Psalm 74 | Bibelen på hverdagsdansk Lutherbibel 2017

Psalm 74 | Bibelen på hverdagsdansk

Bøn om Israels genoprettelse

1 En visdomssang* af Asaf Åh, Gud, har du forkastet os for evigt? Du er vores hyrde, men har straffet os hårdt. 2 Vi er det folk, du udvalgte i ældgamle dage. Du satte os i frihed og gjorde os til dit folk. Du udvalgte Zion som din bolig på jorden. 3 Prøv at gå en runde i byens ruiner, se, hvordan fjenden har nedbrudt din helligdom. 4 De udstødte sejrsråb midt i dit tempel, de plantede et banner dér som tegn på ejerskab. 5 De angreb dit tempel som skovhuggere, der svinger økserne mod de store træer. 6 De knuste det udskårne træværk, huggede det i stumper og stykker. 7 De satte ild til din helligdom, Herre. De jævnede din bolig med jorden. 8 De besluttede at knuse os helt og afbrændte alle vore bedehuse. 9 Nu er der intet, der viser, at vi er dit folk. Der er heller ingen profeter tilbage. Vi ved ikke, hvor længe vores ulykke skal vare. 10 Hvor længe får fjenden lov at håne os, Gud? Vil du tillade dem for evigt at spotte dit navn? 11 Hvorfor gør du ikke noget? Hvorfor straffer du dem ikke? 12 Gud, du har været vores Konge fra ældgamle tider, ofte har du reddet os ved dine mægtige undere. 13 Du skilte vandene med vældig kraft, du knuste hovederne på havets uhyre, 14 ja, du knuste Livjatans hoveder og gav den som føde til ørkenens folk. 15 Du åbnede kilder og lod vand springe frem, du standsede flodernes løb. 16 Du satte solen til at herske om dagen og månen til at skinne om natten. 17 Du fastlagde jordens grænser, du lod sommer og vinter afløse hinanden. 18 Hør, hvordan fjenderne håner dig, Herre, de gudløse nationer spotter dit navn. 19 Giv ikke din due i rovdyrets vold, forkast ikke for evigt dit stakkels folk. 20 Husker du ikke din pagt og dine løfter? Verden er jo fyldt med vold og ondskab. 21 Lad ikke dit forpinte folk blive til spot, men giv os grund til at lovprise dig. 22 Åh, Gud, grib ind og forsvar din ære. Hør, hvor du hånes af tåber hver dag. 23 Glem ikke alt, hvad de gudløse siger, deres hån og forbandelser stiger og stiger.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Lutherbibel 2017

Klage über das verwüstete Heiligtum

1 Eine Unterweisung Asafs. Gott, warum verstößest du uns für immer und bist so zornig über die Schafe deiner Weide? 2 Gedenke an deine Gemeinde, die du vorzeiten erworben und dir zum Erbteil erlöst hast, an den Berg Zion, auf dem du wohnest. 3 Richte doch deine Schritte zu dem, / was so lange wüste liegt. Der Feind hat alles verheert im Heiligtum. 4 Deine Widersacher brüllen in deinem Hause und stellen ihre Banner auf als Zeichen des Sieges. 5 Hoch sieht man Äxte sich heben wie im Dickicht des Waldes. 6 Sie zerschlagen all sein Schnitzwerk mit Beilen und Hacken. 7 Sie verbrennen dein Heiligtum, bis auf den Grund entweihen sie die Wohnung deines Namens. 8 Sie sprechen in ihrem Herzen: / Lasst uns sie allesamt unterdrücken! Sie verbrennen alle Gotteshäuser im Lande. 9 Unsere Zeichen sehen wir nicht, / kein Prophet ist mehr da, und keiner ist bei uns, der wüsste, wie lange. 10 Ach, Gott, wie lange soll der Widersacher schmähen und der Feind deinen Namen immerfort lästern? 11 Warum ziehst du deine Hand zurück? Nimm deine Rechte aus dem Gewand und mach ein Ende! 12 Gott ist ja mein König von alters her, der alle Hilfe tut, die auf Erden geschieht. 13 Du hast das Meer aufgewühlt durch deine Kraft, zerschmettert die Köpfe der Drachen über den Wassern. 14 Du hast die Köpfe des Leviatan zerschlagen und ihn zum Fraß gegeben dem wilden Getier. 15 Du hast Quellen und Bäche hervorbrechen lassen und ließest starke Ströme versiegen. 16 Dein ist der Tag, dein auch die Nacht; du hast Gestirn und Sonne die Bahn gegeben. 17 Du hast allem Land seine Grenze gesetzt; Sommer und Winter hast du gemacht. 18 So gedenke doch, dass der Feind den HERRN schmäht und ein törichtes Volk deinen Namen lästert. 19 Gib deine Taube nicht den Tieren preis; das Leben deiner Elenden vergiss nicht für immer. 20 Schau auf den Bund; denn die dunklen Winkel des Landes sind Stätten voller Gewalt. 21 Lass den Geringen nicht beschämt davongehen, lass die Armen und Elenden rühmen deinen Namen. 22 Mach dich auf, Gott, und führe deine Sache; gedenke an die Schmach, die dir täglich von den Toren widerfährt. 23 Vergiss nicht das Geschrei deiner Feinde; das Toben deiner Widersacher wird je länger, je größer.