Psalm 88 | Schlachter 2000

1 Ein Psalmlied. Von den Söhnen Korahs. Dem Vorsänger. Nach Machalat-Leannot. Ein Maskil Hemans, des Esrachiters. 2 O HERR, du Gott meines Heils*, ich schreie Tag und Nacht vor dir! 3 Lass mein Gebet vor dich kommen, neige dein Ohr zu meinem Flehen! 4 Denn meine Seele ist gesättigt vom Leiden, und mein Leben ist dem Totenreich nahe. 5 Ich werde schon zu denen gerechnet, die in die Grube hinabfahren; ich bin wie ein Mann, der keine Kraft mehr hat. 6 Ich liege unter den Toten, bin den Erschlagenen gleich, die im Grab ruhen, an die du nicht mehr gedenkst und die von deiner Hand abgeschnitten sind. 7 Du hast mich in die unterste Grube gelegt, in die Finsternis, in die Tiefen. 8 Auf mir lastet dein Grimm, und du bedrängst mich mit allen deinen Wogen. (Sela.) 9 Du hast meine Bekannten von mir entfremdet, du hast mich ihnen zum Abscheu gemacht; ich bin eingeschlossen und kann nicht heraus. 10 Mein Auge ist verschmachtet vor Elend; ich rufe dich, HERR, täglich an, strecke meine Hände aus nach dir. 11 Wirst du an den Toten Wunder tun, oder werden die Schatten auferstehen und dich preisen? (Sela.) 12 Wird man im Grab deine Gnade verkündigen, deine Wahrheit im Abgrund? 13 Werden deine Wunder in der Finsternis bekannt, deine Gerechtigkeit im Land der Vergessenheit? 14 Ich aber schreie zu dir, HERR, und am Morgen kommt dir mein Gebet entgegen. 15 Warum, o HERR, verwirfst du meine Seele, verbirgst dein Angesicht vor mir? 16 Von Jugend auf bin ich elend und dem Tod nahe, ich trage deine Schrecken und weiß mir keinen Rat. 17 Deine Zorngerichte ergehen über mich, deine Schrecknisse vernichten mich. 18 Sie umgeben mich wie Wasser den ganzen Tag, sie umringen mich allesamt. 19 Freunde und Gefährten hast du von mir weggetan, meine Vertrauten [in die] Finsternis.*

Bibelen på hverdagsdansk

Et nødråb i sygdom

1 Til korlederen: En sang af ezraitten Heman fra Koras slægt i mahalat-stil.* 2 Herre, min Gud, jeg råber til dig om dagen, jeg kalder på dig om natten. 3 Lad min bøn nå frem til dig, lyt til mit råb om hjælp. 4 Min sjæl er tynget af problemer, jeg befinder mig på gravens rand. 5 Man betragter mig allerede som død, et menneske, der har mistet sin kraft. 6 Man ser på mig som et lig, der ligger i sin grav, som et menneske, der snart bliver glemt og ikke længere nyder godt af din hjælp. 7 Du har kastet mig i det dybe hul, i den mørkeste afgrund. 8 Din straf tynger mig til jorden, skyller over mig som brændingen. 9 Du har fået mine venner til at forlade mig, du har gjort det, så de væmmes ved mig, jeg er fanget og ser ingen udvej. 10 Mine øjne er matte af fortvivlelse. Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig, rækker hænderne op imod dig i bøn. 11 Mon du gør underværker for de døde? Står de op af graven for at lovprise dig? 12 Vil de døde fortælle om din nåde? Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke? 13 Vil afgrunden opleve dine undere? Huskes din godhed i glemslens land? 14 Herre, jeg råber til dig om hjælp, hver morgen stiger mine bønner op til dig. 15 Hvorfor har du forkastet mig, Herre? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? 16 Jeg er hjælpeløs og døden nær, fra min ungdom plaget af rædsel. 17 Din straf overvælder mig, så jeg er ved at gå til af angst. 18 Som en malstrøm hvirvler den omkring mig, slår sammen over mit hoved. 19 Mine venner og min familie har forladt mig, mine bekendte har efterladt mig i mørket.

Psalm 88 | Schlachter 2000 Bibelen på hverdagsdansk

Et nødråb i sygdom