Psalm 74 | Nueva Versión Internacional (Castellano) Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 74 | Nueva Versión Internacional (Castellano)

Masquil de Asaf.

1 ¿Por qué, oh Dios, nos has rechazado para siempre? ¿Por qué se ha encendido tu ira contra las ovejas de tu prado? 2 Acuérdate del pueblo que adquiriste desde tiempos antiguos, de la tribu que redimiste para que fuera tu posesión. Acuérdate de este monte Sión, que es donde tú habitas. 3 Dirige tus pasos hacia estas ruinas eternas; ¡todo en el santuario lo ha destruido el enemigo! 4 Tus adversarios rugen en el lugar de tus asambleas y plantan sus banderas en señal de victoria. 5 Parecen leñadores en el bosque, talando árboles con sus hachas. 6 Con sus hachas y martillos destrozaron todos los adornos de madera. 7 Prendieron fuego a tu santuario; profanaron el lugar donde habitas. 8 En su corazón dijeron: «¡Los haremos polvo!», y quemaron en el país todos tus santuarios. 9 Ya no vemos ondear nuestras banderas; ya no hay ningún profeta, y ni siquiera sabemos hasta cuándo durará todo esto. 10 ¿Hasta cuándo, oh Dios, se burlará el adversario? ¿Para siempre insultará tu nombre el enemigo? 11 ¿Por qué retraes tu mano, tu mano derecha? ¿Por qué te quedas cruzado de brazos? 12 Tú, oh Dios, eres mi rey desde tiempos antiguos; tú traes salvación sobre la tierra. 13 Tú dividiste el mar con tu poder; les rompiste la cabeza a los monstruos marinos. 14 Tú aplastaste las cabezas de Leviatán y lo diste por comida a las jaurías del desierto. 15 Tú hiciste que brotaran fuentes y arroyos; secaste ríos de inagotables corrientes. 16 Tuyo es el día, tuya también la noche; tú estableciste la luna y el sol; 17 trazaste los límites de la tierra, y creaste el verano y el invierno. 18 Recuerda, SEÑOR, que tu enemigo se burla, y que un pueblo insensato ofende tu nombre. 19 No entregues a las fieras la vida de tu tórtola; no te olvides, ni ahora ni nunca, de la vida de tus pobres. 20 Ten en cuenta tu pacto, pues en todos los rincones del país abunda la violencia. 21 Que no vuelva humillado el oprimido; que alaben tu nombre el pobre y el necesitado. 22 Levántate, oh Dios, y defiende tu causa; recuerda que a todas horas te ofenden los necios. 23 No pases por alto el griterío de tus adversarios, el creciente tumulto de tus enemigos.

La Santa Biblia, Nueva Versión Internacional TM, NVI TM (Castilian) Copyright © 1999, 2005, 2017 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Nueva Versión Internacional” is a trademark registered in the United States Patent and Trademark Office and in the Instituto Mexicano de la Propiedad Industrial (IMPI) by Biblica, Inc. The “NVI”, “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Israels genoprettelse

1 En visdomssang* af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. 2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. 3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. 4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. 5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. 6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. 7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. 8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. 9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. 10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? 11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? 12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. 13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, 14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. 15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. 16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. 17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. 18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. 19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. 20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. 21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. 22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. 23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.