4.Mose 17 | Bibelen på hverdagsdansk
1Da sagde Herren til Moses:2„Sig til præsten Eleazar, Arons søn, at han skal rage røgelseskarrene ud af ilden og smide den brændende røgelse væk. Disse røgelseskar er hellige,3også selv om de tilhørte oprørske mænd, der måtte dø for deres synd. Tag disse røgelseskar og sørg for, at de bliver hamret flade og brugt som beklædning på alteret. De er hellige, fordi de blev brugt i tjenesten for Herren. På alteret skal de tjene som en advarsel overfor israelitterne.”4Så tog præsten Eleazar de 250 røgelseskar af bronze, hamrede dem ud til plader og beklædte alteret med dem.5Det blev en advarsel til Israels folk om, at ingen uindviede personer, der ikke var af Arons slægt, måtte brænde røgelse for Herren, for så ville det gå dem som Kora og hans tilhængere. Således blev den befaling, Herren havde givet Eleazar gennem Moses, ført ud i livet.6Men allerede næste dag begyndte folket igen at beklage sig overfor Moses og Aron: „Det er jer, vi kan takke for, at nogle af Herrens folk er blevet dræbt.”7Mens folket gav luft for deres utilfredshed overfor Moses og Aron, kom Herrens herligheds sky pludselig til syne over åbenbaringsteltet, og Moses og Aron vendte sig og gik hen til indgangen.9„Træk jer væk fra folket,” beordrede Herren dem, „så jeg kan komme til at udrydde dem.” Men Moses og Aron kastede sig ned med ansigtet mod jorden foran Herren.11Derefter sagde Moses til Aron: „Skynd dig hen til alteret med dit røgelseskar. Læg gløder fra alteret i det, kom røgelse ovenpå og bær det rundt blandt folket, så der kan skaffes soning for dem, for Herren har i sin vrede sendt en plage over folket.”12Aron adlød Moses og skyndte sig rundt blandt folket for at skaffe dem soning, så den plage, der allerede var begyndt, kunne blive stoppet,13og da Aron stillede sig mellem de døde og de levende, standsede plagen.14Den dag døde 14.700 mennesker af plagen, ud over alle dem, der den foregående dag var døde sammen med Kora.15Da plagen var standset, vendte Aron tilbage til Moses ved åbenbaringsteltets indgang.
Arons blomstrende stav
16Da sagde Herren til Moses:17„Sig til Israels folk, at hver af de 12 stammeledere skal bringe dig en stav. Skriv så lederens navn på den stav, han kommer med.18Arons navn skal skrives på den stav, der repræsenterer Levis stamme.19Tag nu disse stave og læg dem foran pagtens ark i åbenbaringsteltet, hvorfra jeg kommunikerer med jer.20En af stavene vil sætte skud, og det vil vise jer, hvem jeg har udvalgt til at tjene mig. Sådan vil jeg lukke munden på israelitterne, så jeg kan blive fri for deres evindelige klager.”21Derefter fortalte Moses folket, hvad Herren havde sagt, og hver af de 12 stammeledere kom med deres stav. Også Arons stav var med i bunken.22Moses tog nu stavene og lagde dem for Herrens ansigt i det allerhelligste rum,23og næste dag, da han kom tilbage, så han, at Arons stav ikke blot havde sat skud, men havde sat blomster og nu bar modne mandler.24Moses tog stavene med sig ud til de ventende israelitter. De kiggede på dem, og lederne tog hver deres stav,25men Arons stav lagde Moses på Herrens befaling tilbage foran pagtens ark, for at den skulle være en påmindelse om folkets oprør og en advarsel om den dødsstraf, der ventede dem, hvis de igen satte sig op mod Moses og præsterne.27Men folkets beklagelser var stadig ikke forbi. „Hvordan kan vi undgå at dø,” sagde de, „hvis der er dødsstraf for at komme i nærheden af Herrens bolig? Det er ude med os.”
English Standard Version
Aaron’s Staff Buds
1* The Lord spoke to Moses, saying,2“Speak to the people of Israel, and get from them staffs, one for each fathers’ house, from all their chiefs according to their fathers’ houses, twelve staffs. Write each man’s name on his staff,3and write Aaron’s name on the staff of Levi. For there shall be one staff for the head of each fathers’ house.4Then you shall deposit them in the tent of meeting before the testimony, where I meet with you.5And the staff of the man whom I choose shall sprout. Thus I will make to cease from me the grumblings of the people of Israel, which they grumble against you.”6Moses spoke to the people of Israel. And all their chiefs gave him staffs, one for each chief, according to their fathers’ houses, twelve staffs. And the staff of Aaron was among their staffs.7And Moses deposited the staffs before the Lord in the tent of the testimony.8On the next day Moses went into the tent of the testimony, and behold, the staff of Aaron for the house of Levi had sprouted and put forth buds and produced blossoms, and it bore ripe almonds.9Then Moses brought out all the staffs from before the Lord to all the people of Israel. And they looked, and each man took his staff.10And the Lord said to Moses, “Put back the staff of Aaron before the testimony, to be kept as a sign for the rebels, that you may make an end of their grumblings against me, lest they die.”11Thus did Moses; as the Lord commanded him, so he did.12And the people of Israel said to Moses, “Behold, we perish, we are undone, we are all undone.13Everyone who comes near, who comes near to the tabernacle of the Lord, shall die. Are we all to perish?”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.