1Da Samuel blev gammel, satte han sine to sønner til at være dommere i Israel.2Den ældste hed Joel, og den anden hed Abija. De havde deres dommersæde i Be’ersheba,3men de var pengegriske og slet ikke som deres far. De tog imod bestikkelse og dømte uretfærdigt.4Til sidst mødtes Israels ledere i Rama for at diskutere sagen med Samuel.5„Hør her,” sagde de. „Du er blevet gammel, og dine sønner er ikke som dig. Giv os en konge, sådan som de andre folk har.”6Samuel var oprørt over forslaget, og han gik til Herren for at spørge om råd.7„Gør, som de siger,” svarede Herren. „Det er ikke dig, de forkaster, men mig, for de ønsker ikke længere mig som konge.8Lige siden jeg førte dem ud af Egypten, har de forkastet mig og vendt sig til andre guder for at få hjælp, og nu behandler de dig på samme måde.9Giv dem, hvad de beder om, men advar dem om, hvordan en konge vil behandle dem.”10Da fortalte Samuel, hvad Herren havde sagt:11„Siden I vil have en konge, skal I vide, hvordan konger behandler deres undersåtter. Kongen vil indkalde jeres sønner til sin hær. Nogle skal bemande hans stridsvogne, andre bliver ryttersoldater, og nogle må løbe foran hans kongelige vogne.12Nogle af dem bliver anførere i hæren, mens andre bliver udskrevet til tvangsarbejde. Nogle bliver tvunget til at pløje og høste hans marker, andre til at lave våben og udstyr til de kongelige vogne.13Kongen vil også tage jeres døtre og tvinge dem til at lave mad, bage brød og tilberede de salver, han smører sig ind i.14Han vil tage jeres bedste marker og vingårde og olivenplantager og give dem til sine venner.15Han vil tage en tiendedel af jeres høst og fordele den mellem folkene i sin inderkreds.16Han vil gøre krav på jeres slaver og på jeres bedste okser og æsler til eget brug.17Han vil forlange at få udleveret en tiendedel af jeres fåreflokke, og I kan ikke sætte jer op imod ham.18Når I så engang beder om at bliver fri for den konge, I selv har forlangt at få, da er det for sent. Herren vil ikke høre jeres bøn.”19Men folket nægtede at høre på Samuels advarsel. „Det er lige meget,” svarede de. „Vi vil have en konge.20Vi vil ikke stå tilbage for vores nabolande. Vores konge skal regere landet og være vores anfører i krig.”21Så fortalte Samuel Herren, hvad folket havde sagt,22og Herren svarede: „Så gør, som de siger, og giv dem en konge.” Da gik Samuel med til ledernes forslag og sendte dem hjem.
— Král místo soudce - Izrael touží mít krále jako pohanské národy. Marně jej Samuel varuje poukazem na nebezpečí takového zřízení.
1 Když Samuel zestárl, ustanovil Izraeli za soudce své syny.2Jméno jeho prvorozeného syna bylo Jóel a jméno druhého Abijáš; byli soudci v Beer-šebě.3 Jeho synové však nechodili jeho cestou, ale propadli lakotě, brali úplatky a převraceli právo. 4 Všichni izraelští starší se tedy shromáždili a přišli k Samuelovi do Rámy.5 Řekli mu: „Hle, ty jsi už starý a tvoji synové nechodí tvou cestou. Dosaď nyní nad námi krále, aby nás soudil, jako je tomu u všech národů.“6 Ale Samuelovi se to nelíbilo, že řekli: „Dej nám krále, aby nás soudil.“ I modlil se Samuel k Hospodinu.7 A Hospodin Samuelovi odpověděl: „Uposlechni lid ve všem, co od tebe žádají. Vždyť nezavrhli tebe, ale zavrhli mne, abych nad nimi nekraloval.8Vším, co dělali ode dne, kdy jsem je vyvedl z Egypta, až dodnes, dokazují, že mě opustili a že slouží jiným bohům; tak jednají i vůči tobě.9 Teď však je uposlechni, ale důrazně je varuj a oznam jim právo krále, který nad nimi bude kralovat.“ 10 Samuel pověděl všechna Hospodinova slova lidu, těm, kteří od něho žádali krále.11Pravil: „Toto bude právo krále, který nad vámi bude kralovat: Vezme vám syny a zařadí je ke svému vozatajstvu a jezdectvu, aby běhali před jeho vozem.12 Ustanoví si velitele nad tisíci a nad sty a další, aby pro něho obstarávali orbu a sklizeň, a další, aby pro něho zhotovovali válečnou výzbroj a výstroj jeho vozů.13 Také dcery vám vezme za mastičkářky, kuchařky a pekařky.14Vezme vám nejlepší pole, vinice a olivové háje a dá je svým služebníkům.15 Z vašich výmlatů a vinic bude vybírat desátky a bude je dávat svým dvořanům a služebníkům.16 Vezme vám otroky a otrokyně a nejlepší jinochy i osly, aby pro něho pracovali.17 Bude vybírat desátky z vašich stád, a stanete se jeho otroky.18 A přijde den, kdy budete úpět kvůli svému králi, kterého jste si vyvolili, ale Hospodin vám onoho dne neodpoví.“ 19 Lid však odmítl Samuela uposlechnout. Prohlásili: „Nikoli. Ať je nad námi král!20 I my chceme být jako všechny ostatní národy. Náš král nás bude soudit a bude před námi vycházet a povede naše boje.“21 Samuel všechna slova lidu vyslechl a přednesl je Hospodinu.22 Hospodin Samuelovi pravil: „Uposlechni je a ustanov jim krále.“ Samuel pak izraelským mužům řekl: „Jděte každý do svého města.“