Offenbarung 16 | Bibelen på hverdagsdansk Gute Nachricht Bibel 2018

Offenbarung 16 | Bibelen på hverdagsdansk

De syv skåle med Guds vrede

1 Så hørte jeg en kraftig stemme inde fra helligdommen råbe ud til de syv engle: „Gå hen og tøm de syv skåle med Guds vrede ud over jorden!” 2 Den første engel gik da frem og tømte sin skål ud over jorden. Det resulterede i, at grimme og ondartede bylder brød ud på de mennesker, som bar uhyrets mærke og faldt på knæ foran statuen. 3 Den anden engel tømte sin skål i havet. Derved blev vandet mørkt som blodet fra en død person, og alt liv i havet døde. 4 Den tredje engel tømte sin skål i alle floder og kilder, og det hele blev til blod. 5 Så hørte jeg vandenes skytsengel sige til Gud: „Du er hellig og retfærdig, du som er, og som var. Du har udmålt en rimelig straf, 6 for alle de, der har udgydt dine profeters og hellige tjeneres blod, fortjener selv at få blod at drikke.” 7 Og jeg hørte en stemme fra alteret sige: „Ja, Herre, du den øverste hersker og Gud, dine domme er retfærdige og korrekte.” 8 Den fjerde engel tømte sin skål ud over solen. Derved fik solen magt til at skolde alle mennesker på jorden. 9 Folk fik forbrændinger af den voldsomme hede, og de hånede Gud, fordi han havde sendt de frygtelige plager, men ingen af dem omvendte sig og gav ham ære. 10 Den femte engel tømte sin skål over uhyrets trone, så hele dets rige blev indhyllet i mørke. Folk bed sig i læben på grund af smerter og bylder, men det fik dem ikke til at angre deres ondskab. I stedet hånede de bare Himlens Gud. 12 Den sjette engel tømte sin skål over den store flod Eufrat. Den tørrede helt ud, så Østens konger kunne komme over med deres hære uden problemer. 13 Jeg så nu, at der ud af munden på dragen, uhyret og den falske profet* kom tre onde ånder, der lignede frøer. 14 Det var dæmoniske ånder, som gjorde undere og mirakler. De tog ud til alle jordens konger for at mobilisere dem til krigen på den mægtige Guds store dag, han som hersker over alle ting. 15 („Husk nu, at jeg kommer uden varsel som en tyv! Velsignede er de, der altid er parat og har tøjet klar, så de ikke skal gå omkring uden tøj, så alle ser deres nøgenhed.”) 16 De tre ånder fik samlet kongerne med deres hære på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.* 17 Den syvende engel tømte sin skål ud i luften, og der lød en kraftig stemme fra helligdommen, fra Guds trone: „Nu er det gjort!” 18 Lynene flammede, og tordenen bragede, og der kom et utrolig voldsomt jordskælv. Aldrig i menneskehedens historie har der været så kraftigt et jordskælv. 19 Den Store By blev splittet i tre dele, og byer over hele verden styrtede sammen. Gud straffede det store Babylon, så det fik Guds vrede at føle i fuldt mål. 20 Øer forsvandt, og bjerge blev jævnet med jorden. 21 Kæmpehagl på over 30 kilo faldt ned fra himlen på menneskene. Men de hånede bare Gud på grund af den frygtelige katastrofe, som haglene forvoldte.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

Gute Nachricht Bibel 2018

Das Ausgießen der sieben Schalen

1 Dann hörte ich eine mächtige Stimme aus dem Tempel, die sagte zu den sieben Engeln: »Geht und gießt die sieben Schalen mit dem Zorn Gottes über die Erde aus!« 2 Der erste Engel ging und goss seine Schale auf die Erde. Da bekamen alle, die das Kennzeichen des Tieres trugen und sein Standbild anbeteten, ein schmerzhaftes und schlimmes Geschwür. 3 Der zweite Engel goss seine Schale ins Meer. Da wurde das Wasser zu Blut wie von Toten, und alle Lebewesen im Meer gingen zugrunde. 4 Der dritte Engel goss seine Schale in die Flüsse und Quellen, da wurden sie zu Blut. 5 Ich hörte, wie der Engel, der für das Wasser zuständig ist, sagte: »Du Heiliger, der du bist und warst, in diesen Urteilen hast du dich als gerechter Richter erwiesen. 6 Allen, die das Blut des heiligen Gottesvolkes* und seiner Propheten vergossen haben, hast du Blut zu trinken gegeben. Sie haben es verdient!« 7 Und ich hörte vom Fuß des Altars her Stimmen, die riefen: »So ist es, Herr, unser Gott, du Herrscher der ganzen Welt; deine Urteile sind wahr und gerecht!« 8 Der vierte Engel goss seine Schale auf die Sonne. Da wurde der Sonne erlaubt, die Menschen mit glühenden Feuerstrahlen zu quälen. 9 Und die Menschen wurden von glühender Hitze versengt. Sie verfluchten den Namen Gottes, der Verfügungsgewalt hat über solche Katastrophen; aber sie änderten sich nicht und wollten Gott nicht die Ehre geben. 10 Der fünfte Engel goss seine Schale auf den Thron des Tieres. Da wurde es im ganzen Herrschaftsbereich des Tieres dunkel. Die Menschen zerbissen sich vor Schmerzen die Zunge. 11 Sie verfluchten den Gott des Himmels wegen ihrer Qualen und ihrer Geschwüre; aber sie hörten nicht auf mit ihren schändlichen Taten. 12 Der sechste Engel goss seine Schale in den Eufrat, den großen Strom; da trocknete er aus. So wurde den Königen, die von Osten her einbrechen, der Weg gebahnt. 13 Dann sah ich, wie aus den Mäulern des Drachen, des Tieres und des falschen Propheten drei unreine Geister hervorkamen, die aussahen wie Frösche. 14 Es sind dämonische Geister, die Wunder tun. Sie suchen alle Könige der Erde auf, um sie zum Kampf zu sammeln für den großen Tag Gottes, des Herrschers der ganzen Welt. 15 »Gebt acht, ich werde kommen wie ein Dieb! Freuen dürfen sich alle, die ihre Kleider anbehalten. Sie müssen dann nicht nackt umherlaufen, sodass ihre Schande allen offenbar wird.« 16 Die drei Geister versammelten die Könige an einem Ort, der auf Hebräisch Harmagedon heißt. 17 Der siebte Engel goss seine Schale in die Luft. Da kam eine mächtige Stimme aus dem Tempel, vom Thron Gottes her, die sagte: »Es ist alles ausgeführt!« 18 Es blitzte und donnerte und dröhnte, und die Erde bebte heftig. Seit Menschengedenken hat es auf der Erde noch nie ein so schweres Erdbeben gegeben. 19 Die große Stadt wurde in drei Teile gespalten, und die Städte aller Völker wurden zerstört. Gott rechnete ab mit dem großen Babylon: Es musste den Wein aus dem Becher trinken, der mit seinem glühenden Zorn gefüllt war. 20 Alle Inseln entflohen, und von den Bergen war keine Spur mehr zu sehen. 21 Es hagelte zentnerschwere Eisbrocken vom Himmel auf die Menschen. Sie verfluchten Gott wegen dieses Hagels, denn er war schrecklich.