1Og nu et ord til jer, der er ledere i en menighed. Jeg er selv leder og var vidne til,[1] hvordan Kristus måtte lide, og jeg vil sammen med jer få del i hans herlighed, når den engang åbenbares. Jeg beder jer nu:2Vær gode hyrder for den del af Guds hjord, I har fået ansvar for. Jeres tjeneste skal bygge på ønsket om at gøre Guds vilje og ikke fordi, I føler jer tvunget til det. Gør det ikke for pengenes skyld, men fordi I gerne vil.3Pas på ikke at se menigheden som nogle, I hersker over, men vær et forbillede for dem.4Når så overhyrden kommer, vil I blive belønnet med en herlig sejrskrans, der aldrig visner.5Også jer unge har jeg et ord til: I skal underordne jer lederne. Ja, I skal alle sammen være ydmyge over for hinanden, for „Gud modarbejder de hovmodige, men de ydmyge giver han nåde.”[2] (Ord 3,34; Jak 4,6)6Hvis I vil bøje jer under Guds vældige magt, vil han ophøje jer, når tiden er inde til det.7Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer.8Vær altid på vagt over for jeres modstander, Djævelen, for han strejfer omkring som en brølende løve på jagt efter et offer.9Vær stærke i troen og stå hans fristelser imod. Tænk på, at andre kristne over hele verden må gennemgå de samme lidelser, som I skal igennem.10Det er kun en kort tid, I må lide. Al nådes Gud, som gennem Kristus har kaldet jer til evig herlighed, vil opmuntre, støtte, styrke og befæste jer.11Ham tilhører magten i al evighed. Amen.
Hilsener
12Jeg har skrevet dette brev med hjælp fra min trofaste medarbejder Silas for i korthed at opmuntre jer og forsikre jer om, at den Guds nåde, I har taget imod, er sandhed. Hold fast ved det.13Mange hilsener fra menigheden her i Rom,[3] der er udvalgt sammen med jer. Også min nære ven og medarbejder Markus skal jeg hilse fra.14Nu må I hilse hinanden med et helligt kindkys. Fred være med alle jer, som tilhører Kristus.
1 Starší mezi vámi napomínám, sám také starší, svědek utrpení Kristových i účastník slávy, která se má v budoucnu zjevit:2 Starejte se jako pastýři o Boží stádce u vás, ne z donucení, ale dobrovolně, jak to Bůh žádá, ne z nízké zištnosti, ale s horlivou ochotou,3 ne jako páni nad těmi, kdo jsou vám svěřeni, ale buďte jim příkladem.4 Když se pak ukáže nejvyšší pastýř, dostane se vám nevadnoucího vavřínu slávy. 5 Stejně se i vy mladší podřizujte starším. Všichni se oblečte v pokoru jeden vůči druhému, neboť ‚Bůh se staví proti pyšným, ale pokorným dává milost‘.6 Pokořte se tedy pod mocnou ruku Boží, aby vás povýšil v ustanovený čas.7 Všechnu ‚svou starost vložte na něj‘, neboť mu na vás záleží. 8 Buďte střízliví! Buďte bdělí! Váš protivník, ďábel, obchází jako ‚lev řvoucí‘ a hledá, koho by pohltil.9 Vzepřete se mu, zakotveni ve víře, a pamatujte, že vaši bratří všude ve světě procházejí týmž utrpením jako vy.10 A Bůh veškeré milosti, který vás povolal ke své věčné slávě v Kristu, po krátkém utrpení vás obnoví, utvrdí, posílí a postaví na pevný základ.11 Jemu náleží panství na věky věků! Amen.
— Závěr listu
12 Prostřednictvím Silvána, kterého mám za věrného bratra, vám toto krátce píšu, abych vás povzbudil a dosvědčil vám, že taková je pravá milost Boží; v ní stůjte. 13 Pozdravuje vás vaše spoluvyvolená, která je v Babylónu, a Marek, můj syn.14 Pozdravte jedni druhé políbením lásky. Pokoj všem vám, kteří jste v Kristu.