1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne, vandet når mig allerede til halsen.3Jeg er som sunket i et bundløst hul, jeg leder forgæves efter fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, snart skyller bølgerne hen over mig.4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp, min hals er hæs og tør, mine øjne er trætte af at stirre og vente på hjælp fra min Gud.5De, som hader mig uden grund, er flere end hårene på mit hoved. De ønsker at gøre det af med mig, selv om jeg er ganske uskyldig. De beskylder mig for at stjæle og forlanger det stjålne tilbage.6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder, mine fejl kan ikke skjules for dig.7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig, tabe modet på grund af mine trængsler. Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp, opgive håbet på grund af mine problemer.8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig. Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.9Mine søskende vil ikke kendes ved mig, de ser mig som en fuldstændig fremmed.10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus. Den hån, som ramte dig, ramte også mig.11Når jeg faster for Herren, håner de mig.12Når jeg sørger i sæk og aske, synger de smædeviser om mig.13Byens ledere taler nedsættende om mig, fulde folk synger spottesange.14Jeg beder til dig om hjælp, Herre, se i nåde til mig, Gud. Du er en kærlig og trofast Gud. Hør min bøn og hjælp mig.15Træk mig op af det dybe dynd, lad mig ikke synke helt til bunds. Red mig fra dem, der hader mig, lad mig ikke drukne i dybet.16Lad ikke bølgerne begrave mig. Lad ikke dybet opsluge mig. Lad ikke døden få det sidste ord.17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld, hjælp mig i din store nåde.18Vend dig ikke bort fra din tjener, skynd dig at redde mig ud af min nød.19Kom til mig og frels mig, fri mig fra mine fjenders magt.20Du ved, hvad de siger om mig, hvordan de håner og spotter mig. Du kender mine fjender, og du ved, hvad de siger.21Deres hån har taget så hårdt på mig, at jeg fuldstændig har mistet modet. Ingen havde medlidenhed med mig, ingen var villig til at trøste mig.22De ville have mig til at spise deres giftige mad, og de ville slukke min tørst med sur vin.23Må deres fester føre dem i fælden, så de bliver fanget og får løn som forskyldt.24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se. Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.*25Udøs din vrede over dem, lad din harme fortære dem.26Lad deres hjem ligge øde hen, lad ingen mere bo i deres telte.27Du opdrager mig, men de håner mig. Mens jeg lider under min straf, spreder de falske rygter om mig.28Straf dem for alle deres synder, lad dem ikke undslippe.29Slet deres navne af livets bog,* så de ikke tælles med blandt dit folk.30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide? Red mig snart fra min elendighed.31Så vil jeg prise og tilbede dig, ophøje dig med takkesange.32For i dine øjne er dét mere værd end at ofre både okser og tyre.33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning, vil de glæde sig og fatte nyt mod.34For Herren hører den ydmyges råb, han foragter ikke dem, han opdrager.35Selv himlen og jorden skal prise ham, havet og fiskene stemme i med lovsang.36Ja, Gud vil redde Jerusalem og genopbygge Judas byer. Hans folk kommer igen til at bo der og tager landet i eje som før.37Hans tjeneres børn får det i arv, de, som elsker Herren, skal bo der.
English Standard Version
Save Me, O God
1To the choirmaster: according to Lilies. Of David. Save me, O God! For the waters have come up to my neck.*2I sink in deep mire, where there is no foothold; I have come into deep waters, and the flood sweeps over me.3I am weary with my crying out; my throat is parched. My eyes grow dim with waiting for my God.4More in number than the hairs of my head are those who hate me without cause; mighty are those who would destroy me, those who attack me with lies. What I did not steal must I now restore?5O God, you know my folly; the wrongs I have done are not hidden from you.6Let not those who hope in you be put to shame through me, O Lord God of hosts; let not those who seek you be brought to dishonor through me, O God of Israel.7For it is for your sake that I have borne reproach, that dishonor has covered my face.8I have become a stranger to my brothers, an alien to my mother’s sons.9For zeal for your house has consumed me, and the reproaches of those who reproach you have fallen on me.10When I wept and humbled* my soul with fasting, it became my reproach.11When I made sackcloth my clothing, I became a byword to them.12I am the talk of those who sit in the gate, and the drunkards make songs about me.13But as for me, my prayer is to you, O Lord. At an acceptable time, O God, in the abundance of your steadfast love answer me in your saving faithfulness.14Deliver me from sinking in the mire; let me be delivered from my enemies and from the deep waters.15Let not the flood sweep over me, or the deep swallow me up, or the pit close its mouth over me.16Answer me, O Lord, for your steadfast love is good; according to your abundant mercy, turn to me.17Hide not your face from your servant, for I am in distress; make haste to answer me.18Draw near to my soul, redeem me; ransom me because of my enemies!19You know my reproach, and my shame and my dishonor; my foes are all known to you.20Reproaches have broken my heart, so that I am in despair. I looked for pity, but there was none, and for comforters, but I found none.21They gave me poison for food, and for my thirst they gave me sour wine to drink.22Let their own table before them become a snare; and when they are at peace, let it become a trap.*23Let their eyes be darkened, so that they cannot see, and make their loins tremble continually.24Pour out your indignation upon them, and let your burning anger overtake them.25May their camp be a desolation; let no one dwell in their tents.26For they persecute him whom you have struck down, and they recount the pain of those you have wounded.27Add to them punishment upon punishment; may they have no acquittal from you.*28Let them be blotted out of the book of the living; let them not be enrolled among the righteous.29But I am afflicted and in pain; let your salvation, O God, set me on high!30I will praise the name of God with a song; I will magnify him with thanksgiving.31This will please the Lord more than an ox or a bull with horns and hoofs.32When the humble see it they will be glad; you who seek God, let your hearts revive.33For the Lord hears the needy and does not despise his own people who are prisoners.34Let heaven and earth praise him, the seas and everything that moves in them.35For God will save Zion and build up the cities of Judah, and people shall dwell there and possess it;36the offspring of his servants shall inherit it, and those who love his name shall dwell in it.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.