1Men efter at Rehabeam havde befæstet sin kongemagt, holdt han og hele folket op med at følge Herrens lov.2Derfor sendte Herren egypterkongen Shishak imod dem. Det skete i Rehabeams femte regeringsår.3Shishak marcherede frem med en hær på 1200 stridsvogne, 60.000 ryttere og en utallig skare af fodfolk. Foruden egyptere var der libyere, sukkijitter og kushitter,*4og de indtog hurtigt Judas befæstede byer. Kort efter nåede hæren frem til Jerusalem.5Så kom profeten Shemaja til Rehabeam og de judæiske ledere, der var flygtet til Jerusalem for at være i sikkerhed der, og han sagde til dem: „Herren siger: ‚I har vendt mig ryggen! Derfor vil jeg også vende jer ryggen og prisgive jer til Shishaks hær.’ ”6Efter at kongen og lederne havde hørt det budskab, ydmygede de sig og indrømmede: „Herren er i sin gode ret til at straffe os!”7Da Herren så deres reaktion, sendte han Shemaja tilbage til dem med følgende budskab: „Fordi I har ydmyget jer, vil jeg ikke udslette jer helt. Det bliver ikke så slemt, som det kunne være blevet, og Shishak får ikke lov til at ødelægge Jerusalem.8Men I kommer under hans herredømme, for at I kan mærke, at det er bedre at tjene mig end Shishak.”9Shishak erobrede derefter Jerusalem. Han plyndrede både Herrens hus og kongens palads og ribbede byen for kostbarheder, blandt andet de guldskjolde, som Salomon havde ladet fremstille.10Bagefter fik Rehabeam lavet nogle efterligninger i bronze, som paladsgarden så brugte,11hver gang de eskorterede kongen til templet. Derefter blev de hængt tilbage i depotet, hvor de blev opbevaret.12Fordi Rehabeam havde ydmyget sig, blev Herren formildet, og han gjorde det ikke helt af med sit folk, for der var dog stadig noget godt i Judas land.13Rehabeam styrkede sin magt i Jerusalem, og det lykkedes ham at holde fast ved kongemagten. Han var 41 år gammel, da han overtog magten, og han regerede 17 år i Jerusalem, den by, som Herren havde udvalgt til bolig frem for alle andre byer i Israel. Hans mor hed Na’ama og var fra Ammon.14Men Rehabeam var en dårlig konge, for han adlød ikke Herren af hele sit hjerte.
Rehabeam dør og efterfølges på tronen af sin søn
15Hvad der ellers skete under kong Rehabeams regeringstid er nedskrevet i profeten Shemajas bog og seeren Iddos arkiver. Der var til stadighed fjendtligheder mellem Rehabeam og Jeroboam.16Da Rehabeam døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen, og hans søn Abija blev konge efter ham.
Neue Genfer Übersetzung
Pharao Schischak marschiert in Juda ein
1Sobald Rehabeams Herrschaft gefestigt war und er seine Macht gesichert hatte, lebte er nicht mehr nach dem Gesetz des HERRN, und das ganze Volk folgte seinem Beispiel.2Der HERR bestrafte ihre Untreue: Im fünften Regierungsjahr König Rehabeams griff der ägyptische Pharao Schischak die Stadt Jerusalem an.3Er kam mit ´einem Heer von` 1.200 Wagen, 60.000 Reitern und unzähligen Fußsoldaten, zu denen auch libysche, sukkijitische und kuschitische Truppen gehörten.4Nachdem er die befestigten Städte im Gebiet von Juda erobert hatte, rückte er nach Jerusalem vor.5Damals kam der Prophet Schemaja zu Rehabeam und zu den führenden Männern Judas, die in Jerusalem vor Schischak Schutz gesucht hatten, und sagte: »So spricht der HERR: ›Ihr habt euch von mir abgewendet. Daher wende ich mich auch von euch ab ´und gebe euch` in die Hand Schischaks.‹«6Da sahen die führenden Männer und der König ihr Unrecht ein. »Der HERR ist im Recht«, sagten sie.7Als der HERR merkte, dass sie sich ´seinem Urteil` beugten, sprach er erneut zu Schemaja*. Diesmal sagte er: »Sie haben ihr Unrecht eingesehen, deshalb werde ich sie nicht vernichten. Bald werde ich ihnen Rettung schicken. Mein Zorn soll nicht über Jerusalem hereinbrechen und ich werde Schischak nicht erlauben, die Stadt zu zerstören.*8Allerdings müssen sie sich ihm unterwerfen. So werden sie erkennen, wie viel besser es ist, mir zu dienen als irdischen Herrschern.«9Schischak marschierte in Jerusalem ein. Er plünderte den Tempelschatz und die Schatzkammer des Königspalasts und raubte alles, ´was wertvoll war`. Auch die goldenen Schilde, die Salomo hatte anfertigen lassen, nahm er mit.10König Rehabeam ließ an ihrer Stelle Schilde aus Bronze herstellen und übergab sie den Befehlshabern der Leibwache, die am Eingang zum Königspalast stationiert war.11Jedes Mal, wenn der König in den Tempel ging, trugen seine Wachen diese Schilde und brachten sie dann wieder ins Waffenlager der Leibwache zurück.12Weil Rehabeam sein Unrecht eingesehen hatte, ließ der Zorn des HERRN von ihm ab, und ´Rehabeams Reich` wurde nicht völlig zerstört. Denn es gab in Juda noch manches Gute.*
Rehabeams Tod
13Rehabeam konnte seine Herrschaft wieder festigen und regierte weiterhin in Jerusalem. Er war einundvierzig Jahre alt, als er König von Juda wurde. Siebzehn Jahre lang regierte er in Jerusalem – der Stadt, die der HERR aus dem ganzen Gebiet der Stämme Israels erwählt hatte, um dort zu wohnen. Rehabeams Mutter war die Ammoniterin Naama.14Rehabeam lag nichts daran, nach dem Willen des HERRN zu leben, sondern er handelte böse.15Was es sonst noch über sein Leben zu berichten gibt, ist festgehalten in den Chroniken des Propheten Schemaja und des Sehers Iddo. Dort findet sich auch ein Verzeichnis von Rehabeams Familie*. Während seiner gesamten Regierungszeit herrschte Krieg zwischen ihm und Jerobeam.16Als Rehabeam starb, begrub man ihn in der Davidsstadt. Sein Sohn Abija folgte ihm auf den Thron.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.