1Til korlederen: En visdomssang* af Koras slægt.2Som hjorten tørster efter rindende vand, sådan tørster min sjæl efter dig, Gud.3Jeg længes efter at se den levende Gud, hvornår kan jeg få lov at træde frem for ham?4Jeg græder dag og nat, mens folk spørger mig: „Hvor bliver din Gud af?”5Jeg mindes med smerte, hvordan det var engang, da jeg var med i den store flok. Vi gik i procession til Guds hus, det var festdage med glædesråb og lovsang.6Men hvorfor være så trist og nedtrykt? Hvorfor længes efter gamle dage? Jeg vil hellere sætte min lid til Gud. Når han har reddet mig, vil jeg synge en takkesang.7Midt i min nedtrykthed vil jeg bede til dig, Gud, mens jeg ligger her ved Jordanflodens kilde, ved foden af Hermonbjerget.8Du har sendt bølger af sorg hen over min sjæl. Jeg råber til dig fra min dybe nød, jeg håber at overdøve vandfaldets torden.9Hver dag bekræfter Herren sin trofaste nåde. Hver nat synger jeg lovsange til ham. Det er bønner om hjælp til den Gud, som giver mig liv.10Gud er mit faste holdepunkt, og jeg råber til ham: „Hvorfor har du glemt mig? Hvorfor skal jeg plages af mine fjender?”11Det skærer mig i hjertet, når mine fjender håner mig. De siger til mig dagen lang: „Hvor bliver din Gud af?”12Men så siger jeg til mig selv: „Vær ikke mismodig og nedtrykt. Vent tålmodigt på, at Gud griber ind.” Når Gud har reddet mig, vil jeg synge en takkesang til ham.
English Standard Version
Why Are You Cast Down, O My Soul?
1To the choirmaster. A Maskil* of the Sons of Korah. As a deer pants for flowing streams, so pants my soul for you, O God.2My soul thirsts for God, for the living God. When shall I come and appear before God?*3My tears have been my food day and night, while they say to me all the day long, “Where is your God?”4These things I remember, as I pour out my soul: how I would go with the throng and lead them in procession to the house of God with glad shouts and songs of praise, a multitude keeping festival.5Why are you cast down, O my soul, and why are you in turmoil within me? Hope in God; for I shall again praise him, my salvation*6and my God. My soul is cast down within me; therefore I remember you from the land of Jordan and of Hermon, from Mount Mizar.7Deep calls to deep at the roar of your waterfalls; all your breakers and your waves have gone over me.8By day the Lord commands his steadfast love, and at night his song is with me, a prayer to the God of my life.9I say to God, my rock: “Why have you forgotten me? Why do I go mourning because of the oppression of the enemy?”10As with a deadly wound in my bones, my adversaries taunt me, while they say to me all the day long, “Where is your God?”11Why are you cast down, O my soul, and why are you in turmoil within me? Hope in God; for I shall again praise him, my salvation and my God.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.