at vogte mine får, for I tænker kun på jer selv. Jeg river mine får ud af kløerne på jer. I får ikke lov at udnytte dem længere.
Genoprettelsen og den gode hyrde
11Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem.12Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem.13Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god.14Jeg leder dem til de bedste og mest frodige græsgange.15Jeg overtager ansvaret for mine får og sikrer mig, at de hviler trygt, siger Herren.16Jeg opsøger de fortabte og forkomne får og sørger for, at de kommer sikkert hjem igen. Jeg forbinder de sårede og helbreder de syge. Men de selvsikre og egoistiske vil få deres velfortjente straf.17Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.18Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder.19Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand.20Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge.21I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk.22Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.23Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde.24Da vil jeg, Herren, være deres Gud, og de får en ny leder, der er som min tjener David. Jeg, Herren, har talt.
En ny pagt med fred
25Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven.26Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid.27Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren.28De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler.29Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån.30Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren.31I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”
— Proti špatným pastýřům Izraele - Pastýři Izraele nedbají o svěřený lid, ale sledují vlastní prospěch. Hospodin se proto svého lidu ujme sám a pastýře požene k odpovědnosti.
1 I stalo se ke mně slovo Hospodinovo:2 „Lidský synu, prorokuj proti pastýřům Izraele. Prorokuj a řekni těm pastýřům: Toto praví Panovník Hospodin: Běda pastýřům Izraele, kteří pasou sami sebe. Což pastýři nemají pást ovce?3 Pojídáte tuk, oblékáte se vlnou, porážíte vykrmené, ale ovce nepasete.4 Neduživé jste neposílili, nemocnou jste neléčili, polámanou jste neovázali, zaběhlou jste nepřivedli nazpět, po ztracené jste nepátrali, panovali jste nad nimi násilně a surově.5 Jsou rozptýlené, jsou bez pastýře; staly se potravou veškeré polní zvěři a zůstávají rozptýleny.6 Mé ovce bloudí všude po horách, po kdejakém vysokém pahorku, jsou rozptýleny po celé zemi a není, kdo by je hledal, kdo by po nich pátral. 7 Slyšte tedy, pastýři, slovo Hospodinovo:8 Jakože jsem živ, je výrok Panovníka Hospodina, mé ovce jsou loupeny a stávají se potravou veškeré polní zvěři, protože nemají pastýře a moji pastýři mé ovce nehledají; pasou sami sebe, ale mé ovce nepasou.9 Proto, pastýři, slyšte slovo Hospodinovo!10 Toto praví Panovník Hospodin: Hle, chystám se na ty pastýře, budu je volat k odpovědnosti za své ovce. Nedovolím jim už pást ovce, aby místo nich pásli sami sebe. Vysvobodím své ovce z jejich chřtánu, nebudou jim potravou.“ 11 Toto praví Panovník Hospodin: „Hle, já sám vyhledám své ovce a budu o ně pečovat.12 Tak jako pastýř pečuje o své stádo, když je uprostřed svěřených ovcí, tak budu pečovat o své ovce a vysvobodím je ze všech míst, kam byly rozptýleny v den oblaku a mrákoty.13 Vyvedu je z národů, shromáždím je ze zemí a přivedu je do jejich země. Budu je pást na izraelských horách, při potocích a na všech sídlištích v zemi.14 Budu je pást na dobré pastvě; jejich pastviny budou na výšinách izraelských hor. Budou odpočívat na dobrých pastvinách, budou se pást na tučné pastvě na horách izraelských.15 Sám budu pást své ovce a dám jim odpočívat, je výrok Panovníka Hospodina.16 Ztracenou vypátrám, zaběhlou přivedu zpět, polámanou ovážu a nemocnou posílím, kdežto tučnou a silnou zahladím. Budu je pást a soudit.“
— Zaslíbení dobrého pastýře - Hospodin se nad svým lidem slituje a dá mu věrného pastýře, nového Davida. Navíc s nimi uzavře smlouvu pokoje.
17 „Pokud jde o vás, mé ovce, toto praví Panovník Hospodin: Hle, já vykonám soud mezi ovcí a ovcí, mezi berany a kozly.18 Což je vám málo vypásat nejlepší pastvu? Proč zbytek pastvy zašlapáváte nohama? Pijete nejčistší vodu; proč tu ostatní nohama kalíte?19 A moje ovce se mají pást na tom, co jste nohama zašlapali, a pít to, co jste nohama zkalili?20 Proto o nich praví Panovník Hospodin toto: Hle, já vykonám soud mezi ovcí vykrmenou a ovcí hubenou,21 protože odstrkujete bokem a plecemi všechna neduživá zvířata a trkáte je svými rohy, takže jste je rozptýlili mimo stádo.22 Já zachráním své ovce a nikdo je už nebude loupit. Já vykonám soud mezi ovcí a ovcí. 23 Ustanovím nad nimi jednoho pastýře, který je bude pást, Davida, svého služebníka. Ten je bude pást a ten bude jejich pastýřem.24 Já, Hospodin, jim budu Bohem a David, můj služebník, bude uprostřed nich knížetem. Já, Hospodin, jsem promluvil.25 Uzavřu s nimi smlouvu pokoje a odstraním ze země dravou zvěř, takže i na poušti budou moci bezpečně sídlit a spát v divočině.26 Obdařím je i okolí svého pahorku požehnáním a v pravý čas sešlu vydatný déšť; budou to deště požehnání.27 Polní stromoví vydá své ovoce, země vydá svou úrodu a budou na své roli v bezpečí. I poznají, že já jsem Hospodin, až rozlámu břevno jejich jha a vysvobodím je z rukou těch, kteří je zotročují.28 Už se nestanou loupeží pronárodů a zemská zvěř je nebude požírat, ale budou sídlit v bezpečí a nikdo je nevyděsí.29 Dám jim, aby byli sadbou k slávě mého jména. Nebudou už v zemi hynout hladem, už nebudou snášet hanbu od pronárodů.30 I poznají, že já, Hospodin, jejich Bůh, jsem s nimi a oni, dům izraelský, jsou mým lidem, je výrok Panovníka Hospodina.31 Budete mými ovcemi, ovcemi, které já pasu, vy lidé, a já vám budu Bohem, je výrok Panovníka Hospodina.“