4.Mose 33 | Bibelen på hverdagsdansk Neue Genfer Übersetzung

4.Mose 33 | Bibelen på hverdagsdansk

Ruten fra Egypten til Jordanfloden

1 Her følger en beskrivelse af israelitternes rejserute fra det tidspunkt, Moses og Aron førte dem ud af Egypten. 2 På Herrens befaling havde Moses nedskrevet navnene på alle de steder, hvor de slog lejr på vejen til Kana’an. 3 Efter den første påske i Egypten brød de i sejrsrus op fra Ramses for øjnene af de forfærdede egyptere, der var i færd med at begrave deres førstefødte, som Herren havde slået ihjel natten forinden, da han havde fuldendt dommen over de egyptiske guder. 5 Første gang, israelitterne slog lejr, var i Sukkot, dernæst i Etam på grænsen til ørkenen og i Pi-ha-Hirot ved Migdols bjerg nær Ba’al-Zefon. 8 Derfra gik de gennem Det Røde Hav og tre dagsrejser ind i Etams ørken, hvor de slog lejr ved Mara. 9 Fra Mara kom de til Elim med de 12 kilder og 70 palmetræer. Dér blev de et stykke tid. 10 Efter Elim slog de lejr ved Det Røde Hav 11 og fortsatte ind i Sins ørken, 12 hvor de slog lejr ved Dofka 13 og senere ved Alush. 14 Fra Alush tog de til Refidim, hvor der intet vand var. 15 Fra Refidim rejste de ind i Sinai ørken og videre gennem „De Grådiges Grav”, Hatzerot, Ritma, Rimmon-Peretz, Libna, Rissa, Kehelata, Har-Shefer, Harada, Mahelot, Tahat, Tara, Mitka, Hashmona, Moserot, Bene-Ja’akan, Hor-ha-Gidgad, Jotbata, Abrona, Etzjon-Geber, Kadesh i Zins ørken og endte ved Hors bjerg nær grænsen til Edom. 38 Mens de lå i lejr ved foden af Hors bjerg, gik præsten Aron på Herrens befaling op på bjerget, hvor han døde 123 år gammel. Hans dødsdag var den første dag i den femte måned, 40 år efter at israelitterne havde forladt Egypten. 40 På det tidspunkt hørte Arads konge i det sydlige Kana’an, at israelitterne var på vej, 41 og efter at han var besejret, fortsatte de fra Hors bjerg til Zalmona, Punon, Obot, Ijje-ha-Abarim nær grænsen til Moabs land, Dibon-Gad, Almon-Diblatajim og Abarimbjergene nær Nebos bjerg, indtil de endelig nåede frem til Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko. 49 På Moabs sletter slog de lejr flere steder på strækningen mellem Bet-ha-Jeshimot og Abel-Shittim. 50 Det var, mens de lå i lejr øst for Jordanfloden, at Herren gav folket denne besked gennem Moses: „Efter at I er kommet over Jordanfloden og ind i Kana’ans land, 52 skal I jage folkene på flugt foran jer og ødelægge deres udskårne og støbte afgudsbilleder og offerhøjene, hvor de dyrker deres afguder. 53 For jeg har givet jer landet, og derfor skal I tage det i besiddelse og bosætte jer i det. 54 Landet skal I dele imellem jer ved lodkastning og i forhold til de enkelte stammers størrelse, så de største stammer får et større område end de mindre stammer. 55 Men hvis I undlader at jage folkene bort, vil de af dem, som bliver tilbage, blive som en torn i øjet og et spyd i siden på jer, for de vil ikke lade jer være i fred. 56 Så ender det med, at jeg jager jer bort fra landet i stedet for dem.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Neue Genfer Übersetzung

Lagerplätze der Israeliten von Ägypten bis zum Land Kanaan

1 Dies sind die Orte, an denen die Israeliten ihr Lager aufgeschlagen hatten, seit sie unter der Führung von Mose und Aaron nach Stämmen geordnet aus Ägypten gezogen waren. 2 Auf Befehl des HERRN hatte Mose die einzelnen Etappen ihrer Wanderung aufgeschrieben und die Namen der Lagerplätze festgehalten:* 3 Die Israeliten verließen Ramses am 15. Tag des ersten Monats. Frühmorgens nach der Passafeier* zogen sie triumphierend* vor den Augen der Ägypter aus dem Land. 4 Die Ägypter waren noch damit beschäftigt, ihre erstgeborenen Söhne zu begraben, die der HERR ´in der Nacht` getötet hatte. Er hatte damit auch ihre Götter bestraft ´und deren Machtlosigkeit entlarvt`. 5 Von Ramses zogen die Israeliten nach Sukkot und schlugen dort ihr ´erstes` Lager auf. 6 Von dort ging es weiter nach Etam, das am Rand der Wüste liegt. 7 Dann bogen sie ab nach Pi-Hahirot und schlugen in der Nähe von Migdol gegenüber von Baal-Zefon ihr Lager auf. 8 Von hier aus zogen sie mitten durch das ´Schilf` meer und danach drei Tagesreisen durch die Wüste Etam bis nach Mara. 9 Von dort ging es weiter bis nach Elim, wo es zwölf Quellen und siebzig Palmen gab, 10 und dann wieder zum Schilfmeer*. Vom Schilfmeer aus 11 zogen sie in die Wüste Sin. 12 Ihre nächsten Lagerplätze waren: Dofka, 13 Alusch*, 14 Refidim, wo sie kein Trinkwasser hatten, 15 dann die Wüste Sinai, 16 Kibrot-Taawa, 17 Hazerot, 18 Ritma, 19 Rimmon-Perez, 20 Libna, 21 Rissa, 22 Kehelata, 23 der Berg Schefer, 24 Harada, 25 Makhelot, 26 Tahat, 27 Tarach, 28 Mitka, 29 Haschmona, 30 Moserot, 31 Bene-Jaakan, 32 Hor-Gigdad, 33 Jotbata, 34 Abrona, 35 Ezjon-Geber, 36 Kadesch in der Wüste Zin 37 und der Berg Hor an der Grenze des Landes Edom. 38 Auf Befehl des HERRN bestieg der Priester Aaron den Berg Hor. Dort starb er am ersten Tag des fünften Monats im vierzigsten Jahr, nachdem die Israeliten aus Ägypten gezogen waren. 39 Aaron wurde 123 Jahre alt. 40 Um diese Zeit erfuhr der Kanaaniterkönig von Arad im Süden des Landes, dass die Israeliten sich ´seinem Land` näherten. 41 Vom Berg Hor zogen sie weiter nach Zalmona. 42 Ihre nächsten Lagerplätze waren Punon, 43 Obot, 44 Ije-Abarim im Gebiet der Moabiter, 45 Dibon-Gad, 46 Almon-Diblatajema 47 und das Gebirge Abarim gegenüber ´der Stadt` Nebo*. 48 Von hier stiegen sie hinab in die Jordanebene und schlugen in der moabitischen Steppe gegenüber von Jericho ihr Lager auf. 49 Das Lager erstreckte sich in der Nähe des Jordans von Bet-Jeschimot bis nach Abel-Schittim.

Die Kanaaniter sollen aus ihrem Land vertrieben werden

50 Dort im moabitischen Steppengebiet, in der Jordanebene gegenüber von Jericho, sagte der HERR zu Mose: 51 »Richte den Israeliten Folgendes aus: ›Wenn ihr den Jordan überquert und in das Land Kanaan kommt, 52 dann müsst ihr alle Bewohner des Landes vertreiben. Zerstört all ihre Götterfiguren und Standbilder aus Stein und Metall und reißt ihre Opferstätten nieder. 53 Nehmt das Land in Besitz und siedelt euch darin an, denn ich habe es euch zum Eigentum gegeben. 54 Teilt es durch das Los unter den einzelnen Sippen auf. Die größeren Sippen sollen größere Landstücke zugelost bekommen als die kleineren. Was das Los entscheidet, ist bindend. Jeder Stamm bekommt sein eigenes Gebiet.* 55 Wenn ihr aber die Bewohner des Landes nicht vollständig vertreibt, werden diejenigen, die ihr verschont, euch in eurem eigenen Land in Bedrängnis bringen ´und euch quälen` wie ein Dorn im Auge und ein Stachel in der Seite. 56 Dann werde ich euch aus dem Land vertreiben, so wie ich eigentlich sie vertreiben wollte.*‹«