Matthäus 9 | En Levende Bok

Jesus helbreder en lam

1 Senere steg Jesus ombord i en båt og seilte over til Kapernaum, byen der han bodde. 2 Vel framme kom noen til ham med en lam som lå på en båre. Da Jesus så hvor stor tro de hadde, sa han til den lamme: ”Vær ikke lei deg, sønnen min. Jeg har tilgitt syndene dine!” 3 Noen av de skriftlærde* mumlet da for seg selv: ”Han spotter* og gjør seg selv til Gud!” 4 Men Jesus visste hva de tenkte og spurte dem: ”Hvorfor tenker dere onde tanker? 5 Er det ikke like umulig for et menneske å si til den lamme: ’Reis deg opp og gå’ som å si: ’Jeg tilgir deg syndene dine’?” 6 Så vendte han seg til den lamme og sa: ”For å bevise at jeg, Menneskesønnen*, har makt til å tilgi synder her på jorden, sier jeg til deg: ’Reis deg opp, ta båren din og gå hjem!’ ” 7 Og mannen reiste seg og gikk hjem. 8 Da folket så det som skjedde, ble de helt forskrekket. De hyllet Gud for at han hadde gitt en slik makt til mennesker.

Jesus kaller en toller til disippel

9 Da Jesus gikk videre, fikk han se en toller* som het Matteus, sitte utenfor tollboden sin. ”Kom og bli min disippel”, sa Jesus til ham. Matteus reiste seg og fulgte Jesus. 10 Senere da Jesus og disiplene spiste sammen i hjemmet til Matteus, var også mange av tollerens gamle kolleger blant gjestene, og en del andre ukjente folk. 11 Fariseerne* var opprørt. ”Hvordan kan mesteren deres synke så dypt at han spiser sammen med tollere og syndere?” spurte de disiplene. Jesus hørte det og sa: 12 ”Det er ikke de friske som trenger lege, men de syke. 13 Gå bort og forsøk å forstå det Gud mener når han sier: ’Jeg vil heller at dere viser hverandre kjærlighet, enn at dere ofrer til meg.’* Min oppgave her på jorden er å føre syndere tilbake til Gud, ikke å ta hånd om dem som allerede følger hans vilje.”

Jesus svarer på et spørsmål om faste

14 En dag kom disiplene til døperen Johannes og spurte Jesus: ”Hvorfor faster ikke disiplene dine, slik vi og fariseerne* gjør?” 15 Jesus svarte: ”Bryllupsgjestene kan vel ikke sørge og gå sultne uten mat mens brudgommen ennå er hos dem? Men en dag skal han bli tatt fra dem, og da kommer de til å faste. 16 Det finnes en tid og plass for alt. Ingen lapper for eksempel et gammelt klesplagg med et stykke nytt tøy som aldri har blitt vasket, for da krymper det nye tøyet og river i stykker plagget, slik at hullet blir enda større. 17 Ingen øser heller ny vin i gamle skinnsekker, for når vinen gjærer, blir sekkene sprengt og ødelagt, og vinen renner ut. Nei, ny vin blir lagret i nye sekker, for da blir både vinen og sekkene bevart.”

Jesus helbreder en kvinne med blødninger og vekker opp en død jente

18 Mens Jesus sa dette, kom en mann som var leder for synagogen* og falt ned for han. ”Datteren min er nettopp død”, sa han. ”Kom og legg hendene på henne, så får hun livet tilbake.” 19 Da reiste Jesus seg og fulgte med mannen, sammen med disiplene. Men mens de var på vei til hjemmet hans, kom 20 en kvinne, som i tolv års tid hadde lidd av fryktelige blødninger. Hun nærmet seg Jesus bakfra og rørte ved dusken på kappen hans. 21 Hun tenkte: ”Om jeg bare får røre ved klærne hans kommer jeg til å bli frisk.” 22 Da vendte Jesus seg rundt og fikk se henne: ”Min datter”, sa han, ”vær ikke urolig!* Din tro har hjulpet deg.” Og fra dette øyeblikket av var kvinnen frisk. 23 Da Jesus kom fram til huset der lederen for synagogen bodde og hørte sørgemusikken og fikk se alle menneskene som gråt høyt og jamret seg, 24 sa han: ”Gå ut herfra. Jenta er ikke død. Hun sover bare.” Da begynte de å hånle mot han. 25 Men da folket hadde blitt jaget ut av huset, gikk Jesus inn i rommet der jenta lå, og tok henne i hånden. Straks reiste hun seg opp og var helt frisk. 26 Ryktet om det fantastiske som hadde skjedd, spredde seg som en løpeild i hele området.

Jesus helbreder blinde og stumme

27 Da Jesus dro fra hjemmet til jenta fulgte to blinde menn etter han og ropte: ”Jesus, du som skal arve kong Davids trone,* ha medfølelse med oss!” 28 De gikk etter ham helt inn i huset der han bodde. Og Jesus spurte dem: ”Tror dere at jeg kan helbrede dere?” ”Ja, Herre”, svarte de. ”Det gjør vi.” 29 Da rørte han ved øynene deres og sa: ”Etter som dere tror, skal det også bli slik.” 30 Plutselig kunne de se! Jesus advarte dem strengt mot å fortelle dette til noen. 31 Til tross for det han sa, var snart ryktet om han ute over hele distriktet. 32 Da de to mennene var på vei bort, kom noen til Jesus med en besatt som ikke kunne snakke. 33 Jesus drev ut den onde ånden, og straks kunne mannen snakke. Folket ble helt forundret og sa: ”Aldri før har noe slikt skjedd i Israel!” 34 Da fariseerne* hørte dette, sa de: ”Han driver ut de onde åndene med hjelp av Satan, som er høvding for de onde åndene!”

Jesus oppfordrer disiplene til å be om flere arbeidere

35 Jesus gikk omkring til alle småplassene og byene og underviste i synagogene*. Hvor han enn kom, fortalte han det glade budskapet om at Gud vil frelse menneskene og gjøre dem til sitt eget folk.* Han helbredet alle slags sykdommer og plager. 36 Da han la merke til alt folket, fikk han medfølelse med dem, De hadde store problemer og visste ikke hvor de kunne få hjelp. De var som sauer uten gjeter. 37 ”Høsten er stor, men arbeiderne er få”, sa han til disiplene. 38 ”Be derfor den som har ansvaret for innhøstingen, at han sender ut flere arbeidere på feltet.”

Český ekumenický překlad

— Uzdravení ochrnutého

1 Ježíš vstoupil na loď, přeplavil se na druhou stranu a přišel do svého města. 2 A hle, přinesli k němu ochrnutého, ležícího na lůžku. Když Ježíš viděl jejich víru, řekl ochrnutému: „Buď dobré mysli, synu, odpouštějí se ti hříchy.“ 3 Ale někteří ze zákoníků si řekli: „Ten člověk se rouhá!“ 4 Ježíš však poznal jejich myšlenky a řekl: „Proč o tom smýšlíte tak zle? 5 Je snadnější říci ‚odpouštějí se ti hříchy‘, nebo říci ‚vstaň a choď‘? 6 Abyste však věděli, že Syn člověka má moc na zemi odpouštět hříchy“ – tu řekne ochrnutému: „Vstaň, vezmi své lože a jdi domů!“ 7 On vstal a odešel domů. 8 Když to uviděly zástupy, zmocnila se jich bázeň a chválili Boha, že dal takovou moc lidem.

— Povolání celníka

9 Když šel Ježíš odtud dál, viděl v celnici sedět člověka jménem Matouš a řekl mu: „Pojď za mnou!“ On vstal a šel za ním. 10 Když potom seděl u stolu v domě, hle, mnoho celníků a jiných hříšníků stolovalo s Ježíšem a jeho učedníky. 11 Farizeové to uviděli a řekli jeho učedníkům: „Jak to, že váš Mistr jí s celníky a hříšníky?“ 12 On to uslyšel a řekl: „Lékaře nepotřebují zdraví, ale nemocní. 13 Jděte a učte se, co to je: ‚Milosrdenství chci, a ne oběť.‘ Nepřišel jsem pozvat spravedlivé, ale hříšníky.“

— Spor o půst

14 Tehdy k němu přišli Janovi učedníci a ptali se: „Jak to, že my a farizeové se postíme, ale tvoji učedníci se nepostí?“ 15 Ježíš jim řekl: „Mohou hosté na svatbě truchlit, dokud je ženich s nimi? Přijdou však dny, kdy od nich bude ženich vzat; potom se budou postit. 16 Nikdo nezalátá starý šat záplatou z neseprané látky; nebo se ten přišitý kus ze šatu vytrhne a díra bude ještě větší. 17 A mladé víno se nedává do starých měchů, jinak se měchy roztrhnou, víno vyteče a měchy přijdou nazmar. Nové víno se dává do nových měchů, a tak se uchová obojí.“

— Vzkříšení dcery Jairovy

18 Zatímco k nim takto mluvil, přišel jeden z představených, klaněl se před ním a řekl: „Má dcera právě skonala; ale pojď, vlož na ni svou ruku, a bude žít!“ 19 Ježíš vstal a šel s ním i se svými učedníky. 20 A hle, žena trpící už dvanáct let krvácením přišla zezadu a dotkla se třásní jeho šatu. 21 Říkala si totiž: „Dotknu-li se aspoň jeho šatu, budu zachráněna!“ 22 Ježíš se obrátil a spatřiv ji řekl: „Buď dobré mysli, dcero, tvá víra tě zachránila.“ A od té hodiny byla ta žena zdráva. 23 Když Ježíš vstoupil do domu toho představeného a uviděl hudebníky a hlučící zástup, 24 řekl: „Jděte odtud! Ta dívka neumřela, ale spí.“ Oni se mu posmívali. 25 A když byl zástup vyhnán, vešel Ježíš dovnitř, vzal dívku za ruku a ona vstala. 26 Pověst o tom se rozšířila po celé té krajině.

— Uzdravení dvou slepců

27 Když šel Ježíš odtamtud dál, šli za ním dva slepci a křičeli: „Smiluj se nad námi, Synu Davidův!“ 28 A když vešel do domu, přistoupili ti slepci k němu. Ježíš jim řekl: „Věříte, že to mohu učinit?“ Odpověděli mu: „Ano, Pane.“ 29 Tu se dotkl jejich očí a řekl: „Podle vaší víry se vám staň.“ 30 A otevřely se jim oči. Ježíš jim pohrozil: „Ne aby se to někdo dověděl!“ 31 Oni však šli a rozhlásili ho po celé té krajině.

— Uzdravení němého

32 Když odcházeli, přivedli k němu němého člověka, posedlého zlým duchem. 33 A zlý duch byl vyhnán a němý mluvil. Zástupy v údivu říkaly: „Něco takového nebylo v Izraeli nikdy vídáno.“ 34 Ale farizeové říkali: „Ve jménu knížete démonů vyhání démony.“

— Lítost nad zástupy

35 Ježíš obcházel všechna města i vesnice, učil v jejich synagógách, kázal evangelium království a uzdravoval každou nemoc a každou chorobu. 36 Když viděl zástupy, bylo mu jich líto, protože byli vysílení a skleslí jako ovce bez pastýře. 37 Tehdy řekl svým učedníkům: „Žeň je velká, dělníků málo. 38 Proste proto Pána žně, ať vyšle dělníky na svou žeň!“

Matthäus 9 | En Levende Bok Český ekumenický překlad