Psalm 73 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Psalm 73 | Bibelen på hverdagsdansk

Gud er retfærdig og god

1 En sang af Asaf. Gud er god mod sit folk, mod dem, hvis hjerte er rent. 2 Men jeg var på nippet til at miste min tro, jeg var kommet snublende nær til afgrunden. 3 For jeg blev misundelig på de stolte og gudløse, de har jo fremgang på trods af deres ondskab. 4 Alt går så glat og sorgløst for dem, de er raske og strutter af sundhed. 5 De bekymrer sig ikke om noget som helst, eller plages af problemer som os andre. 6 Derfor knejser de med hovedet i deres hovmod, de omgiver sig med vold, som var det en kappe. 7 Ondskaben vælter ud af deres indre, deres tanker er fyldt med nedrige planer. 8 Deres tale er ondskabsfuld og hånlig, de er fyldt med foragt og trusler mod andre. 9 De gør oprør mod Gud i Himlen og opfører sig, som om de ejede hele jorden. 10 Derfor bøjer folket sig for dem og giver dem alt, hvad de forlanger.* 11 „Der findes ingen Gud, som kan se os,” påstår de. „Den Højeste Gud aner ingenting.” 12 Sikken et grusomt hovmod. Deres velstand øges, uden at de anstrenger sig for det. 13 Jeg var fristet til at tænke: „Det hele er håbløst. Hvad er fordelen ved at leve et retskaffent liv. 14 Det giver mig kun problemer dagen lang, og jeg pines fra morgen til aften.” 15 Men hvis jeg virkelig havde sagt sådan, ville jeg være en forræder mod dit folk. 16 Jeg har prøvet at forstå det, men det er bestemt ikke let. 17 Så gik jeg ind i dit tempel, Gud, og du forklarede mig de ondes endeligt. 18 Jeg indså, at de er ude på et skråplan, du vil straffe dem med døden engang. 19 På et øjeblik er det forbi med dem, de vil opleve en frygtelig afslutning på livet. 20 Deres liv er som en drøm, der forsvinder, når man vågner. Når du griber ind, Herre, bliver det enden på deres drømmeliv. 21 Da indså jeg, hvor bitter jeg var blevet, hvor misundelig jeg var på de gudløses succes. 22 Dengang var jeg dum og uvidende, som et dyr, der intet forstår. 23 Men alligevel har du ikke forkastet mig, Gud. Du holder fast ved min højre hånd. 24 Du rådgiver mig på livets vej, og til sidst går jeg ind til herligheden. 25 Det er dig, jeg vil tjene og tilbede, Gud, ingen andre i verden kan jeg stole på. 26 Kroppen kan svigte og livsmodet synke, men du er min tilflugt og tryghed for evigt. 27 Alle, der vender dig ryggen, går til grunde, du udrydder dem, der gør oprør imod dig. 28 At leve i Guds nærhed er min lykke! Jeg har valgt at stole på Herren, min Gud, og vidne om alle hans velgerninger.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

God Is My Strength and Portion Forever

1 A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, to those who are pure in heart. 2 But as for me, my feet had almost stumbled, my steps had nearly slipped. 3 For I was envious of the arrogant when I saw the prosperity of the wicked. 4 For they have no pangs until death; their bodies are fat and sleek. 5 They are not in trouble as others are; they are not stricken like the rest of mankind. 6 Therefore pride is their necklace; violence covers them as a garment. 7 Their eyes swell out through fatness; their hearts overflow with follies. 8 They scoff and speak with malice; loftily they threaten oppression. 9 They set their mouths against the heavens, and their tongue struts through the earth. 10 Therefore his people turn back to them, and find no fault in them.* 11 And they say, “How can God know? Is there knowledge in the Most High?” 12 Behold, these are the wicked; always at ease, they increase in riches. 13 All in vain have I kept my heart clean and washed my hands in innocence. 14 For all the day long I have been stricken and rebuked every morning. 15 If I had said, “I will speak thus,” I would have betrayed the generation of your children. 16 But when I thought how to understand this, it seemed to me a wearisome task, 17 until I went into the sanctuary of God; then I discerned their end. 18 Truly you set them in slippery places; you make them fall to ruin. 19 How they are destroyed in a moment, swept away utterly by terrors! 20 Like a dream when one awakes, O Lord, when you rouse yourself, you despise them as phantoms. 21 When my soul was embittered, when I was pricked in heart, 22 I was brutish and ignorant; I was like a beast toward you. 23 Nevertheless, I am continually with you; you hold my right hand. 24 You guide me with your counsel, and afterward you will receive me to glory. 25 Whom have I in heaven but you? And there is nothing on earth that I desire besides you. 26 My flesh and my heart may fail, but God is the strength* of my heart and my portion forever. 27 For behold, those who are far from you shall perish; you put an end to everyone who is unfaithful to you. 28 But for me it is good to be near God; I have made the Lord God my refuge, that I may tell of all your works.