Jona 2 | Bibelen på hverdagsdansk Kutsal Kitap Yeni Çeviri

Jona 2 | Bibelen på hverdagsdansk

Jonas beder til Gud og oplever Guds nåde

1 I mellemtiden havde Herren ordnet det sådan, at en stor fisk slugte Jonas. Jonas var inde i fisken i tre dage,* 2 og fra fiskens indre bad han til Gud: 3 „I min nød vendte jeg mig til dig, Herre, og du greb ind! Jeg råbte om hjælp fra dødens forgård, og du bønhørte mig!” Han fortsatte: 4 „Du kastede mig i havet, og jeg sank ned i dybet. Jeg blev slugt af det store ocean, og bølgerne rasede oven over mig. 5 Jeg troede, du havde forkastet mig, og at jeg aldrig mere skulle se dit hellige tempel. 6 Vandmasserne lukkede sig omkring mig, havets dyb omsluttede mig. Vandplanterne viklede sig om hovedet på mig, og jeg sank ned mod bjergenes rødder. Jeg var på vej gennem dødsrigets port, som ville blive smækket i efter mig for evigt. Men Herre, du hørte min bøn og rev mig ud af dødens gab. 8 Da alt håb var ude, vendte jeg mig til dig, Herre, og fra dit hellige tempel hørte du min bøn. 9 De, som holder sig til falske guder, oplever ikke din trofasthed og nåde. 10 Men det har jeg nu oplevet, og jeg vil takke dig med lovsang og ofre. Jeg vil indfri mine løfter til dig,* for det er dig, Herre, der har magt til at redde.” 11 Derefter sørgede Herren for, at fisken spyttede Jonas ud på strandbredden.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Kutsal Kitap Yeni Çeviri

Yunus'un Duası

1 Yunus balığın karnından Tanrısı RAB'be şöyle dua etti: 2 ‹‹Ya RAB, sıkıntı içinde sana yakardım, Yanıtladın beni. Yardım istedim ölüler diyarının bağrından, Kulak verdin sesime. 3 Beni engine, denizin ta dibine fırlattın. Sular sardı çevremi. Azgın dalgalar geçti üzerimden. 4 ‹Huzurundan kovuldum› dedim, ‹Yine de göreceğim kutsal tapınağını*.› 5 Sular boğacak kadar kuşattı beni, Çevremi enginler sardı, Yosunlar dolaştı başıma. 6 Dağların köklerine kadar battım, Dünya sonsuza dek sürgülendi arkamdan; Ama, ya RAB, Tanrım, Canımı sen kurtardın çukurdan. 7 Soluğum tükenince seni andım, ya RAB, Duam sana, kutsal tapınağına erişti. 8 Değersiz putlara tapanlar, Vefasızlık etmiş olurlar. 9 Ama şükranla kurban sunacağım sana, Adağımı yerine getireceğim. Kurtuluş senden gelir, ya RAB!›› 10 RAB balığa buyruk verdi ve balık Yunus'u karaya kustu.