1„Det er hårdt at være menneske, at slide som en slave dagen lang.2Men en slave kan se frem til, at dagen får ende, en arbejder får sin løn, når arbejdet er gjort.3Men jeg belønnes med elendighed, smertefulde nætter i massevis.4Når jeg går til ro, tænker jeg: ‚Gid det snart bliver lyst, så jeg kan stå op.’ Natten lang vender og drejer jeg mig i sengen, jeg finder ingen ro før daggry.5Min krop er dækket af ækle sår, min hud er betændt og væsker.6Mit liv forsvinder som sand mellem fingrene, dagene går uden håb om en ændring.7Mit liv er som et vindpust, aldrig mere får jeg lykken at se.8Snart vil mit liv være slut, jeg forsvinder fra jordens overflade.9Når mennesker når til livets afslutning, er de som en sky, der opløses og forsvinder.10De er borte for evigt, ses ikke mere, vender aldrig tilbage til deres hjem.11Derfor kan jeg ikke bare tie stille, for smerten i min sjæl tvinger mig til at tale, bitterheden i mit indre kræver at få afløb.12Åh Gud, er jeg da et farligt uhyre, siden du har lukket mig inde i et bur?13Når jeg lægger mig til at sove for at glemme mine smerter en stund,14skræmmer du mig med syner, med onde drømme og mareridt.15Jeg foretrækker at blive kvalt, jeg vil hellere dø end være i evig pine.16Jeg kan ikke holde livet ud længere! Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage!17Hvad betyder et enkelt sølle menneske for dig, hvorfor gøre så stort et nummer ud af mig?18Hvorfor plager du mig hver morgen, udfordrer min tålmodighed dagen lang?19Hvorfor ikke bare ignorere mig, lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt?20Selv om jeg skulle have syndet, går der vel ikke skår af din almagt for det? Du holder jo øje med hele verdens befolkning. Hvorfor er jeg blevet skydeskive? Hvad har jeg gjort for at fortjene din vrede?21Hvorfor tilgiver du ikke bare min skyld og lukker øjnene for mine fejltrin? Snart ligger jeg i min grav, leder du efter mig, er jeg borte.”
English Standard Version
Job Continues: My Life Has No Hope
1“Has not man a hard service on earth, and are not his days like the days of a hired hand?2Like a slave who longs for the shadow, and like a hired hand who looks for his wages,3so I am allotted months of emptiness, and nights of misery are apportioned to me.4When I lie down I say, ‘When shall I arise?’ But the night is long, and I am full of tossing till the dawn.5My flesh is clothed with worms and dirt; my skin hardens, then breaks out afresh.6My days are swifter than a weaver’s shuttle and come to their end without hope.7“Remember that my life is a breath; my eye will never again see good.8The eye of him who sees me will behold me no more; while your eyes are on me, I shall be gone.9As the cloud fades and vanishes, so he who goes down to Sheol does not come up;10he returns no more to his house, nor does his place know him anymore.11“Therefore I will not restrain my mouth; I will speak in the anguish of my spirit; I will complain in the bitterness of my soul.12Am I the sea, or a sea monster, that you set a guard over me?13When I say, ‘My bed will comfort me, my couch will ease my complaint,’14then you scare me with dreams and terrify me with visions,15so that I would choose strangling and death rather than my bones.16I loathe my life; I would not live forever. Leave me alone, for my days are a breath.17What is man, that you make so much of him, and that you set your heart on him,18visit him every morning and test him every moment?19How long will you not look away from me, nor leave me alone till I swallow my spit?20If I sin, what do I do to you, you watcher of mankind? Why have you made me your mark? Why have I become a burden to you?21Why do you not pardon my transgression and take away my iniquity? For now I shall lie in the earth; you will seek me, but I shall not be.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.