Hiob 27 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

Hiob 27 | Bibelen på hverdagsdansk

Job hævder fortsat sin uskyld

1 Job fortsatte: 2 „Jeg sværger ved den levende, almægtige Gud, som har gjort mig uret og forbitret mit liv, 3 at så længe jeg lever her på jorden, så længe jeg endnu trækker vejret, 4 skal intet ondt ord komme over mine læber, ingen løgn skal udgå fra min mund! 5 Jeg vil aldrig give jer ret i jeres beskyldninger, til min dødsdag vil jeg hævde min uskyld. 6 Jeg er uden skyld, og det holder jeg fast ved. Min samvittighed er ren, og det har den altid været.

De gudløse straffes

7 Må mine fjender blive straffet som de gudløse, de er, mine modstandere dele skæbne med de onde. 8 Hvad håb er der for de onde, når Gud gør ende på deres liv? 9 Mon Gud hører deres skrig, når de råber om hjælp? 10 De oplever ikke glæden ved at kende den Almægtige, de kommer ikke dagligt til ham i bøn. 11 Lad mig fortælle jer om Guds kraft og indvi jer i den Almægtiges tanker. 12 Ja, egentlig burde I vide det i forvejen, men hvorfor kommer I så med jeres tomme ord? 13 Hør her hvilken skæbne, der venter de onde, hvilken straf de får fra den Almægtige: 14 Uanset hvor mange børn, de har, vil de fleste dø i krig eller sulte ihjel. 15 De overlevende bliver bragt i graven af sygdom, end ikke deres enker vil begræde dem. 16 Selv om de gudløse kan have penge som skidt og kostbare klæder i kassevis, 17 bliver det de retskafne, som overtager rigdommen, de retsindige, som går rundt i de kostbare klæder. 18 De gudløses huse er som skrøbelige spindelvæv, som læskure, en hyrde har flikket sammen på marken. 19 De kan være stenrige, når de går i seng om aftenen, og vågne ludfattige om morgenen. 20 Pludselig rammes de af forfærdelige rædsler, ulykken kommer over dem som en hvirvelvind. 21 De mister alt, hvad de ejer, som havde en storm blæst dem ud i ørkenen. 22 Ulykken jager dem som en orkan, mens de kæmper for ikke at blive knust. 23 Den slår kløerne i dem og blæser dem langt bort fra deres hjem.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Job Continues: I Will Maintain My Integrity

1 And Job again took up his discourse, and said: 2 “As God lives, who has taken away my right, and the Almighty, who has made my soul bitter, 3 as long as my breath is in me, and the spirit of God is in my nostrils, 4 my lips will not speak falsehood, and my tongue will not utter deceit. 5 Far be it from me to say that you are right; till I die I will not put away my integrity from me. 6 I hold fast my righteousness and will not let it go; my heart does not reproach me for any of my days. 7 “Let my enemy be as the wicked, and let him who rises up against me be as the unrighteous. 8 For what is the hope of the godless when God cuts him off, when God takes away his life? 9 Will God hear his cry when distress comes upon him? 10 Will he take delight in the Almighty? Will he call upon God at all times? 11 I will teach you concerning the hand of God; what is with the Almighty I will not conceal. 12 Behold, all of you have seen it yourselves; why then have you become altogether vain? 13 “This is the portion of a wicked man with God, and the heritage that oppressors receive from the Almighty: 14 If his children are multiplied, it is for the sword, and his descendants have not enough bread. 15 Those who survive him the pestilence buries, and his widows do not weep. 16 Though he heap up silver like dust, and pile up clothing like clay, 17 he may pile it up, but the righteous will wear it, and the innocent will divide the silver. 18 He builds his house like a moth’s, like a booth that a watchman makes. 19 He goes to bed rich, but will do so no more; he opens his eyes, and his wealth is gone. 20 Terrors overtake him like a flood; in the night a whirlwind carries him off. 21 The east wind lifts him up and he is gone; it sweeps him out of his place. 22 It* hurls at him without pity; he flees from its* power in headlong flight. 23 It claps its hands at him and hisses at him from its place.