1På den første dag i den 12. måned i det 12. år af vores eksil sagde Herren til mig:2„Du menneske, syng en sørgesang for Egyptens konge: Du var som en løve blandt nationerne, som et uhyre fra havet fór du frem, piskede Nilens vande op og trampede bredderne til mudder.3Men hør, hvad Herren siger til dig: Jeg fanger dig i mit fiskenet, sender min hær og trækker dig op,4lader dig ligge på bredden og dø, slænger dig ud i den øde ørken, så himlens fugle slår ned på dig, og jordens rovdyr mættes med dit kød.5Jeg spreder dit kød ud over bjergene, kaster dine knogler i dalenes kløfter.6Jeg lader jorden drikke dit blod, og bjergenes kløfter fyldes deraf.7Når dommens dag rammer dig, tildækker jeg himlens stjerner. Solen bliver gemt bag sorte skyer, og månens lys forsvinder.8Jeg slukker alle himlens lys, så hele dit land opsluges af mørke.9Rygtet om din skæbne vil nå ud til lande, som du aldrig har set eller hørt om, og folkene dér vil fyldes af frygt.10Mange folkeslag bliver lammet af rædsel, og deres konger ryster af skræk, når de ser, hvordan jeg svinger mit sværd og lader det ramme dig med frygtelig kraft.11For det er, hvad Gud Herren siger: Babyloniens konges sværd skal ramme dig.12Jeg sender verdens vældigste hær imod dig, den er berømt for sin grusomhed. Den raserer det, du er allermest stolt af, og udrydder både folk og husdyr.13Kvæget, der græsser langs floden, bliver udryddet. Ingen hove skal længere mudre vandet til, ingen menneskefødder forstyrre flodens ro.14Nilens vand bliver klart og gennemsigtigt, floden skal flyde som olivenolie, siger Herren.15Når jeg lægger dit land øde og udrydder din befolkning, da vil folk indse, at jeg er Herren.16Da skal denne klagesang synges. Alle folkeslag skal stemme i og sørge over Egyptens skæbne, siger Herren.”17På den 15. dag i samme måned sagde Herren til mig:18„Du menneske, sørg over Egypten, for jeg styrter landet ned i dødsriget sammen med andre, mægtige nationer.19Du Egypten, er du mon bedre end de andre? Kom ned og lig blandt de andre gudløse!20Egypterne skal dø som alle andre. Sværdet er draget og vil ramme dem alle.21Dødsrigets helte tager imod dem med skadefryd, giver dem plads iblandt alle de faldne. ‚Nu er de gudløse egyptere faldet,’ råber de. ‚Heltene er pludselig blevet så tavse.’22Der ligger Assyriens mægtige fyrster. Alle blev dræbt, de faldt for sværdet.23De ligger i dødsrigets inderste kroge. Skønt de spredte rædsel på jorden, endte dog alle som offer for sværdet.24Elams mægtige konger er der, omgivet af deres faldne krigere. Alle blev dræbt, de faldt for sværdet. I live spredte de rædsel omkring sig. Nu ligger de mellem de andre gudløse. Deres skæbne blev som alle andres.25Blandt dødsrigets dræbte fik de et hvilested, omgivet af deres faldne krigere. Alle de gudløse segnede for sværdet, for de spredte rædsel i de levendes land. Nu må de bide skammen i sig, for de faldt selv for sværdet til sidst.26Der ligger Mesheks og Tubals fyrster, omgivet af deres faldne krigere. I live spredte de rædsel omkring sig. Nu ligger de mellem de andre gudløse.27De ligger ikke blandt de gamle helte, som fik en ærefuld begravelse og fik deres våben med i dødsriget, sværdet under hovedet og skjoldet over kroppen, for de spredte rædsel i de levendes land.28Egypten, dine krigere må ligge mellem de gudløse, side om side med alle de andre dræbte.29Der ligger Edoms konger og fyrster, som fik deres grav blandt de slagne, blandt de gudløse, der endte i døden.30Alle nordens fyrster ligger slagne dernede, side om side med folkene fra Sidon. Alle de gudløse segnede for sværdet. De spredte skræk og rædsel omkring sig, men nu må de bide skammen i sig sammen med de andre gudløse i graven.31Når egypterkongen ender på det sted, kan han se på de andre og trøste sig med, at han ikke er den eneste, der tabte en krig.32Egypterkongen og hele hans hær spredte skræk og rædsel i de levendes land. Nu ligger han blandt de gudløse og dræbte, der faldt for sværdet, siger Gud Herren.”
— Nářek nad faraónem - Třebaže se farao ve své moci podobá lvu či draku, je jeho pád neodvratný a zpustošen bude i celý Egypt.
1 Dvanáctého roku ve dvanáctém měsíci, prvního dne toho měsíce, stalo se ke mně slovo Hospodinovo:2 „Lidský synu, začni žalozpěv nad faraónem, králem egyptským. Zapěj o něm: K mladému lvu mezi pronárody jsi byl přirovnán, byl jsi jako drak v mořích, prodíral ses svými proudy, nohama jsi kalil vodu a čeřil její proudy.“ 3 Toto praví Panovník Hospodin: „Rozestřu na tebe svou síť společenstvím četných národů a vytáhnou tě mým nevodem. 4 Vyvrhnu tě na zem, pohodím tě na povrch pole, usadím na tobě kdejaké nebeské ptactvo, nasytím tebou zvěř celé země. 5 Rozházím tvé tělo po horách, hromadami tvého masa naplním údolí. 6 Proudem tvé krve napojím zemi až k horám, řečiště se naplní krví z tebe. 7 Až budeš zhasínat, zakryji nebesa, zatemním jejich hvězdy, slunce zakryji oblakem a měsíc nevydá světlo. 8 Zatemním nad tebou na nebi všechna jasná světla, na tvou zemi sešlu tmu, je výrok Panovníka Hospodina. 9 Srdce četných národů naplním hořem, až uvedu tvou zkázu ve známost mezi pronárody, v zemích, které neznáš.10 Úděsem nad tebou naplním četné národy, jejich králové strnou nad tebou hrůzou, až proti nim zamávám svým mečem, všichni se budou neustále třást o svůj život v den tvého pádu.“ 11 Toto praví Panovník Hospodin: „Dolehne na tebe meč babylónského krále; 12 meči bohatýrů srazím tvůj hlučící dav, meči všech krutých pronárodů. Ti svrhnou v záhubu pýchu Egypta; vyhlazen bude všechen jeho hlučící dav. 13 Vyhubím všechna jeho zvířata u hojných vod, nezkalí je už lidská noha, nezkalí je ani kopyta zvířat. 14 Tehdy čirými učiním jejich vody a jejich proudy potečou jako olej, je výrok Panovníka Hospodina. 15 Egyptskou zemi učiním zpustošeným krajem, zpustošena bude země se vším, co je na ní, až v ní pobiji všechny obyvatele. I poznají, že já jsem Hospodin.“ 16 „To je žalozpěv a jako žalozpěv se bude zpívat, jako žalozpěv jej budou zpívat dcery pronárodů, žalozpěv nad Egyptem a vším jeho hlučícím davem, je výrok Panovníka Hospodina.“
— Příklad pobitých pronárodů - Z údělu Asýrie a různých pronárodů si může Egypt vzít poučení i pro sebe. Ani on neujde zkáze.
17 Dvanáctého roku, patnáctého dne téhož měsíce, stalo se ke mně slovo Hospodinovo:18 „Lidský synu, běduj nad hlučícím davem Egypta, sraz jej dolů, jej i dcery pronárodů i jejich vznešené do nejhlubších útrob země s těmi, kdo sestupují do jámy. 19 Jsi snad milejší než kdokoli jiný? Sestup, budeš uložen k neobřezancům. 20 Padnou mezi skolené mečem; meč je už předán. Odtáhněte jej i všechen jeho hlučící dav.21 Zprostředka podsvětí nejsilnější bohatýři budou mluvit k němu a jeho pomahačům: ‚Sestoupili, ulehli neobřezanci skolení mečem.‘ 22 Tam je Asýrie a celé její shromáždění; kolem krále jsou hroby všech skolených, padlých mečem.23 Vykázali jí hroby v nejhlubší jámě; kolem jejího hrobu je i její shromáždění, všichni skolení, padlí mečem, ti, kteří šířili děs v zemi živých. 24 Tam je Élam, kolem jeho hrobu všechen jeho hlučící dav, všichni skolení, padlí mečem, neobřezanci, kteří sestoupili do nejhlubších útrob země; šířili svůj děs v zemi živých, nesou hanbu s těmi, kdo sestupují do jámy.25 Dali mu lože mezi skolenými, se vším jeho hlučícím davem. Kolem krále jsou hroby všech jeho neobřezanců, skolených mečem; šířili svůj děs v zemi živých, nesou hanbu s těmi, kdo sestupují do jámy. Vykázali mu hrob mezi skolenými. 26 Tam je Mešek-Túbal a všechen jejich hlučící dav; kolem krále jsou hroby všech neobřezanců, skolených mečem; šířili svůj děs v zemi živých.27 Nebudou ležet s bohatýry, padli jako neobřezanci. Oni sestoupili do podsvětí se svou válečnou zbrojí a pod hlavy jim byly dány jejich meče. Jejich nepravosti však lpí na jejich kostech, neboť děs oněch bohatýrů byl v zemi živých. –28 I ty, faraóne, budeš zlomen, svržen mezi neobřezance, ulehneš ke skoleným mečem. 29 Tam je Edóm, jeho králové a všechna jeho knížata, i se svou bohatýrskou silou; jsou uloženi ke skoleným mečem, ulehli k neobřezancům, k těm, kdo sestupují do jámy. 30 Tam jsou všichni vůdcové severu a všichni Sidóňané, sestoupili ke skoleným. Pro děs, který šel z jejich bohatýrské síly, jsou zahanbeni; ulehli, neobřezanci, ke skoleným mečem a nesou hanbu s těmi, kdo sestupují do jámy. 31 Farao je spatří a potěší se vším tím hlučícím davem. Jsou skoleni mečem, farao i celé jeho vojsko, je výrok Panovníka Hospodina;32 šířil jsem jím svůj děs v zemi živých. Uložen je farao i všechen jeho hlučící dav mezi neobřezance ke skoleným mečem, je výrok Panovníka Hospodina.“