Psalm 95 | Einheitsübersetzung 2016 Bibelen på hverdagsdansk

Psalm 95 | Einheitsübersetzung 2016

Dank an den Schöpfer und Aufruf zur Treue

1 Kommt, lasst uns jubeln dem HERRN, jauchzen dem Fels unsres Heils! 2 Lasst uns mit Dank seinem Angesicht nahen, ihm jauchzen mit Liedern! 3 Denn ein großer Gott ist der HERR, ein großer König über allen Göttern. 4 In seiner Hand sind die Tiefen der Erde, sein sind die Gipfel der Berge. 5 Sein ist das Meer, das er gemacht hat, das trockene Land, das seine Hände gebildet. 6 Kommt, wir wollen uns niederwerfen, uns vor ihm verneigen, lasst uns niederknien vor dem HERRN, unserem Schöpfer! 7 Denn er ist unser Gott, / wir sind das Volk seiner Weide, die Herde, von seiner Hand geführt. Würdet ihr doch heute auf seine Stimme hören! / 8 Verhärtet euer Herz nicht wie in Meríba, wie in der Wüste am Tag von Massa! 9 Dort haben eure Väter mich versucht, / sie stellten mich auf die Probe und hatten doch mein Tun gesehen. 10 Vierzig Jahre war mir dieses Geschlecht zuwider / und ich sagte: Sie sind ein Volk, dessen Herz in die Irre geht, sie kennen meine Wege nicht.* 11 Darum habe ich in meinem Zorn geschworen: Sie sollen nicht eingehen in meine Ruhe.

Einheitsübersetzung der Heiligen Schrift © 2016 Katholische Bibelanstalt GmbH, Stuttgart Alle Rechte vorbehalten. Die Herausgeber sind: (Erz-)Bischöfe Deutschlands, Österreichs, der Schweiz u.a. Herausgebender Verlag: Katholische Bibelanstalt GmbH www.bibelwerk.de

Bibelen på hverdagsdansk

Tilbedelse og lydighed

1 Kom, lad os lovprise Herren med sang, lad os råbe af fryd for vor Frelser. 2 Lad os komme til ham med tak, lad os spille og synge til hans ære. 3 For Herren er den almægtige Gud, Kongen over alle guder. 4 Han hersker over havenes dyb, de mægtige bjerge tilhører ham. 5 Han skabte både hav og land, derfor tilhører det hele ham. 6 Kom, lad os bøje os og tilbede vor Gud, lad os knæle for Herren, vor Skaber. 7 Han er vor Gud, og vi er hans folk, den hjord, han vogter og tager sig af. Gid I ville lytte til, hvad han siger i dag: 8 Lad være med at lukke af for mit ord, som da jeres forfædre gjorde oprør ved Meriba* og satte sig op imod mig ved Massa i ørkenen. 9 De provokerede mig og satte mig på prøve, selv om de havde set mine undere i 40 år. 10 Jeg blev vred på dem og sagde: „De går altid deres egne veje, i stedet for at følge mine.” 11 Så svor jeg i min vrede: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.”