Johannes 19 | En Levende Bok

Pilatus dømmer Jesus til døden

1 Da ga Pilatus befaling til at Jesus skulle bli pisket. 2 Soldatene laget en krone av tornekratt og satte den på hodet hans og kledde på ham en høyrød* kappe. 3 De gikk fram til ham og sa: ”Leve jødenes konge”, og så slo de ham i ansiktet. 4 Senere gikk Pilatus igjen ut og sa til folket: ”Nå sender jeg ham ut til dere, slik at dere skal forstå at jeg ikke finner ham skyldig i noe.” 5 Da Jesus kom ut med tornekronen og den mørkerøde kappen på seg, sa Pilatus: ”Her er mannen!” 6 Da øversteprestene og tempelvaktene fikk se ha, begynte de å rope: ”La ham spikres fast på et kors, spikre ham fast på et kors!” Pilatus sa: ”Dere får selv ta ham og spikre ham fast. Jeg finner han ikke skyldig i noe.” 7 Men de religiøse lederne svarte: ”I følge vår lov* skal han dø, for han har gitt seg ut for å være Guds sønn.” 8 Da Pilatus hørte dette, ble han virkelig redd. 9 Han førte Jesus inn i huset på nytt og spurte ham: ”Hvor kommer du fra?” Men Jesus svarte ham ikke. 10 ”Vil du ikke svare meg?” spurte Pilatus. ”Vet du ikke at jeg har makt både til å gi deg fri og til å la deg blir spikret fast på et kors?” 11 Jesus svarte: ”Du ville ikke ha noen som helst makt over meg om du ikke hadde fått den av Gud. Derfor har de som overlot meg til deg, gjort seg skyldige i en større synd.” 12 Da forsøkte Pilatus å finne en måte å frigi Jesus på, men folket ropte: ”Dersom du setter han fri, er du ikke keiserens venn. Den som gjør seg til konge, gjør egentlig opprør mot keiseren.” 13 Da Pilatus hørte det de sa, førte han Jesus ut til dem på nytt og satte seg på dommersete på det stedet som ble kalt Steingården, og som på arameisk* heter ”Gabbata”. 14 Klokken var nå rundt tolv* på dagen, og det var fredag, som kalles forberedelsesdagen før påskehøytiden*. Pilatus sa til jødene: ”Her har dere kongen deres.” 15 Folket skrek: ”Bort med ham. La ham spikres fast på et kors!” Da spurte Pilatus: ”Skal jeg virkelig henrette kongen deres på et kors?” Men øversteprestene svarte: ”Vi har ingen annen konge enn keiseren.”

Jesus blir spikret fast på et kors

16 Da resignerte Pilatus og overlot Jesus til soldatene for at de skulle føre ham bort og la ham spikres fast på et kors. Soldatene tok ham med seg. 17 Jesus ble tvunget til selv å bære korset sitt til det stedet som ble kalt Hodeskallen, som på arameisk heter ”Golgata”. 18 Der spikret de ham og to andre menn fast på hvert sitt kors. Jesus hengte de i midten og de to andre på hver sin side av ham. 19 Pilatus hadde fått skrevet en plakat som ble satt opp på korset. Der sto det: ”Jesus fra Nasaret, jødenes konge”. 20 Teksten var skrevet både på arameisk, latin og gresk. Etter som stedet der Jesus ble henrettet, lå nær byen, var det mange som leste plakaten. 21 Øversteprestene gikk da til Pilatus og forlangte: ”Få endret teksten fra dette med ’Jødenes konge’ til ’Han har sagt: Jeg er jødenes konge.’ ” 22 Men Pilatus svarte: ”Det jeg skrev, det skrev jeg! Ikke noe som helst skal bli endret.” 23 Da soldatene hadde spikret Jesus fast på korset, tok de klærne hans og delte i fire hauger, en for hver av vaktene. Men da de kom til kjortelen, viste det seg at den var vevd i et sammenhengende stykke uten sømmer. 24 Derfor sa de: ”Det er dumt å skjære den i stykker. Vi kaster heller lodd om hvem som skal få den.” Gjennom dette ble det som Gud hadde forutsagt i Skriften*, til virkelighet: ”De delte mine klær mellom seg og kastet lodd om min klesdrakt.”* Ja, det var nøyaktig det soldatene gjorde. 25 Nær korset der Jesus hang, sto moren hans. Tanten hans, som var gift med Klopas og het Maria, var også sammen med Maria Magdalena. 26 Da Jesus så moren sin stå der ved siden den disippelen som han elsket,* sa han til henne: ”Mor, la ham være som sønnen din.” 27 Så sa han til disippelen: ”La henne være som moren din!” Fra den dagen av lot disippelen henne bo hjemme hos seg.

Jesus dør på korset

28 Jesus visste at oppdraget hans nå var sluttført. For at det som Gud hadde forutsagt i Skriften* skulle bli virkelighet, sa han: ”Jeg er tørst.”* 29 Noen dyppet da en svamp i en krukke fylt med sur vin som sto der. De festet den på en stilk fra isopplanten* og rakte den opp til munnen* hans. 30 Da Jesus hadde smakt på vinen, sa han: ”Det er fullbrakt.” Så bøyde han hodet og sluttet å puste. 31 Jødene ville ikke at de døde kroppene skulle henge på korset til neste dag som var hviledagen*. Dessuten var det en spesiell merkedag siden det var påske*. Derfor ba de Pilatus om å gi befaling til at de skulle knuse skjelettene på dem som var spikret fast på korsene. Da kunne kroppene bli tatt ned.* 32 Soldatene kom og knuste skjelettet på de to mennene som hadde blitt spikret opp på sine kors samtidig som Jesus. Først den ene mannen sine bein, så den andre. 33 Men da de kom fram til Jesus, så de at han allerede var død. Derfor knuste de ikke noen ben i kroppen hans. 34 En av soldatene nøyde seg i stedet med å stikke et spyd opp i siden hans. Da rant det blod og vann ut. 35 Det finnes en som kan stå fram som vitne om dette,* etter som han så det med egne øyne. Han vet at det han sier er sant, og han har fortalt dette for at dere skal tro. 36 Dette skjedde for at det som Gud hadde forutsagt i Skriften, skulle bli virkelighet: ”Ikke et eneste ben i kroppen hans skal bli knust.”* 37 På et annet stedet har Gud sagt: ”De skal se opp til han som de har gjennomstukket”*.

Jesus blir begravd

38 Josef fra Arimatea, en som av frykt for de religiøse lederne hadde vært en hemmelig disippel av Jesus, ba Pilatus om å få ta ned kroppen til Jesus. Pilatus lot ham få gjøre det, og Josef gikk da og tok kroppen ned. 39 Nikodemus, den mannen som først hadde kommet til Jesus om natten, var også med. Han hadde med seg en blanding av myrra og aloe som veide omkring 30 kilo. 40 De to mennene svøpte kroppen til Jesus inn i tøy av lin sammen med den aromatisk blandingen. Dette var slik som de brukte å gjøre ved jødiske begravelser. 41 Plassen der Jesus ble spikret fast på korset, lå nær en hage. Der var det en ny grav som aldri hadde vært brukt. 42 Etter som hviledagen* snart skulle begynne, og graven lå så nær, la de Jesus i den.

Český ekumenický překlad

1 Tehdy dal Pilát Ježíše zbičovat. 2 Vojáci upletli z trní korunu, vložili mu ji na hlavu a přes ramena mu přehodili purpurový plášť. 3 Pak před něho předstupovali a říkali: „Buď pozdraven, králi židovský!“ Přitom ho bili do obličeje. 4 Pilát znovu vyšel a řekl Židům: „Hleďte, vedu vám ho ven, abyste věděli, že na něm nenalézám žádnou vinu.“ 5 Ježíš vyšel ven s trnovou korunou na hlavě a v purpurovém plášti. Pilát jim řekl: „Hle, člověk!“ 6 Když ho velekněží a jejich služebníci uviděli, dali se do křiku: „Ukřižovat, ukřižovat!“ Pilát jim řekl: „Vy sami si ho ukřižujte! Já na něm vinu nenalézám.“ 7 Židé mu odpověděli: „My máme zákon, a podle toho zákona musí zemřít, protože se vydával za syna Božího.“ 8 Když to Pilát uslyšel, ještě více se ulekl. 9 Vešel znovu do paláce a řekl Ježíšovi: „Odkud jsi?“ Ale Ježíš mu nedal žádnou odpověď. 10 Pilát mu řekl: „Nemluvíš se mnou? Nevíš, že mám moc tě propustit, a mám moc tě ukřižovat?“ 11 Ježíš odpověděl: „Neměl bys nade mnou žádnou moc, kdyby ti nebyla dána shůry. Proto ten, kdo mě tobě vydal, má větší vinu.“ 12 Od té chvíle ho Pilát usiloval propustit. Ale Židé křičeli: „Jestliže ho propustíš, nejsi přítel císařův. Každý, kdo se vydává za krále, je proti císaři.“ 13 Když to Pilát uslyšel, dal vyvést Ježíše ven a zasedl k soudu na místě zvaném ‚Na dláždění‘, hebrejsky Gabbatha. 14 Byl den přípravy před svátky velikonočními, kolem poledne. Pilát Židům řekl: „Hle, váš král!“ 15 Oni se dali do křiku: „Pryč s ním, pryč s ním, ukřižuj ho!“ Pilát jim řekl: „Vašeho krále mám ukřižovat?“ Velekněží odpověděli: „Nemáme krále, jen císaře.“ 16 Tu jim ho vydal, aby byl ukřižován, a oni se Ježíše chopili.

— Ukřižování

17 Nesl svůj kříž a vyšel z města na místo zvané Lebka, hebrejsky Golgota. 18 Tam ho ukřižovali a s ním jiné dva, z každé strany jednoho a Ježíše uprostřed. 19 Pilát dal napsat nápis a připevnit jej na kříž. Stálo tam: Ježíš Nazaretský, král židovský. 20 Ten nápis četlo mnoho Židů, neboť místo, kde byl Ježíš ukřižován, bylo blízko města; byl napsán hebrejsky, latinsky a řecky. 21 Židovští velekněží řekli Pilátovi: „Neměls psát ‚židovský král‘, nýbrž ‚vydával se za židovského krále‘.“ 22 Pilát odpověděl: „Co jsem napsal, napsal jsem.“ 23 Když vojáci Ježíše ukřižovali, vzali jeho šaty a rozdělili je na čtyři díly, každému vojákovi díl; zbýval ještě spodní šat. Ten šat byl beze švů, odshora vcelku utkaný. 24 Řekli si mezi sebou: „Netrhejme jej, ale losujme o něj, čí bude!“ To proto, aby se naplnilo Písmo: ‚Rozdělili si mé šaty a o můj oděv metali los.‘ To tedy vojáci provedli. 25 U Ježíšova kříže stály jeho matka a sestra jeho matky, Marie Kleofášova a Marie Magdalská. 26 Když Ježíš spatřil matku a vedle ní učedníka, kterého miloval, řekl matce: „Ženo, hle, tvůj syn!“ 27 Potom řekl tomu učedníkovi: „Hle, tvá matka!“ V tu hodinu ji onen učedník přijal k sobě.

— Ježíšova smrt

28 Ježíš věděl, že vše je již dokonáno; a proto, aby se až do konce splnilo Písmo, řekl: „Žízním.“ 29 Stála tam nádoba plná octa; namočili tedy houbu do octa a na yzopu mu ji podali k ústům. 30 Když Ježíš okusil octa, řekl: „Dokonáno jest.“ A nakloniv hlavu skonal. 31 Poněvadž byl den přípravy a těla nesměla zůstat přes sobotu na kříži – na tu sobotu připadal totiž velký svátek – požádali Židé Piláta, aby odsouzeným byly zlámány kosti a aby byli sňati z kříže. 32 Přišli tedy vojáci a zlámali kosti prvnímu i druhému, kteří byli ukřižováni s ním. 33 Když přišli k Ježíšovi a viděli, že je již mrtev, kosti mu nelámali, 34 ale jeden z vojáků mu probodl kopím bok; a ihned vyšla krev a voda. 35 A ten, který to viděl, vydal o tom svědectví, a jeho svědectví je pravdivé; on ví, že mluví pravdu, abyste i vy uvěřili. 36 Neboť se to stalo, aby se naplnilo Písmo: ‚Ani kost mu nebude zlomena.‘ 37 A na jiném místě Písmo praví: ‚Uvidí, koho probodli.‘

— Pohřeb Ježíšův

38 Potom požádal Piláta Josef z Arimatie – byl to Ježíšův učedník, ale tajný, protože se bál Židů – aby směl Ježíšovo tělo sejmout z kříže. Když Pilát k tomu dal souhlas, Josef šel a tělo sňal. 39 Přišel také Nikodém, který kdysi navštívil Ježíše v noci, a přinesl asi sto liber směsi myrhy a aloe. 40 Vzali Ježíšovo tělo a zabalili je s těmi vonnými látkami do lněných pláten, jak je to u Židů při pohřbu zvykem. 41 V těch místech, kde byl Ježíš ukřižován, byla zahrada a v ní nový hrob, v němž dosud nikdo nebyl pochován. 42 Tam položili Ježíše, protože byl den přípravy a hrob byl blízko.

Johannes 19 | En Levende Bok Český ekumenický překlad