Lukas 5 | En Levende Bok

Storfiske og de første disiplene

1 En dag da Jesus sto ved Genesaretsjøen, presset folket på for å høre Guds budskap. 2 Han fikk da se to tomme båter som noen fiskere hadde forlatt ved stranden mens de skyllet garna sine. 3 Han steg om bord i en av båtene og ba Simon, han som eide den, å ro litt ut fra land. Mens han satt i båten, talte han til folket på land. 4 Da han hadde sluttet å tale, sa han til Simon: ”Ro ut på dypt vann og kast ut noten, slik at dere får den fisken dere trenger!” 5 ”Herre”, sa Simon, ”vi har arbeidet hardt i hele natt og har likevel ikke fått noe. Men etter som det er du som sier dette, skal vi forsøke på nytt.” 6 Da de gjorde det, fikk de så mye fisk at noten holdt på å revne! 7 Da vinket de på hjelp fra sine kamerater for å få dem ut med den andre båten, og snart var begge båtene så fulle med fisk at de holdt på å synke. 8 Da Simon til slutt fattet hva som hadde skjedd, falt han på kne for Jesus og sa: ”Herre, gå fra meg! Jeg er en synder. Jeg kan ikke være i din nærhet.” 9 Både han og de andre i båten hadde blitt helt forskrekket da de så hvor mye fisk de hadde fått. 10 Kompanjongene hans, som het Jakob og Johannes og var sønnene til Sebedeus, var like forskrekket. Jesus sa til Simon: ”Vær ikke redd! Fra nå av skal du fange mennesker i stedet!” 11 Da de hadde rodd båtene i land, gikk de fra alt for å følge Jesus.

Jesus helbreder en spedalsk mann

12 En annen gang, da Jesus besøkte en by, møtte han en mann som var alvorlig angrepet av spedalskhet*. Da mannen fikk se Jesus kastet han seg til jorden foran han og ba: ”Herre, om du vil, da kan du gjøre meg frisk.” 13 Jesus rakte ut hånden og rørte ved ham og sa: ”Det vil jeg. Du er frisk!” Straks forsvant spedalskheten. 14 Jesus forbød mannen å fortelle til noen det som hadde skjedd. Han sa: ”Gå i stedet til presten og la ham undersøke deg. Ta også med det offeret som Moses har bestemt at spedalske skal gi når de er blitt friske.* Da kommer alle til å forstå at Gud har helbredet deg.” 15 Ryktet om Jesus spredde seg bare raskere og raskere. Et stort antall mennesker kom for å høre på ham og bli helbredet fra sykdommene sine. 16 Derfor trakk han seg ofte bort til øde steder for å be.

Jesus helbreder en lam mann

17 En dag Jesus underviste, satt noen av fariseerne* og de skriftlærde* blant dem som lyttet. De hadde kommet fra byene i hele Galilea og Judea, og også fra Jerusalem. Guds kraft var over Jesus slik at han kunne helbrede. 18 Da kom noen menn bærende på en båre der det lå en lam mann. De forsøkte å brøyte seg vei i folkemassen for å komme bort til Jesus, men de klarte ikke å ta seg fram. Derfor gikk de opp på taket og tok bort noen takstein og firte båren med den lamme mannen ned, rett foran Jesus. 20 Da Jesus så hvor stor tro de hadde, sa han til den lamme: ”Min sønn, jeg har tilgitt syndene dine.” 21 ”Hva er dette for en fyr som spotter* Gud på dette viset?” tenkte fariseerne og de skriftlærde. ”Det er jo bare Gud som kan tilgi synder.” 22 Jesus forsto hva de tenkte og sa: ”Hvorfor tenker dere at dette er å spotte Gud? 23 Er det ikke like umulig for et menneske å si til den lamme: ’Reis deg opp og gå’ som det er å si ’Jeg tilgir deg syndene dine?’ ” 24 Så vendte han seg til den lamme og sa: ”For å bevise at jeg, Menneskesønnen*, har makt til å tilgi synder her på jorden, sier jeg deg: ’Reis deg opp, ta båren din og gå hjem!’ ” 25 Og straks reiste seg mannen opp, rett foran øynene på folket som var mer enn forbløffet. Mannen tok båren sin og gikk hjem, mens han hele tiden hyllet Gud. Alle som så det, ble helt forskrekket. Så begynte de å hylle Gud og gjentok gang på gang: ”Det vi har sett i dag, er helt utrolig, ja, virkelig helt utrolig!”

Jesus kaller en toller

27 Da Jesus seinere dro fra byen, fikk han se en toller* som het Levi sitte utenfor tollboden. ”Kom og bli min disippel”, sa Jesus til ham. 28 Uten å nøle reiste Levi seg, dro fra alt og fulgte Jesus. 29 Levi ordnet seinere til en fest for Jesus i huset sitt. Da de spiste sammen, deltok mange av kollegene til Levi som jobbet i tolletaten blant gjestene. Det var også mange andre gjester. 30 Fariseerne*, og spesielt de skriftlærde* blant dem, ble svært sinte og sa til disiplene: ”Hvordan kan dere synke så dypt at dere spiser sammen med tollere og syndere?” 31 Jesus svarte: ”Det er ikke de friske som trenger lege, men de som er syke. 32 Min oppgave her på jorden er å føre syndere tilbake til Gud, ikke å ta hånd om dem som allerede følger hans vilje.”

Jesus svarer på spørsmål om faste

33 De religiøse lederne anklaget også Jesus for en annen sak. De sa: ”Disiplene til døperen Johannes faster og ber regelmessig, og det gjør også disiplene til fariseerne*. Men dine, de spiser og drikker og nyter livet i fulle drag!” 34 Da svarte Jesus: ”Dere vil vel ikke pålegge bryllupsgjestene å gå fastende og sultne mens brudgommen er hos dem? 35 Men en dag vil han bli tatt fra dem, og i tiden etter den dagen vil de nok faste. Det finnes tid og sted for alt.” 36 Jesus fortalte to eksempler som illustrerte dette: Han sa: ”Ingen river løs en bit tøy fra et nytt plagg som enda ikke er krympet, for å sy den på et gammelt plagg. Da blir jo først det nye plagget ødelagt, og for øvrig vil lappen krympe og dermed rive i stykker plagget som er gammelt. 37 Og ingen heller ny vin i gamle skinnsekker, for når vinen gjærer, blir sekkene sprengt og ødelagt, og vinen renner ut. 38 Nei, ny vin må fylles i nye sekker. 39 Men ingen som har drukket av den gamle vinen, har særlig lyst på den nye. Den gamle gylne årgangen er best, sier de.”*

Český ekumenický překlad

— Povolání rybářů

1 Jednou se na něj lidé tlačili, aby slyšeli Boží slovo, a on stál u břehu jezera Genezaretského; 2 tu uviděl, že u břehu jsou dvě lodi. Rybáři z nich vystoupili a vypírali sítě. 3 Vstoupil do jedné z lodí, která patřila Šimonovi, a požádal ho, aby odrazil kousek od břehu. Posadil se a z lodi učil zástupy. 4 Když přestal mluvit, řekl Šimonovi: „Zajeď na hlubinu a spusťte své sítě k lovu!“ 5 Šimon mu odpověděl: „Mistře, namáhali jsme se celou noc a nic jsme nechytili. Ale na tvé slovo spustím sítě.“ 6 Když to učinili, zahrnuli veliké množství ryb, až se jim sítě trhaly. 7 Dali znamení svým společníkům na druhé lodi, aby jim přišli na pomoc. Oni přijeli a naplnili rybami obě lodi, že se až potápěly. 8 Když to Šimon Petr uviděl, padl Ježíšovi k nohám a řekl: „Odejdi ode mne, Pane, vždyť já jsem člověk hříšný.“ 9 Neboť jeho i všechny, kteří s ním byli, pojal úžas nad tím lovem ryb; 10 stejně i Jakuba a Jana, syny Zebedeovy, kteří byli Šimonovými druhy. Ježíš řekl Šimonovi: „Neboj se, od této chvíle budeš lovit lidi.“ 11 Přirazili s loďmi k zemi, všechno tam nechali a šli za ním.

— Uzdravení malomocného

12 V jednom městě, kam Ježíš přišel, byl muž plný malomocenství. Jakmile Ježíše spatřil, padl tváří k zemi a prosil ho: „Pane, chceš-li, můžeš mě očistit.“ 13 On vztáhl ruku, dotkl se ho a řekl: „Chci, buď čist.“ A hned se jeho malomocenství ztratilo. 14 Přikázal mu, aby nikomu nic neříkal: „Ale jdi,“ pravil, „ukaž se knězi a obětuj za své očištění, co Mojžíš přikázal – jim na svědectví.“ 15 Zvěst o něm se šířila stále víc a scházely se k němu celé zástupy, aby ho slyšely a byly uzdravovány ze svých nemocí. 16 On však odcházíval na pustá místa a tam se modlil.

— Uzdravení ochrnutého

17 Jednoho dne učil a kolem seděli farizeové a učitelé Zákona, kteří se sešli ze všech galilejských a judských vesnic i z Jeruzaléma. Moc Páně byla s ním, aby uzdravoval. 18 A hle, muži nesli na nosítkách člověka, který byl ochrnutý, a snažili se ho vnést dovnitř a položit před něj. 19 Když viděli, že ho nepronesou zástupem, vystoupili na střechu, udělali otvor v dlaždicích a spustili ochrnutého i s lůžkem přímo před Ježíše. 20 Když viděl jejich víru, řekl tomu člověku: „Tvé hříchy jsou ti odpuštěny.“ 21 Zákoníci a farizeové začali uvažovat: „Kdo je ten člověk, že mluví tak rouhavě? Kdo může odpustit hříchy než sám Bůh?“ 22 Ježíš však poznal jejich myšlenky a odpověděl jim: „Jak to, že tak uvažujete? 23 Je snadnější říci ‚Jsou ti odpuštěny tvé hříchy,‘ nebo říci ‚Vstaň a choď‘? 24 Abyste však věděli, že Syn člověka má moc na zemi odpouštět hříchy,“ řekl ochrnutému: „Pravím ti, vstaň, vezmi své lůžko a jdi domů.“ 25 A ihned před nimi vstal, vzal to, na čem ležel, šel domů a chválil Boha. 26 Všechny zachvátil úžas a chválili Boha. Byli naplněni bázní a říkali: „Co jsme dnes viděli, je nad naše chápání.“

— Povolání celníka

27 Pak vyšel a spatřil celníka jménem Levi, jak sedí v celnici, a řekl mu: „Pojď za mnou.“ 28 Levi nechal všeho, vstal a šel za ním. 29 A ve svém domě mu připravil velikou hostinu. Bylo tam množství celníků a jiných, kteří s ním stolovali. 30 Ale farizeové a jejich zákoníci reptali a řekli jeho učedníkům: „Jak to, že jíte s celníky a hříšníky?“ 31 Ježíš jim odpověděl: „Lékaře nepotřebují zdraví, ale nemocní. 32 Nepřišel jsem volat k pokání spravedlivé, ale hříšníky.“

— Spor o půst

33 Oni mu řekli: „Učedníci Janovi se často postí a konají modlitby, stejně tak i učedníci farizeů; tvoji však jedí a pijí.“ 34 Ježíš jim řekl: „Můžete chtít, aby se hosté na svatbě postili, když je ženich s nimi? 35 Přijdou však dny, kdy od nich bude ženich vzat; potom, v těch dnech, se budou postit.“ 36 Řekl jim i podobenství: „Nikdo neutrhne kus látky z nového šatu a nezalátá jím starý šat; jinak bude mít díru v novém a ke starému se záplata z nového nehodí. 37 A nikdo nedává mladé víno do starých měchů; jinak mladé víno roztrhne měchy, samo vyteče a měchy přijdou nazmar. 38 Nové víno se musí dát do nových měchů. 39 Kdo se napije starého, nechce nové; řekne: ‚Staré je lepší.‘„

Lukas 5 | En Levende Bok Český ekumenický překlad