1Herren sagde til mig:2„Du menneske, fortæl følgende gåde til Israels folk. Du skal sige til dem: Hør Herrens ord:3En stor ørn med et vældigt vingefang og mange farver i sin fjerdragt kom til Libanon. Den plukkede det øverste skud fra det højeste cedertræ og bragte det til den travle by i den store handelsnation.*5Derefter tog ørnen et af landets egne frø og plantede det i frugtbar jord, hvor der var rigeligt med vand.6Frøet spirede og voksede til en forgrenet, lavstammet vinstok med mange sideskud og blade. Grenene voksede op mod ørnen, og rødderne strakte sig hen imod den.7Men så kom der en anden stor ørn med vældigt vingefang og flot fjerdragt, og vinstokken strakte nu både rødder og grene imod den nye ørn, for den ville gerne have endnu mere vand.8Men den var allerede plantet i god jord og havde rigeligt med vand, så den kunne skyde grene, sætte frugt og blive en frodig vinstok.9Nu spørger Herren: Vil det lykkes? Mon ikke snarere dens rødder bliver rykket op? Mon ikke frugten tørrer ind, og de friske skud visner? Der skal ikke megen styrke til at rykke den op med rode.10Vinstokken fik en lovende start, men mon den vil overleve? Vil den ikke visne, hvor den står, når østenvinden blæser imod den?”11Derefter sagde Herren til mig:12„Sig til mit oprørske folk: Forstår I, hvad gåden betyder? Lad mig forklare den: Nebukadnezar kom til Jerusalem og førte kongen og de øverste ledere i eksil i Babylon. Derefter indsatte han et medlem af den kongelige familie som konge og aftalte med ham, at han skulle være underlagt Babylons herredømme. Resten af Israels ledere tog han med til Babylon,14så landet ikke skulle komme til kræfter og gøre oprør, men overholde fredsaftalen og have et vist selvstyre.15Men den nye konge brød sit løfte om troskab og gjorde oprør imod Nebukadnezar. Han sendte bud til Egypten og bad om soldater og stridsvogne. Men vil hans planer lykkes? Mon han slipper godt fra at bryde sit troskabsløfte?16Nej, så sandt jeg lever, siger Herren: Han kommer til at dø i Babylon, for han brød fredsaftalen og gjorde oprør mod den, der havde indsat ham som konge.17Farao og hele hans mægtige hær kan ikke redde ham, når Nebukadnezar vender tilbage og belejrer Jerusalem og slår en masse mennesker ihjel.18Zidkija brød sin ed og løftet om troskab, og det slipper han ikke godt fra.19Så sandt jeg lever, siger Herren, skal han bøde for at have brudt den højtidelige ed, han aflagde i mit navn.20Jeg kaster mit net over ham, så han bliver fanget i fælden, og derefter fører jeg ham til Babylon, hvor han vil blive straffet for sit oprør imod mig.21Alle hans bedste krigere vil falde i kamp, og de som overlever, bliver spredt for alle vinde. Så vil I forstå, at jeg er Herren, og at jeg har talt.”
Løftet om en fremtidig Messias
22Herren fortsatte: „Jeg vil tage et skud fra cedertræets øverste top og plante det på toppen af Israels vigtigste bjerg. Det vil vokse op og blive et flot cedertræ, der skyder grene og sætter frø. Alverdens fugle vil komme for at bygge rede i dets skyggefulde grene.24Da vil alle skovens træer forstå, at jeg, Herren, skærer de høje, stolte træer ned og giver de lave træer ære og værdighed. De vil forstå, at jeg har magt til at få et grønt træ til at visne og et udtørret træ til at blomstre. Jeg, Herren, har talt, og det vil ske, som jeg har sagt.”
English Standard Version
Parable of Two Eagles and a Vine
1The word of the Lord came to me:2“Son of man, propound a riddle, and speak a parable to the house of Israel;3say, Thus says the Lord God: A great eagle with great wings and long pinions, rich in plumage of many colors, came to Lebanon and took the top of the cedar.4He broke off the topmost of its young twigs and carried it to a land of trade and set it in a city of merchants.5Then he took of the seed of the land and planted it in fertile soil.* He placed it beside abundant waters. He set it like a willow twig,6and it sprouted and became a low spreading vine, and its branches turned toward him, and its roots remained where it stood. So it became a vine and produced branches and put out boughs.7“And there was another great eagle with great wings and much plumage, and behold, this vine bent its roots toward him and shot forth its branches toward him from the bed where it was planted, that he might water it.8It had been planted on good soil by abundant waters, that it might produce branches and bear fruit and become a noble vine.9“Say, Thus says the Lord God: Will it thrive? Will he not pull up its roots and cut off its fruit, so that it withers, so that all its fresh sprouting leaves wither? It will not take a strong arm or many people to pull it from its roots.10Behold, it is planted; will it thrive? Will it not utterly wither when the east wind strikes it—wither away on the bed where it sprouted?”11Then the word of the Lord came to me:12“Say now to the rebellious house, Do you not know what these things mean? Tell them, behold, the king of Babylon came to Jerusalem, and took her king and her princes and brought them to him to Babylon.13And he took one of the royal offspring* and made a covenant with him, putting him under oath (the chief men of the land he had taken away),14that the kingdom might be humble and not lift itself up, and keep his covenant that it might stand.15But he rebelled against him by sending his ambassadors to Egypt, that they might give him horses and a large army. Will he thrive? Can one escape who does such things? Can he break the covenant and yet escape?16“As I live, declares the Lord God, surely in the place where the king dwells who made him king, whose oath he despised, and whose covenant with him he broke, in Babylon he shall die.17Pharaoh with his mighty army and great company will not help him in war, when mounds are cast up and siege walls built to cut off many lives.18He despised the oath in breaking the covenant, and behold, he gave his hand and did all these things; he shall not escape.19Therefore thus says the Lord God: As I live, surely it is my oath that he despised, and my covenant that he broke. I will return it upon his head.20I will spread my net over him, and he shall be taken in my snare, and I will bring him to Babylon and enter into judgment with him there for the treachery he has committed against me.21And all the pick* of his troops shall fall by the sword, and the survivors shall be scattered to every wind, and you shall know that I am the Lord; I have spoken.”22Thus says the Lord God: “I myself will take a sprig from the lofty top of the cedar and will set it out. I will break off from the topmost of its young twigs a tender one, and I myself will plant it on a high and lofty mountain.23On the mountain height of Israel will I plant it, that it may bear branches and produce fruit and become a noble cedar. And under it will dwell every kind of bird; in the shade of its branches birds of every sort will nest.24And all the trees of the field shall know that I am the Lord; I bring low the high tree, and make high the low tree, dry up the green tree, and make the dry tree flourish. I am the Lord; I have spoken, and I will do it.”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.