Lukas 6 | En Levende Bok

Disiplene plukker aks på hviledagen

1 En hviledag*, da Jesus og disiplene gikk langs noen kornåkrer, nappet disiplene av noen aks og gned mellom hendene for å kunne spise kornet. 2 Men noen av fariseerne* sa: ”Hvorfor gjør dere dette? Det er jo forbudt i Moseloven* å høste på hviledagen.” 3 Da svarte Jesus: ”Har dere aldri lest hva kong David gjorde da han og mennene hans ble sultne?* 4 Han gikk inn i Guds hus og spiste av det spesielle brødet som bare prestene har lov til å spise av og delte også ut til de andre. Dette var jo også et brudd på loven.” 5 Videre sa Jesus til fariseerne: ”Jeg, Menneskesønnen*, har rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”

Jesus helbreder en mann på hviledagen

6 En annen hviledag* underviste Jesus i synagogen*. Der satt det en mann som var handikappet i sin høyre hånd. 7 De skriftlærde* og fariseerne* holdt skarpt oppsyn med Jesus. Ville han våge å helbrede hånden til mannen på hviledagen? I så tilfelle ville de få noe å anklage ham for. 8 Jesus forsto godt hva de tenkte. Derfor sa han til mannen med den handikappede hånden: ”Reis deg og kom fram så alle kan se deg.” Mannen gjorde som Jesus sa. 9 Så vendte Jesus seg til fariseerne og de skriftlærde og sa: ”La meg få spørre dere om en ting: Hva er tillatt å gjøre på hviledagen i følge Moseloven*? Skal vi gjøre godt eller skal vi gjøre ondt? Skal vi redde liv eller skal vi drepe noen?” 10 Etter tur satte han øynene i en etter en av tilskuerne, og sa til mannen: ”Rekk hånden din fram.” Da mannen gjorde det, ble hånden normal igjen! 11 Motstanderne av Jesus ble rasende og begynte å prate med hverandre om hvordan de kunne få ryddet ham av veien.

Jesus velger ut sine tolv nærmeste disipler

12 Noen dager seinere gikk Jesus opp på et fjell for å be. Han ba hele natten. 13 Da det lysnet av dag, kalte han sammen disiplene og valgte ut tolv til å bli hans nærmeste disipler*. 14 Det var: Simon, som han ga navnet Peter, Simon sin bror Andreas, Jakob, Johannes, Filip, Bartolomeus, 15 Matteus, Tomas, sønnen til Alfeus som het Jakob, Simon, som ble kalt ”den ivrige”*, 16 Jakob sønnen sin Judas og Judas Iskariot, han som seinere forrådte Jesus.

Mye folk følger Jesus

17 Da Jesus hadde kommet ned fra fjellet sammen med sine tolv utvalgte disipler, stanset de på en stor slette. Der hadde mange av disiplene fra den videre kretsen samlet seg. En stor folkemasse fra hele Judea og Jerusalem og fra kysten nær Tyrus og Sidon* 18 hadde kommet for å høre ham og for å bli helbredet fra sykdommene sine. Jesus drev ut mange onde ånder. 19 Alle forsøkte å røre ved ham, etter som det gikk ut en kraft fra ham som gjorde folk friske.

Virkelig lykke

20 Han vendte seg til disiplene og sa: ”Lykkelige er dere som innser at dere er fattige*, for dere skal få være Guds eget folk*! 21 Lykkelige er dere som nå sulter*, for dere skal bli mettet. Lykkelige er dere som nå gråter, for dere skal få smile og le. 22 Ja, dere er lykkelige når de hater dere, tar avstand fra dere, håner dere og taler dårlig om dere fordi dere er disipler av meg, Menneskesønnen*. 23 Gled dere når dette skjer! Ja, dans av glede, for Gud skal lønne dere. Husk på at profetene som før i tiden bar fram Guds budskap*, ble like dårlig behandlet av forfedrene. 24 Men ulykken vil ramme dere som er rike, for dere har allerede tatt ut gledene deres. 25 Ulykken vil ramme dere som nå er mette, dere vil måtte gå sultne. Ulykken vil ramme dere som nå ler, for dere vil måtte sørge og gråte. 26 Ja, ulykken vil ramme dere som det nå blir snakket godt om. Husk på at de profetene som før i tiden opptrådte med falske budskap om Gud, ble populære og behandlet godt av forfedrene.

Om å elske fiendene sine

27 Men til dere som vil høre på det jeg sier, har jeg dette å fortelle: Elsk fiendene deres. Gjør godt mot dem som hater dere. 28 Be om at Gud skal gi alt godt til dem som forbanner dere, og be om at han skal hjelpe dem som håner dere. 29 Slår noen deg på det ene kinnet, da vend også det andre til! Vil noen ta ditt yterplagg, da la ham også få skjorten. 30 Gi til alle som ber deg, og om noen tar det som er ditt, da krev det ikke tilbake. 31 Dere skal behandle andre slik som dere vil at de skal behandle dere. 32 Dersom dere bare elsker dem som elsker dere, er dere da verd noe ekstra ros og ære for det? Selv onde mennesker elsker jo dem som gir kjærlighet tilbake. 33 Dersom dere gjør godt mot dem som gjør godt mot dere, er det noe så ekstra med det? Det gjør jo de onde menneskene også! 34 Dersom dere låner ut penger til dem som kan betale tilbake, er det noe som dere bør takkes så veldig ydmykt for? Selv onde mennesker låner jo ut til sine venner om de bare får pengene sine igjen. 35 Nei, elsk fiendene deres og gjør godt mot dem. Lån ut pengene deres uten å bekymre dere for om dere får de tilbake. Da vil Gud lønne dere. Dere handler da som ekte barn av Gud, for han er selv god også mot dem som er utakknemlige og onde. 36 Vis samme medfølelse mot dine medmennesker som deres Far i himmelen gjør, han som har medfølelse med alle.

Om å dømme andre

37 Døm ikke andre. Da skal dere ikke selv bli dømt. Erklær ingen skyldige. Da skal ikke Gud erklære dere som skyldige. Vær beredt å tilgi. Da skal dere selv få tilgivelse. 38 Dersom dere gir, kommer dere til å få. Ja, dere kommer til å få tilbake mer enn dere ga, et breddfullt mål, godt presset og ristet, slik at mye får plass. For det målet dere bruker på andre, det kommer Gud til å bruke på dere.” 39 Jesus illustrerte hva han mente ved å fortelle to bilder. Han sa: ”Hvilken mening er det i at en blind leder en annen blind? Begge kommer til å falle i samme grøften. 40 Og en disippel står ikke over sin mester, men når han er fullt utlært, kan han bli like dyktig som sin mester. 41 Hvorfor henger du deg opp i de små svakhetene som du ser hos andre, når du ikke erkjenner dine egne feil som er mye større? 42 Hvorfor sier du til andre: ’Kom hit så skal jeg åpne øynene på deg slik at du kan se feilene dine’, når du samtidig er blind for dine egne synder? Du falske menneske som bare later som om du er lydig mot Gud! Rett først dine egne feil! Etterpå kan du se klart og forsøke å hjelpe dine medmennesker.

Av frukten kjenner vi treet

43 Et godt tre kan aldri bære dårlig frukt, og et dårlig tre kan aldri bære god frukt. 44 Vi kjenner treet igjen på den frukten det bærer. Ingen finner fiken på tistler eller druer på tornebusker. 45 På samme måten viser ordene fra et godt menneske den godhet som finnes i hjertet, mens ordene fra et ondt menneske avslører den ondskap som finnes i dette menneske. Munnen sier det hjertet er fullt av.

Om å bygge på sikker grunn

46 Hvorfor kaller dere meg ’Herre’, når dere likevel ikke er lydige mot meg? 47 Den som kommer til meg og hører undervisningen min og handler etter den, hvem han er lik skal jeg kort og klart fortelle dere. 48 Han ligner en mann som vil bygge seg hus. Han graver så dypt at han kan legge grunnmuren på fast fjell. Når elven flommer over og vannet kaster seg mot huset, da står det fast, etter som det er bygget på sikker grunn. 49 Men den som hører og ikke handler, han ligner en mann som bygger huset sitt direkte på jorden uten å grave noe fundament. Og når elven kaster seg mot huset, faller det straks sammen med en kjempesmell.”

Český ekumenický překlad

— Spor o sobotu

1 Jednou v sobotu procházel obilím a jeho učedníci trhali klasy, mnuli z nich rukama zrní a jedli. 2 Někteří z farizeů řekli: „Jak to, že děláte, co se v sobotu nesmí!“ 3 Ježíš jim odpověděl: „Nečetli jste, co udělal David, když měl hlad on i ti, kdo byli s ním? 4 Jak vešel do domu Božího a vzal posvátné chleby, jedl je a dal i těm, kteří ho provázeli? A to byly chleby, které nesmí jíst nikdo, jen kněží.“ 5 A řekl jim: „Syn člověka je pánem nad sobotou.“

— Uzdravení v sobotu

6 V jinou sobotu vešel do synagógy a učil. Byl tam člověk, jehož pravá ruka byla odumřelá. 7 Zákoníci a farizeové si na Ježíše dávali pozor, uzdravuje-li v sobotu, aby měli proč ho obžalovat. 8 On však znal jejich myšlenky. Řekl tomu muži s odumřelou rukou: „Vstaň a postav se doprostřed.“ On se zvedl a postavil se tam. 9 Ježíš jim řekl: „Ptám se vás: Je dovoleno v sobotu činit dobře, či zle, život zachránit, či zahubit?“ 10 Rozhlédl se po všech a řekl tomu člověku: „Zvedni tu ruku!“ On to učinil a jeho ruka byla zase zdravá. 11 Tu se jich zmocnila zlost a radili se spolu, co by měli s Ježíšem udělat.

— Vyvolení Dvanácti

12 V těch dnech vyšel na horu k modlitbě; a celou noc se tam modlil k Bohu. 13 Když nastal den, zavolal k sobě své učedníky a vyvolil z nich dvanáct, které také nazval apoštoly: 14 Šimona, kterému dal jméno Petr, jeho bratra Ondřeje, Jakuba, Jana, Filipa, Bartoloměje, 15 Matouše, Tomáše, Jakuba Alfeova, Šimona zvaného Zélóta, 16 Judu Jakubova a Jidáše Iškariotského, který se pak stal zrádcem.

— Zástupy kolem Ježíše

17 Sešel s nimi dolů a na rovině zůstal stát; a s ním veliký zástup jeho učedníků a veliké množství lidu z celého Judska i z Jeruzaléma, z pobřeží týrského a sidónského; 18 ti všichni přišli, aby ho slyšeli a byli uzdraveni ze svých nemocí. Uzdravovali se i ti, kteří byli sužováni nečistými duchy. 19 A každý ze zástupu se ho snažil dotknout, poněvadž z něho vycházela moc a uzdravovala všechny.

— Blahoslavenství a běda

20 Ježíš pohlédl na učedníky a řekl: „Blaze vám, chudí, neboť vaše je království Boží. 21 Blaze vám, kdo nyní hladovíte, neboť budete nasyceni. Blaze vám, kdo nyní pláčete, neboť se budete smát. 22 Blaze vám, když vás lidé budou nenávidět a když vás vyloučí, potupí a vymažou vaše jméno jako proklaté pro Syna člověka. 23 Veselte se v ten den a jásejte radostí; hle, máte hojnou odměnu v nebi. Vždyť právě tak jednali jejich otcové s proroky. 24 Ale běda vám bohatým, vždyť vám se už potěšení dostalo. 25 Běda vám, kdo jste nyní nasyceni, neboť budete hladovět. Běda, kdo se nyní smějete, neboť budete plakat a naříkat. 26 Běda, když vás budou všichni lidé chválit; vždyť stejně se chovali jejich otcové k falešným prorokům.

— O lásce k nepřátelům

27 Ale vám, kteří mě slyšíte, pravím: Milujte své nepřátele. Dobře čiňte těm, kteří vás nenávidí. 28 Žehnejte těm, kteří vás proklínají, modlete se za ty, kteří vám ubližují. 29 Tomu, kdo tě udeří do tváře, nastav i druhou, a bude-li ti brát plášť, nech mu i košili! 30 Každému, kdo tě prosí, dávej, a co ti někdo vezme, nepožaduj zpět. 31 Jak chcete, aby lidé jednali s vámi, tak jednejte vy s nimi. 32 Jestliže milujete jen ty, kdo vás milují, můžete za to očekávat Boží uznání? Vždyť i hříšníci milují ty, kdo je milují. 33 Činíte-li dobře těm, kteří dobře činí vám, můžete za to očekávat Boží uznání? Vždyť totéž činí i hříšníci. 34 Půjčujete-li těm, u nichž je naděje, že vám to vrátí, můžete za to čekat Boží uznání? Vždyť i hříšníci půjčují hříšníkům, aby to zase dostali nazpátek. 35 Ale milujte své nepřátele; čiňte dobře, půjčujte a nic nečekejte zpět. A vaše odměna bude hojná: budete syny Nejvyššího, neboť on je dobrý k nevděčným i zlým. 36 Buďte milosrdní, jako je milosrdný váš Otec.

— O posuzování druhých

37 Nesuďte, a nebudete souzeni; nezavrhujte, a nebudete zavrženi; odpouštějte, a bude vám odpuštěno. 38 Dávejte, a bude vám dáno; dobrá míra, natlačená, natřesená, vrchovatá vám bude dána do klína. Neboť jakou měrou měříte, takovou Bůh naměří vám.“ 39 Řekl jim také podobenství: „Může vést slepý slepého? Nepadnou oba do jámy? 40 Žák není nad učitele. Je-li zcela vyučen, bude jako jeho učitel. 41 Jak to, že vidíš třísku v oku svého bratra, ale trám ve svém vlastním oku nepozoruješ? 42 Jak můžeš říci svému bratru: ‚Bratře, dovol, ať ti vyjmu třísku, kterou máš v oku,‘ a sám ve svém oku trám nevidíš? Pokrytče, nejprve vyjmi trám ze svého oka, a pak teprve prohlédneš, abys mohl vyjmout třísku z oka svého bratra.

— Výrok o stromu a ovoci

43 Dobrý strom nedává špatné ovoce a špatný strom nedává dobré ovoce. 44 Každý strom se pozná po svém ovoci. Vždyť z trní nesklízejí fíky a z hloží hrozny. 45 Dobrý člověk z dobrého pokladu svého srdce vydává dobré a zlý ze zlého vydává zlé. Jeho ústa mluví, čím srdce přetéká. 46 Proč mne oslovujete ‚Pane, Pane‘, a nečiníte, co říkám?

— Podobenství o dvou stavitelích

47 Víte, komu se podobá ten, kdo slyší tato má slova a plní je? 48 Je jako člověk, který stavěl dům: kopal, hloubil, až položil základy na skálu. Když přišla povodeň, přivalil se proud na ten dům, ale nemohl jím pohnout, protože byl dobře postaven. 49 Kdo však uslyšel má slova a nejednal podle nich, je jako člověk, který vystavěl dům na zemi bez základů. Když se na něj proud přivalil, hned se zřítil; a zkáza toho domu byla veliká.“

Lukas 6 | En Levende Bok Český ekumenický překlad