Markus 10 | En Levende Bok

Jesus underviser om ekteskap og skilsmisse

1 Jesus dro fra Galilea, gikk sørover mot Judea og kom inn i området øst for Jordan. Store folkemasser samlet seg rundt ham på nytt. Som vanlig underviste han alle som ville høre. 2 Noen fariseere* kom for å diskutere med Jesus og forsøkte å få ham til å si noe som de kunne sette ham fast for. De spurte: ”Mener du at en mann* har rett til å skille seg fra kona si?” 3 Jesus svarte: ”Hvilke regler ga Moses dere om skilsmisse?” 4 De svarte: ”Han bestemte at det eneste en mann trenger å gjøre, er å skrive ut en attest som bevis på skilsmissen. Da kan han sende kvinnen fra seg.*” 5 ”Hvorfor ga Moses denne regelen?” fortsatte Jesus. ”Jo, fordi han kjente deres harde og onde hjerter. 6 Det var ikke slik Gud hadde tenkt det fra begynnelsen av. Gud skapte menneskene til mann og kvinne.* 7 Derfor skal mannen forlate foreldrene sine og holde seg til kona si. 8 De to skal være ett.* De er altså ikke lenger to, livet deres er ett. 9 Det Gud har forent, skal ikke menneskene skille.” 10 Noe seinere da de kom inn i huset der de bodde, ville disiplene vite mer om dette. 11 Han sa: ”Den mannen som skiller seg fra kona si og gifter seg med en annen, han er utro.* 12 Og dersom en fraskilt kvinne gifter seg på nytt med en annen, da er hun utro.”

Jesus ber for barna

13 Noen foreldre kom til Jesus med små barn for at han skulle røre ved dem og be for dem. Men disiplene jaget barna bort. 14 Jesus så det som skjedde og ble sint: ”Send dem ikke fra oss”, sa han til disiplene. ”La barna komme til meg, for alle som vil tilhøre Guds eget folk, må bli som disse barna.* 15 Ja, jeg forsikrer dere at den som ikke blir som et lite barn, kommer slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.” 16 Så tok han barna i favnen, la hendene på dem og ba sin Far i himmelen om å gi dem alt godt.

Jesus snakker med en rik mann

17 Da han skulle gå videre, kom en mann løpende og falt på kne for ham og sa: ”Gode Mester, hva skal jeg gjøre for å få evig liv?” 18 ”Hvorfor kaller du meg god?” spurte Jesus. ”Det finnes bare en som er god, og det er Gud. 19 Hans bud kan du allerede: ’Du skal ikke drepe. Du skal ikke være utro i ekteskapet. Du skal ikke stjele. Du skal ikke lyve eller vitne falskt. Du skal ikke bedra noen for det som er hans. Vis respekt for foreldrene dine.*’ ” 20 ”Mester”, svarte mannen, ”alle disse budene har jeg holdt helt siden jeg var ung.” 21 Jesus ble fylt av kjærlighet til mannen, så på ham og sa: ”Det er bare en ting til du må gjøre. Alt det du eier må du gå og selge og gi pengene til de fattige. Da skal du få en skatt i himmelen. Kom så og følg meg.” 22 Da mannen hørte dette mørknet ansiktet hans i bitter skuffelse, og han gikk bedrøvet bort, for han var svært rik. 23 Jesus så seg rundt, henvendte seg til disiplene og sa: ”Hvor vanskelig er det ikke for den som har mye penger, å få tilhøre Guds eget folk!*” 24 Jesus så at disiplene ble forskrekket over det han sa, og fortsatte: ”Ja, hvor vanskelig er det ikke å få tilhøre Guds eget folk. 25 Det er faktisk lettere for en kamel å komme gjennom et nåløye enn for en rik å underordne seg Gud, slik at han får tilhøre Guds eget folk.” 26 Denne påstanden gjorde disiplene enda mer ute av seg, og de sa til hverandre: ”Hvem i all verden kan da bli frelst?” 27 Jesus så på dem og sa: ”Ingen, menneskelig sett. Men for Gud er alle ting mulig. Han kan frelse hvem som helst.” 28 Da sa Peter til ham: ”Vi har forlatt alt for å følge deg.” 29 ”Ja”, svarte Jesus, ”og jeg forsikrer dere at hver og en som forlater hus, søsken, foreldre, barn eller gårder for å følge meg på grunn av troen på det glade budskapet, 30 han skal få mangedobbelt igjen. Han skal få hus, søsken, mødre, barn og gårder allerede her i tiden mens forfølgelsene står på. Og i tillegg skal han få evig liv i den kommende verden. 31 Mange som i dag har lav status, skal være blant de fremste i Guds nye verden, mens andre, som her var betydningsfulle, der må holde seg i bakgrunnen.”

Jesus forutsier for tredje gang at han skal dø

32 De var nå på vei til Jerusalem, og Jesus gikk fremst i flokken. Disiplene og alle de øvrige som gikk i følge med ham, var oppskaket og fylt av angst. Jesus samlet sine tolv disipler og begynte enda en gang å forklare alt som skulle skje med ham. 33 ”Vi er på vei til Jerusalem”, sa han. ”Der kommer jeg, Menneskesønnen*, til å bli forrådt og utlevert til øversteprestene og de skriftlærde*. De kommer til å dømme meg til døden og overgi meg til de romerske myndighetene*. 34 Romerne vil håne meg og spytte på meg, piske meg og til sist drepe meg. Men etter tre* dager skal jeg stå opp fra de døde igjen.”

Jakob og Johannes vil ha hedersplassene

35 Da gikk Jakob og Johannes, som var sønnene til Sebedeus, fram til ham og sa: ”Mester, vi vil be deg om en ting.” 36 ”Hva da?” spurte han. 37 De sa: ”La oss få sitte på hedersplassene nærmest deg når du begynner å regjere som konge, en på høyre siden og den andre på venstre.”* 38 Men Jesus sa til dem: ”Dere vet ikke hva dere ber om! Klarer dere virkelig å gå gjennom det jeg må gå gjennom? Kan dere holde ut de fryktelige lidelsene som jeg må holde ut?” 39 ”Ja”, svarte de. ”Det kan vi!” Da sa Jesus: ”Dere kommer nok til å gå gjennom de samme tingene som jeg, og lide akkurat som jeg, 40 men jeg har ingen rett til å bestemme hvem som skal sitte på min høyre og på min venstre side. De plassene er reservert for dem som min Far i himmelen velger ut.” 41 Da de ti andre disiplene hørte det Jakob og Johannes hadde bedt om, ble de opprørt. 42 Men Jesus samlet alle og sa: ”I denne verden opptrer kongene som tyranner, og herskerne har all makt over folket som står under dem. 43 Slik må det ikke være blant dere. Den av dere som vil være leder, han må være de andre sin tjener. 44 Den som vil være den første, han må være slave for alle. 45 Følg mitt eksempel. Jeg, Menneskesønnen*, har ikke kommet for å bli betjent, men for å tjene andre. Jeg har kommet for å gi livet mitt og kjøpe menneskene fri fra deres slaveri under synden.”

Jesus helbreder den blinde Bartimeus

46 På veien mot Jerusalem kom Jesus og disiplene til byen Jeriko. Da de igjen var på vei ut fra byen sammen med en stor folkemasse, satt en blind tigger ved kanten av veien. Han het Bartimeus og var sønn til Timaios. 47 Da Bartimeus fikk høre at det var Jesus fra Nasaret som kom, begynte han rope: ”Jesus, du som skal arve kong Davids trone,* ha medfølelse med meg!” 48 Folk forsøkte å få ham til å holde munn, men han ropte bare enda høyere: ”Du som skal arve kong Davids trone, ha medfølelse med meg!” 49 Da Jesus hørte dette, stanset han og sa: ”Be ham komme hit!” De ropte da på den blinde mannen og sa: ”Ro deg ned. Reis deg og kom, Jesus vil møte deg.” 50 Bartimeus kastet kappen av seg, spratt opp og kom fram til Jesus. 51 ”Hva vil du at jeg skal gjøre for deg?” spurte Jesus. ”Mester”, sa Bartimeus, ”jeg vil så inderlig gjerne se igjen!” 52 Da sa Jesus til ham: ”Gå! Din tro har helbredet deg.” Og straks kunne mannen se! Etterpå fulgte han Jesus på veien.

Český ekumenický překlad

— O manželství a rozluce

1 I vstal a šel odtamtud do judských krajin a za Jordán. Opět se k němu shromáždily zástupy, a on je zase učil, jak bylo jeho zvykem. 2 Tu přišli farizeové a zkoušeli ho: ptali se ho, je-li muži dovoleno propustit manželku. 3 Odpověděl jim: „Co vám ustanovil Mojžíš?“ 4 Řekli: „Mojžíš dovolil napsat rozlukový lístek a propustit.“ 5 Ježíš jim řekl: „Pro tvrdost vašeho srdce vám napsal toto ustanovení. 6 Od počátku stvoření ‚Bůh učinil člověka jako muže a ženu; 7 proto opustí muž svého otce i matku a připojí se k své manželce, 8 a budou ti dva jedno tělo‘; takže již nejsou dva, ale jeden. 9 A proto, co Bůh spojil, člověk nerozlučuj!“ 10 V domě se ho učedníci znovu na tu věc ptali. 11 I řekl jim: „Kdo propustí svou manželku a vezme si jinou, dopouští se vůči ní cizoložství; 12 a jestliže manželka propustí svého muže a vezme si jiného, dopouští se cizoložství.“

— Ježíš a děti

13 Tu mu přinášeli děti, aby se jich dotkl, ale učedníci jim to zakazovali. 14 Když to Ježíš uviděl, rozhněval se a řekl jim: „Nechte děti přicházet ke mně, nebraňte jim, neboť takovým patří království Boží. 15 Amen, pravím vám, kdo nepřijme Boží království jako dítě, jistě do něho nevejde.“ 16 Objímal je, vzkládal na ně ruce a žehnal jim.

— Bohatý muž

17 Když se vydával na cestu, přiběhl k němu nějaký člověk, a poklekl před ním a ptal se ho: „Mistře dobrý, co mám dělat, abych měl podíl na věčném životě?“ 18 Ježíš mu řekl: „Proč mi říkáš dobrý? Nikdo není dobrý, jedině Bůh. 19 Přikázání znáš: Nezabiješ, nezcizoložíš, nebudeš krást, nevydáš křivé svědectví, nebudeš podvádět, cti svého otce i svou matku!“ 20 On mu na to řekl: „Mistře, to všecko jsem dodržoval od svého mládí.“ 21 Ježíš na něj s láskou pohleděl a řekl: „Jedno ti schází. Jdi, prodej všecko, co máš, rozdej chudým a budeš mít poklad v nebi; pak přijď a následuj mne!“ 22 On po těch slovech svěsil hlavu a smuten odešel, neboť měl mnoho majetku.

— O majetku

23 Ježíš se rozhlédl po svých učednících a řekl jim: „Jak těžko vejdou do Božího království ti, kdo mají bohatství!“ 24 Učedníky ta slova zarazila. Ježíš jim ještě jednou řekl: „Dítky, jak těžké je vejít do království Božího! 25 Snáze projde velbloud uchem jehly, než aby bohatý vešel do Božího království.“ 26 Ještě více se zhrozili a říkali si: „Kdo tedy může být spasen?“ 27 Ježíš na ně pohleděl a řekl: „U lidí je to nemožné, ale ne u Boha; vždyť u Boha je možné všecko.“ 28 Tu se Petr ozval: „Hle, my jsme opustili všecko a šli jsme za tebou.“ 29 Ježíš jim řekl: „Amen, pravím vám, není nikoho, kdo opustil dům nebo bratry nebo sestry nebo matku nebo otce nebo děti nebo pole pro mne a pro evangelium, 30 aby nyní, v tomto čase, nedostal spolu s pronásledováním stokrát více domů, bratří, sester, matek, dětí i polí a v přicházejícím věku život věčný. 31 Mnozí první budou poslední a poslední první.“

— Třetí předpověď utrpení

32 Byli na cestě do Jeruzaléma a Ježíš šel před nimi; byli zaraženi a ti, kteří šli za nimi, se báli. Vzal k sobě opět svých Dvanáct a začal mluvit o tom, co ho má potkat: 33 „Hle, jdeme do Jeruzaléma a Syn člověka bude vydán velekněžím a zákoníkům; odsoudí ho na smrt a vydají pohanům, 34 budou se mu posmívat, poplivají ho, zbičují a zabijí; a po třech dnech vstane.“

— Žádost synů Zebedeových

35 Přistoupili k němu Jakub a Jan, synové Zebedeovi, a řekli mu: „Mistře, chtěli bychom, abys nám učinil, oč tě požádáme.“ 36 Řekl jim: „Co chcete, abych vám učinil?“ 37 Odpověděli mu: „Dej nám, abychom měli místo jeden po tvé pravici a druhý po levici v tvé slávě.“ 38 Ale Ježíš jim řekl: „Nevíte, oč žádáte. Můžete pít kalich, který já piji, nebo být pokřtěni křtem, kterým já jsem křtěn?“ 39 Odpověděli: „Můžeme.“ Ježíš jim řekl: „Kalich, který já piji, budete pít a křtem, kterým já jsem křtěn, budete pokřtěni. 40 Ale udělovat místa po mé pravici či levici není má věc; ta místa patří těm, jimž jsou připravena.“ 41 Když to uslyšelo ostatních deset, začali se hněvat na Jakuba a Jana. 42 Ježíš je zavolal k sobě a řekl jim: „Víte, že ti, kdo platí u národů za první, nad nimi panují, a kdo jsou u nich velcí, utlačují je. 43 Ne tak bude mezi vámi; ale kdo se mezi vámi chce stát velkým, buď vaším služebníkem; 44 a kdo chce být mezi vámi první, buď otrokem všech. 45 Vždyť ani Syn člověka nepřišel, aby si dal sloužit, ale aby sloužil a dal svůj život jako výkupné za mnohé.“

— Uzdravení slepého Bartimaia

46 Přišli do Jericha. A když vycházel s učedníky a s velkým zástupem z Jericha, seděl u cesty syn Timaiův, Bartimaios, slepý žebrák. 47 Když uslyšel, že je to Ježíš Nazaretský, dal se do křiku: „Ježíši, Synu Davidův, smiluj se nade mnou!“ 48 Mnozí ho napomínali, aby mlčel. On však tím více křičel: „Synu Davidův, smiluj se nade mnou!“ 49 Ježíš se zastavil a řekl: „Zavolejte ho!“ I zavolali toho slepého a řekli mu: „Vzchop se, vstaň, volá tě!“ 50 Odhodil svůj plášť, vyskočil a přišel k Ježíšovi. 51 Ježíš mu řekl: „Co chceš, abych pro tebe učinil?“ Slepý odpověděl: „Pane, ať vidím!“ 52 Ježíš mu řekl: „Jdi, tvá víra tě zachránila.“ Hned prohlédl a šel tou cestou za ním.

Markus 10 | En Levende Bok Český ekumenický překlad