1Her følger en beskrivelse af israelitternes rejserute fra det tidspunkt, Moses og Aron førte dem ud af Egypten.2På Herrens befaling havde Moses nedskrevet navnene på alle de steder, hvor de slog lejr på vejen til Kana’an.3Efter den første påske i Egypten brød de i sejrsrus op fra Ramses for øjnene af de forfærdede egyptere, der var i færd med at begrave deres førstefødte, som Herren havde slået ihjel natten forinden, da han havde fuldendt dommen over de egyptiske guder.5Første gang, israelitterne slog lejr, var i Sukkot, dernæst i Etam på grænsen til ørkenen og i Pi-ha-Hirot ved Migdols bjerg nær Ba’al-Zefon.8Derfra gik de gennem Det Røde Hav og tre dagsrejser ind i Etams ørken, hvor de slog lejr ved Mara.9Fra Mara kom de til Elim med de 12 kilder og 70 palmetræer. Dér blev de et stykke tid.10Efter Elim slog de lejr ved Det Røde Hav11og fortsatte ind i Sins ørken,12hvor de slog lejr ved Dofka13og senere ved Alush.14Fra Alush tog de til Refidim, hvor der intet vand var.15Fra Refidim rejste de ind i Sinai ørken og videre gennem „De Grådiges Grav”, Hatzerot, Ritma, Rimmon-Peretz, Libna, Rissa, Kehelata, Har-Shefer, Harada, Mahelot, Tahat, Tara, Mitka, Hashmona, Moserot, Bene-Ja’akan, Hor-ha-Gidgad, Jotbata, Abrona, Etzjon-Geber, Kadesh i Zins ørken og endte ved Hors bjerg nær grænsen til Edom.38Mens de lå i lejr ved foden af Hors bjerg, gik præsten Aron på Herrens befaling op på bjerget, hvor han døde 123 år gammel. Hans dødsdag var den første dag i den femte måned, 40 år efter at israelitterne havde forladt Egypten.40På det tidspunkt hørte Arads konge i det sydlige Kana’an, at israelitterne var på vej,41og efter at han var besejret, fortsatte de fra Hors bjerg til Zalmona, Punon, Obot, Ijje-ha-Abarim nær grænsen til Moabs land, Dibon-Gad, Almon-Diblatajim og Abarimbjergene nær Nebos bjerg, indtil de endelig nåede frem til Moabs sletter ved Jordanfloden over for Jeriko.49På Moabs sletter slog de lejr flere steder på strækningen mellem Bet-ha-Jeshimot og Abel-Shittim.50Det var, mens de lå i lejr øst for Jordanfloden, at Herren gav folket denne besked gennem Moses: „Efter at I er kommet over Jordanfloden og ind i Kana’ans land,52skal I jage folkene på flugt foran jer og ødelægge deres udskårne og støbte afgudsbilleder og offerhøjene, hvor de dyrker deres afguder.53For jeg har givet jer landet, og derfor skal I tage det i besiddelse og bosætte jer i det.54Landet skal I dele imellem jer ved lodkastning og i forhold til de enkelte stammers størrelse, så de største stammer får et større område end de mindre stammer.55Men hvis I undlader at jage folkene bort, vil de af dem, som bliver tilbage, blive som en torn i øjet og et spyd i siden på jer, for de vil ikke lade jer være i fred.56Så ender det med, at jeg jager jer bort fra landet i stedet for dem.”
Neue Genfer Übersetzung
Lagerplätze der Israeliten von Ägypten bis zum Land Kanaan
1Dies sind die Orte, an denen die Israeliten ihr Lager aufgeschlagen hatten, seit sie unter der Führung von Mose und Aaron nach Stämmen geordnet aus Ägypten gezogen waren.2Auf Befehl des HERRN hatte Mose die einzelnen Etappen ihrer Wanderung aufgeschrieben und die Namen der Lagerplätze festgehalten:*3Die Israeliten verließen Ramses am 15. Tag des ersten Monats. Frühmorgens nach der Passafeier* zogen sie triumphierend* vor den Augen der Ägypter aus dem Land.4Die Ägypter waren noch damit beschäftigt, ihre erstgeborenen Söhne zu begraben, die der HERR ´in der Nacht` getötet hatte. Er hatte damit auch ihre Götter bestraft ´und deren Machtlosigkeit entlarvt`.5Von Ramses zogen die Israeliten nach Sukkot und schlugen dort ihr ´erstes` Lager auf.6Von dort ging es weiter nach Etam, das am Rand der Wüste liegt.7Dann bogen sie ab nach Pi-Hahirot und schlugen in der Nähe von Migdol gegenüber von Baal-Zefon ihr Lager auf.8Von hier aus zogen sie mitten durch das ´Schilf` meer und danach drei Tagesreisen durch die Wüste Etam bis nach Mara.9Von dort ging es weiter bis nach Elim, wo es zwölf Quellen und siebzig Palmen gab,10und dann wieder zum Schilfmeer*. Vom Schilfmeer aus11zogen sie in die Wüste Sin.12Ihre nächsten Lagerplätze waren: Dofka,13Alusch*,14Refidim, wo sie kein Trinkwasser hatten,15dann die Wüste Sinai,16Kibrot-Taawa,17Hazerot,18Ritma,19Rimmon-Perez,20Libna,21Rissa,22Kehelata,23der Berg Schefer,24Harada,25Makhelot,26Tahat,27Tarach,28Mitka,29Haschmona,30Moserot,31Bene-Jaakan,32Hor-Gigdad,33Jotbata,34Abrona,35Ezjon-Geber,36Kadesch in der Wüste Zin37und der Berg Hor an der Grenze des Landes Edom.38Auf Befehl des HERRN bestieg der Priester Aaron den Berg Hor. Dort starb er am ersten Tag des fünften Monats im vierzigsten Jahr, nachdem die Israeliten aus Ägypten gezogen waren.39Aaron wurde 123 Jahre alt.40Um diese Zeit erfuhr der Kanaaniterkönig von Arad im Süden des Landes, dass die Israeliten sich ´seinem Land` näherten.41Vom Berg Hor zogen sie weiter nach Zalmona.42Ihre nächsten Lagerplätze waren Punon,43Obot,44Ije-Abarim im Gebiet der Moabiter,45Dibon-Gad,46Almon-Diblatajema47und das Gebirge Abarim gegenüber ´der Stadt` Nebo*.48Von hier stiegen sie hinab in die Jordanebene und schlugen in der moabitischen Steppe gegenüber von Jericho ihr Lager auf.49Das Lager erstreckte sich in der Nähe des Jordans von Bet-Jeschimot bis nach Abel-Schittim.
Die Kanaaniter sollen aus ihrem Land vertrieben werden
50Dort im moabitischen Steppengebiet, in der Jordanebene gegenüber von Jericho, sagte der HERR zu Mose:51»Richte den Israeliten Folgendes aus: ›Wenn ihr den Jordan überquert und in das Land Kanaan kommt,52dann müsst ihr alle Bewohner des Landes vertreiben. Zerstört all ihre Götterfiguren und Standbilder aus Stein und Metall und reißt ihre Opferstätten nieder.53Nehmt das Land in Besitz und siedelt euch darin an, denn ich habe es euch zum Eigentum gegeben.54Teilt es durch das Los unter den einzelnen Sippen auf. Die größeren Sippen sollen größere Landstücke zugelost bekommen als die kleineren. Was das Los entscheidet, ist bindend. Jeder Stamm bekommt sein eigenes Gebiet.*55Wenn ihr aber die Bewohner des Landes nicht vollständig vertreibt, werden diejenigen, die ihr verschont, euch in eurem eigenen Land in Bedrängnis bringen ´und euch quälen` wie ein Dorn im Auge und ein Stachel in der Seite.56Dann werde ich euch aus dem Land vertreiben, so wie ich eigentlich sie vertreiben wollte.*‹«
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.