1Hør her! Det er ikke sådan, at Herrens kraft er for svag til at redde jer, eller at han ikke kan høre jeres råb om hjælp.2Nej, det er jeres synder, der afskærer jer fra Guds indgriben. Det er derfor, han har vendt jer ryggen og lukket ørerne for jeres bøn.3Jeres hænder er jo tilsølet af blod, og jeres fingre er begravet i synd. I går rundt med løgn på læben, og jeres ondskabsfulde ord skaber ødelæggelse.4Ingen dømmer retfærdigt. Jeres retssager er et spind af løgne. I bruger tiden på at lægge onde planer og fører dem selv ud i livet.5I ligger og ruger på slangeæg og væver edderkoppespind. Hvis nogen spiser ægget, dør de. Hvis nogen træder på ægget, kommer der straks en slange frem.6Jeres edderkoppespind er ubrugeligt. Man kan ikke sy tøj af det. I øver ondskab og vold.7I er hurtige til at udtænke intriger og mord, jeres tanker er forpestet af synd, der er ødelæggelse og elendighed i jeres kølvand.8I kender ikke fredens vej, men går ad krogede bagveje. De, som følger i jeres fodspor, finder ingen fred.
Folket erkender deres synd
9Ja, det er på grund af vores ondskab, at vi ikke oplever Guds redning. Det er derfor, han ikke straffer det folk, som undertrykker os. Vi håber på lysere tider, men det ser mere og mere sort ud.10Vi famler os frem som blinde langs en mur, raver rundt, som havde vi ingen øjne, snubler ved højlys dag, som om det var kulsort nat. I vores bedste alder ligner vi omvandrende lig.11Vi brummer som sultne bjørne, kurrer sørgmodigt som duer. Vi venter på, at Gud skal befri os, men han gør det ikke, for han har vendt sig bort.12Vores synder hober sig op og anklager os over for den retfærdige Gud. Vi indrømmer, at vi er syndere, vi erkender vores skyld.13Vi har været ulydige imod Herren og vendt vores Gud ryggen. Vi har undertrykt andre og gjort oprør. Vi har levet med løgn og bedrag.
Gud griber ind mod uretfærdigheden
14Retten er tilsidesat, retfærdigheden er gemt væk. Sandheden snubler på gaden, ærligheden kan ikke komme igennem.15Ja, sandheden undertrykkes, og de, der gerne vil handle ret, overfaldes. Herren så, at der ingen retfærdighed var, og det bedrøvede ham.16Han så, at ingen greb ind for at standse undertrykkelsen, og det undrede ham. Derfor vil han selv frelse sit folk med sine egne retfærdige handlinger.17Han tager retfærdigheden på som brynje og sætter frelsens hjelm på hovedet. Han iklæder sig hævnens kjortel og hyller sig i vredens kappe.18Han gengælder sine fjender for deres ondskab. De får løn som forskyldt. Hans straf når også de fjerne lande,19så de lærer at frygte og ære ham—fra øst til vest. Den kommer som en rivende flod, drevet frem af Herrens åndepust.20Herren vil komme til Zion som Befrieren for alle i Israels folk, som holder op med at være genstridige.21„Det her er min pagt med jer,” siger Herren. „Jeg vil give jer af min Ånd, og den skal ikke forlade jer. Og de ord, som jeg har givet jer, skal bestå for evigt. I og jeres børn og alle jeres efterkommere skal holde fast ved alle ordene.”
HOSPODIN MEZI SVÝMI - — Jeho ruka stačí na záchranu - Nepravost znemožňuje lidu návrat k Bohu, proto se lid marně ohlíží po pomoci.
1 Hle, Hospodinova ruka není krátká na spasení, jeho ucho není zalehlé, aby neslyšel. 2 Což to nejsou vaše nepravosti, které vás oddělují od vašeho Boha? A vaše hříchy, které způsobily, že skryl tvář před vámi, a neslyší? 3 Vždyť vaše dlaně jsou poskvrněny krví, vaše prsty nepravostí, vaše rty mluví klam, váš jazyk přemílá podlosti. 4 Nikdo nevolá po spravedlnosti, nikdo se nezastává pravdy. Doufají v nicotu a šalebně mluví, plodí trápení a rodí ničemnosti. 5 Vyseděli baziliščí vejce, snují pavoučí vlákna. Kdo by jejich vejce pozřel, zemře, rozšlápne-li se, vyklouzne zmije. 6 Jejich vlákna se nehodí na šat, svými výrobky se nepřikryjí. Jejich činy jsou jen ničemnosti, na dlaních jim lpí násilné skutky. 7 Jejich nohy pádí za zlem, spěchají prolévat nevinnou krev. Zamýšlejí samé ničemnosti, na jejich silnicích číhá záhuba a zkáza. 8 Cestu pokoje neznají, není práva v jejich stopách. Dělají si křivolaké cesty, kdo se jimi ubírá, nepozná pokoj. 9 Proto se vzdálilo od nás právo, nedosahuje k nám spravedlnost. Čekáme na světlo, a je tma, na úsvit, a chodíme v šeru. 10 Ohmatáváme stěnu jako slepí, hmatáme jako ti, kdo nemají zrak. V poledne klopýtáme, jako když se stmívá, mezi zdravými jsme jako mrtví. 11 Hned všichni mručíme jako medvědi, hned zase lkáme jako holubice. Čekáme na právo, ale žádné tu není, na spásu, a ta se vzdálila od nás. 12 Četné jsou naše nevěrnosti vůči tobě a naše hříchy svědčí proti nám, naše nevěrnosti se nás drží, známe svoje nepravosti: 13 nevěrnost a zapírání Hospodina, odklon od našeho Boha, řeči o útisku, odpadnutí, v srdci nápady a úvahy o klamných věcech. 14 Právo je úplně potlačeno, spravedlnost stojí někde v dáli, pravda klopýtá po náměstí, a co je správné, nemůže vstoupit.
— Nepotřebuje pomocníka - Když tu nebyl nikdo, kdo by zjednal nápravu, - zjednal ji Hospodin sám svou bohatýrskou silou.
15 Pravda vyprchala, kořistí stane se ten, kdo se varuje zlého. Hospodin to však vidí a je zlé v jeho očích, že není žádného práva. 16 Vidí, že není nikoho, žasne, že nikdo nezasáhne. Zachrání ho jeho paže, podepře ho jeho spravedlnost. 17 Oděl se spravedlností jako pancířem a na hlavě má přilbu spásy, oděl se rouchem pomsty, jako pláštěm zahalil se rozhorlením. 18 Podle vykonaných skutků odplatí svým protivníkům rozhořčením, svým nepřátelům za to, co páchali, ostrovům odplatí za spáchané skutky. 19 I budou se bát Hospodinova jména na západě a jeho slávy na východu slunce, neboť se přivalí jako dravá řeka, kterou Hospodinův vítr žene vpřed. 20 Vykupitel přijde k Sijónu, k těm, kdo se v Jákobovi odvrátili od nevěrnosti, je výrok Hospodinův. 21 „Já pak s nimi uzavřu tuto smlouvu, praví Hospodin: Můj duch, který na tobě spočívá, a má slova, která jsem ti vložil do úst, nevzdálí se z úst tvých ani z úst tvého potomstva ani z úst potomstva tvého potomstva od nynějška až na věky,“ praví Hospodin.