1Babylons afguder Bel og Nebo skal bøje sig og falde til jorden. De skal løftes op og læsses på trætte lastdyr.2Guderne bliver besejret og må bøje sig. De kunne ikke bære deres ansvar og redde deres tilhængere, men bliver selv ført bort som fanger.3Herren siger: „Hør, I, som endnu er tilbage af Israels folk. Fra I blev født, har jeg løftet jer op og båret rundt på jer.4Selv i jeres alderdom sørger jeg for jer. Som jeg bar jer før, vil jeg løfte jer op og bære jer hjem.5Hvem vil I sammenligne mig med? Hvor finder I min ligemand?6Folk tømmer deres punge for guldmønter og betaler en guldsmed med sølvmønter for at støbe dem en gud af deres eget guld. Så snart den er færdig, falder de på knæ og tilbeder den.7De løfter den op på skulderen og bærer den af sted. Når de kommer hjem, sætter de den på plads, og der bliver den stående, for den kan ikke røre sig ud af stedet. Når de råber om hjælp, svarer den ikke. Den frelser ikke i nødens stund.8Husk det, I frafaldne. Tag imod fornuft. Tænk jer om.9Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg.10Jeg har fra begyndelsen af sagt jer, hvordan det vil gå. Jeg har for længst fortalt jer, hvad der vil ske. Det vil gå, som jeg har planlagt, for jeg gør, hvad jeg har besluttet.11Jeg kalder på en rovfugl fra øst. Fra det fjerne tilkalder jeg ham, der skal udføre min vilje. Jeg taler, og så gør jeg, hvad jeg har sagt. Jeg planlægger, og så udfører jeg min plan.12Hør her, mit genstridige folk, som er langt fra at leve op til min standard.13Jeg kommer i min godhed og frelser jer. Jeg lader ikke vente på mig. Jeg redder Jerusalem og lader min herlighed være over Israel.”
— Nemohoucnost model a všemohoucnost Boží - Modly nejsou nic, Hospodin jediný je Bohem, on svou vůli ohlašuje a také prosazuje.
1 Bél klesl, Nébo se zhroutil, jejich modlářské stvůry byly naloženy na zvěř a na dobytek, ten náklad, který jste nosili, to břímě k zemdlení. 2 Zvířata se zhroutila, klesla spolu, břímě nebyla s to zachránit; oni musí do zajetí. 3 „Slyšte mě, dome Jákobův, všichni, kdo jste zůstali domu Izraelovu, vy, kteří jste chováni již od života matky, od matčina lůna na rukou nošeni: 4 Já sám až do vašeho stáří, až do šedin vás budu nosit. Já jsem vás učinil a já vás ponesu, budu vás nosit a zachráním.“ 5 „Komu mě připodobníte, a s kým mě srovnáte, komu mě přirovnáte, abychom si byli podobni? 6 Z měšce sypou zlato a na váze odvažují stříbro, najmou si zlatníka, aby jim udělal boha a pak se hrbí a klanějí. 7 Nosí ho na rameni, přenášejí ho, postaví jej na podstavec, a on stojí, ze svého místa se nehne. Úpějí k němu, ale on se jim neozve, z jejich soužení je nezachrání. 8 Připomeňte si to, vzmužte se, vezměte si to k srdci, nevěrníci. 9 Pamatujte na to, co bylo na počátku od věků! Já jsem Bůh a jiného už není, jsem Bůh a nic není jako já. 10 Od počátku oznamuji, co se v budoucnu stane, od pradávna, co se ještě nestalo. Pravím: Moje rozhodnutí platí, a co se mi líbí, uskutečním. 11 Od východu povolávám dravce, ze vzdálené země muže své volby. Jak jsem slíbil, tak to uskutečním, jak jsem si předsevzal, tak to splním. 12 Naslouchejte mi, vy zarputilci, vzdálení od spravedlnosti: 13 Přiblížil jsem svoji spravedlnost, daleko už není, nebude už prodlévat má spása. Obdařím Sijón spásou, oslavím se v Izraeli.“