Hiob 31 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hiob 31 | Bibelen på hverdagsdansk

Job bedyrer igen sin uskyld

1 Jeg lavede en aftale med mine øjne, at de aldrig måtte se med begær på en kvinde. 2 Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det? Ville den Almægtige ikke straffe mig? 3 Onde mennesker kan forvente at blive straffet, syndere må regne med at ende i ulykke. 4 Gud ser jo alt, hvad jeg gør, holder øje med hvert skridt, jeg tager. 5 Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord? Har jeg bedraget et andet menneske? 6 Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen, for han ved, at jeg er uskyldig. 7 Hvis jeg har handlet imod Guds vilje, hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så, eller hvis mine hænder har begået en udåd, 8 så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået, så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig. 9 Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone, hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør, 10 så er det i orden, at min kone forlader mig, og at en anden mand tager hende i favn. 11 For begær er en skændig og skamløs synd, en forbrydelse, der fortjener at blive straffet. 12 Begær er som en fortærende ild, der opbrænder hele ens livsværk. 13 Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt, når de klagede til mig over noget, 14 så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab. Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar. 15 For Gud skabte mine tjenere såvel som mig, han skabte os alle på samme måde. 16 Har jeg nægtet de fattige hjælp eller taget håbet fra de sørgende enker? 17 Har jeg siddet og nydt min gode mad og nægtet at dele med de forældreløse? 18 Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem, som var jeg deres egen far eller mor. 19 Har jeg set en stakkel mangle tøj, en fattig, som savnede et tæppe? 20 Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem, for de fåreskind, de fik at varme sig med. 21 Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage, fordi der var flertal for det i retten, 22 så gid min arm blev brækket af og min skulder vredet af led. 23 Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom og straffen fra hans umådelige magt. 24 Har jeg måske sat min lid til mit guld og stolet på min rigdom i stedet for på Gud? 25 Har jeg bygget min glæde på min velstand i stedet for at bygge på Guds omsorg? 26 Har jeg kigget på det strålende sollys og den fortryllende månes glans, 27 så jeg begyndte at tilbede naturen i stedet for at tilbede Gud? 28 Så ville jeg dermed have fornægtet Gud, og den slags synder skal straffes hårdt. 29 Er jeg nogensinde brudt ud i jubel, når mine fjender blev ramt af ulykker? 30 Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender, for det ville være syndigt og ondt. 31 Har mine tjenestefolk nogensinde sagt, at jeg nægtede den sultne mad? 32 Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort, men været gæstfri mod alle og enhver. 33 Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd eller gået rundt med en dårlig samvittighed, 34 fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige, og ikke kunne udholde tanken om deres dom? 35 Jeg ville ønske min sag kom for retten, så den Almægtige kunne afsige sin dom.* 36 Så ville jeg frimodigt møde op i retten og høre på anklagen med fuld opmærksomhed. 37 Jeg ville aflægge regnskab for alle mine handlinger og forsvare mig selv med værdighed.” Her slutter Jobs forsvarstale. 38 Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden, så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd? 39 Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale, så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult? 40 Lad min mark give tidsler i stedet for hvede og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan. Nu har jeg afsluttet mit forsvar, men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Job’s Final Appeal

1 “I have made a covenant with my eyes; how then could I gaze at a virgin? 2 What would be my portion from God above and my heritage from the Almighty on high? 3 Is not calamity for the unrighteous, and disaster for the workers of iniquity? 4 Does not he see my ways and number all my steps? 5 “If I have walked with falsehood and my foot has hastened to deceit; 6 (Let me be weighed in a just balance, and let God know my integrity!) 7 if my step has turned aside from the way and my heart has gone after my eyes, and if any spot has stuck to my hands, 8 then let me sow, and another eat, and let what grows for me* be rooted out. 9 “If my heart has been enticed toward a woman, and I have lain in wait at my neighbor’s door, 10 then let my wife grind for another, and let others bow down on her. 11 For that would be a heinous crime; that would be an iniquity to be punished by the judges; 12 for that would be a fire that consumes as far as Abaddon, and it would burn to the root all my increase. 13 “If I have rejected the cause of my manservant or my maidservant, when they brought a complaint against me, 14 what then shall I do when God rises up? When he makes inquiry, what shall I answer him? 15 Did not he who made me in the womb make him? And did not one fashion us in the womb? 16 “If I have withheld anything that the poor desired, or have caused the eyes of the widow to fail, 17 or have eaten my morsel alone, and the fatherless has not eaten of it 18 (for from my youth the fatherless* grew up with me as with a father, and from my mother’s womb I guided the widow*), 19 if I have seen anyone perish for lack of clothing, or the needy without covering, 20 if his body has not blessed me,* and if he was not warmed with the fleece of my sheep, 21 if I have raised my hand against the fatherless, because I saw my help in the gate, 22 then let my shoulder blade fall from my shoulder, and let my arm be broken from its socket. 23 For I was in terror of calamity from God, and I could not have faced his majesty. 24 “If I have made gold my trust or called fine gold my confidence, 25 if I have rejoiced because my wealth was abundant or because my hand had found much, 26 if I have looked at the sun* when it shone, or the moon moving in splendor, 27 and my heart has been secretly enticed, and my mouth has kissed my hand, 28 this also would be an iniquity to be punished by the judges, for I would have been false to God above. 29 “If I have rejoiced at the ruin of him who hated me, or exulted when evil overtook him 30 (I have not let my mouth sin by asking for his life with a curse), 31 if the men of my tent have not said, ‘Who is there that has not been filled with his meat?’ 32 (the sojourner has not lodged in the street; I have opened my doors to the traveler), 33 if I have concealed my transgressions as others do* by hiding my iniquity in my heart, 34 because I stood in great fear of the multitude, and the contempt of families terrified me, so that I kept silence, and did not go out of doors— 35 Oh, that I had one to hear me! (Here is my signature! Let the Almighty answer me!) Oh, that I had the indictment written by my adversary! 36 Surely I would carry it on my shoulder; I would bind it on me as a crown; 37 I would give him an account of all my steps; like a prince I would approach him. 38 “If my land has cried out against me and its furrows have wept together, 39 if I have eaten its yield without payment and made its owners breathe their last, 40 let thorns grow instead of wheat, and foul weeds instead of barley.” The words of Job are ended.