1Herren sagde til Moses og Aron:2„Hvis nogen får et sår på huden, et udslæt eller en hvid plet, kan der være fare for en smitsom hudsygdom.* En sådan person skal føres til præsten Aron eller til en af hans sønner,3så de kan undersøge det mistænkelige sted på huden. Hvis hårene på det pågældende sted er blevet hvide, og hvis pletten ligger dybere end selve huden, er der tale om en smitsom sygdom, og præsten skal derfor erklære personen for uren.4Men hvis den hvide plet ikke går dybere end huden, og hårene ikke er hvide, skal præsten sætte personen i karantæne i syv dage.5På den syvende dag skal præsten foretage en ny undersøgelse. Hvis pletten stadig er der, men ikke har bredt sig, skal præsten give personen endnu syv dages karantæne.6Derefter skal præsten foretage endnu en undersøgelse. Hvis det da viser sig, at pletten er i aftagende og ikke har bredt sig yderligere, skal præsten erklære personen for rask, fordi der så kun var tale om en ufarlig hudirritation. Vedkommende skal blot sørge for at vaske sit tøj, så er alt normalt igen.7Men hvis pletten derimod breder sig efter undersøgelsen hos præsten, skal personen komme tilbage.8Præsten skal så foretage en ny undersøgelse, og hvis pletten så virkelig har bredt sig, skal præsten erklære vedkommende for uren, for så er det en smitsom hudsygdom.9Personer, som ser ud til at have en smitsom hudsygdom, skal føres til præsten,10som skal se efter, om der er et hvidligt, betændt sår på huden med hvide hår ovenpå.11Hvis disse symptomer er til stede, er der tale om en kronisk, smitsom hudsygdom, og præsten skal erklære dem for urene. Under sådanne omstændigheder behøves der hverken yderligere karantæne eller observation, for der er utvivlsomt tale om en alvorlig sygdom.12Men hvis præsten opdager, at udslættet har bredt sig over hele kroppen fra top til tå,13skal han erklære dem for rene, for så er sygdommen ikke længere smitsom.14Viser der sig imidlertid den mindste antydning af sårdannelse, skal præsten erklære dem for urene, for da er såret et symptom på, at sygdommen er smitsom.16Sker det så senere, at såret forsvinder, og huden bliver hvid, skal de angrebne personer vende tilbage til præsten for at blive undersøgt igen. Viser det sig virkelig, at det angrebne sted er blevet fuldstændig hvidt, skal præsten erklære dem for raske og dermed rene.18I de tilfælde, hvor nogen har haft en byld på huden, og bylden er forsvundet,19men har efterladt sig et hvidt mærke eller en rødlighvid plet, skal de angrebne personer gå til præsten for at blive undersøgt.20Hvis præsten skønner, at pletten ligger dybere end selve huden, og hvis hårene på stedet er hvide, skal præsten erklære dem for urene, for der er udbrudt en smitsom sygdom efter bylden.21Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår på det angrebne sted, og at pletten ikke går dybere end selve huden og heller ikke skinner, skal præsten give dem karantæne i syv dage.22Hvis pletten breder sig i den periode, skal præsten erklære dem for urene.23Men hvis den hvide plet ikke breder sig yderligere, er der blot tale om et ar efter bylden. Da skal præsten erklære dem for rene.24Hvis nogen får et brandsår, og såret under helingen skifter farve til en lys, rødhvid eller hvid plet,25skal præsten undersøge det mistænkelige sted. Hvis hårene i det lyse område er blevet hvide, og pletten går dybere end selve huden, er der udbrudt en smitsom sygdom efter brandsåret, og præsten skal erklære dem for urene.26Men hvis præsten kan se, at der ikke er hvide hår i det lyse område, og at pletten er i aftagende og ikke går dybere end huden, skal præsten give dem karantæne i syv dage.27Efter syv dage skal han undersøge pletten igen, og hvis pletten har bredt sig, skal præsten erklære dem for urene.28Hvis den lyse plet derimod ikke har bredt sig på huden, men er i aftagende, er der blot tale om et ar efter forbrændingen. Præsten skal derfor erklære dem for rene, for de er ikke angrebet af en smitsom sygdom.29Hvis en mand eller kvinde får en plet i hovedbunden eller i underansigtet, så det er dækket af hår eller skæg,30skal præsten undersøge dem grundigt. Viser det sig, at pletten ligger dybere end selve huden, og hårene i området er blevet gullige, skal præsten erklære dem for urene.31Men hvis undersøgelsen hos præsten viser, at såret ikke ligger dybere end huden, og at hår- eller skægfarve stadig er gullig, skal præsten give dem karantæne i syv dage,32og han skal undersøge dem igen efter de syv dage. Viser det sig så, at pletten ikke har bredt sig, og at der ikke er gullige hår i området, eller at pletten ikke ligger dybere end selve huden,33skal de barbere håret af omkring det angrebne sted, dog ikke på selve pletten, hvorefter de skal være i karantæne i endnu syv dage.34På den syvende dag skal de undersøges igen, og hvis pletten ikke har bredt sig, og den ikke ligger dybere end selve huden, skal præsten erklære dem for rene. De skal blot vaske deres tøj, hvorefter alt er normalt.35Men hvis pletten senere begynder at brede sig,36skal præsten undersøge dem igen og erklære dem for urene, uden hensyn til hårenes farve.37Viser det sig derimod, at pletten ikke har bredt sig yderligere, og der vokser normalt hår i området, er de raske. Så var det alligevel ikke en smitsom sygdom.38Hvis en mand eller kvinde får lyse, skinnende pletter på huden,39skal de undersøges af en præst. Medmindre pletterne er meget hvide, er der ikke tale om en smitsom sygdom, men blot om en ufarlig hudinfektion.40Hvis en mand begynder at tabe håret på hovedet og ender med at blive mere eller mindre skaldet, er han ikke dermed uren.42Men hvis der samtidig viser sig en rødlighvid plet i det skaldede område, kan det være et tegn på en smitsom sygdom.43I så fald skal præsten undersøge manden, og hvis det ligner en rødhvid plet, som tyder på en smitsom sygdom,44skal præsten erklære manden for uren.45De, der således er erklæret urene af præsten, skal rive flænger i deres tøj og undlade at rede deres hår. Så skal de dække underansigtet til, og når de går, skal de råbe: ‚Uren! Uren!’46Så længe sygdommen varer, skal de regnes for urene, og de skal bo uden for lejren.47Kommer der mug eller svamp på bomuldstøj, uldtøj eller på ting af læder,49og man opdager en grønlig eller rødlig plet på det mistænkte materiale, er der sandsynligvis tale om noget, der er smittefarligt. Materialet må derfor bringes til præsten, så han kan undersøge det.50Når præsten har undersøgt det, skal han lægge det til side i syv dage;51og på den syvende dag skal han undersøge det igen. Har pletten da bredt sig, er der risiko for smitte.52Derfor skal han brænde det angrebne materiale, for det er smitsomt og må uskadeliggøres i ilden.53Men hvis det ved undersøgelsen på den syvende dag viser sig, at pletten ikke har bredt sig yderligere,54skal præsten sørge for, at det mistænkte materiale vaskes grundigt og derefter bliver lagt til side i syv dage til.55Hvis pletten så ikke er blevet mindre, er der tale om noget smitsomt, også selv om pletten ikke har bredt sig yderligere. Derfor skal materialet brændes, hvad enten pletten er indvendig eller udvendig.56Men hvis præsten kan se, at pletten er blevet mindre efter vask, skal han skære det angrebne sted bort.57Hvis pletten så kommer igen på et andet sted, er der tale om noget smitsomt, og det hele skal brændes.58Men hvis der ikke opstår nye pletter efter vask, kan materialet tages i brug igen, blot det vaskes endnu en gang.”59Dette er reglerne for materialer, der er mistænkt for at være smittefarlige. De tjener til at afgøre, hvorvidt materialet skal erklæres for rent eller urent.
English Standard Version
Laws About Leprosy
1The Lord spoke to Moses and Aaron, saying,2“When a person has on the skin of his body a swelling or an eruption or a spot, and it turns into a case of leprous* disease on the skin of his body, then he shall be brought to Aaron the priest or to one of his sons the priests,3and the priest shall examine the diseased area on the skin of his body. And if the hair in the diseased area has turned white and the disease appears to be deeper than the skin of his body, it is a case of leprous disease. When the priest has examined him, he shall pronounce him unclean.4But if the spot is white in the skin of his body and appears no deeper than the skin, and the hair in it has not turned white, the priest shall shut up the diseased person for seven days.5And the priest shall examine him on the seventh day, and if in his eyes the disease is checked and the disease has not spread in the skin, then the priest shall shut him up for another seven days.6And the priest shall examine him again on the seventh day, and if the diseased area has faded and the disease has not spread in the skin, then the priest shall pronounce him clean; it is only an eruption. And he shall wash his clothes and be clean.7But if the eruption spreads in the skin, after he has shown himself to the priest for his cleansing, he shall appear again before the priest.8And the priest shall look, and if the eruption has spread in the skin, then the priest shall pronounce him unclean; it is a leprous disease.9“When a man is afflicted with a leprous disease, he shall be brought to the priest,10and the priest shall look. And if there is a white swelling in the skin that has turned the hair white, and there is raw flesh in the swelling,11it is a chronic leprous disease in the skin of his body, and the priest shall pronounce him unclean. He shall not shut him up, for he is unclean.12And if the leprous disease breaks out in the skin, so that the leprous disease covers all the skin of the diseased person from head to foot, so far as the priest can see,13then the priest shall look, and if the leprous disease has covered all his body, he shall pronounce him clean of the disease; it has all turned white, and he is clean.14But when raw flesh appears on him, he shall be unclean.15And the priest shall examine the raw flesh and pronounce him unclean. Raw flesh is unclean, for it is a leprous disease.16But if the raw flesh recovers and turns white again, then he shall come to the priest,17and the priest shall examine him, and if the disease has turned white, then the priest shall pronounce the diseased person clean; he is clean.18“If there is in the skin of one’s body a boil and it heals,19and in the place of the boil there comes a white swelling or a reddish-white spot, then it shall be shown to the priest.20And the priest shall look, and if it appears deeper than the skin and its hair has turned white, then the priest shall pronounce him unclean. It is a case of leprous disease that has broken out in the boil.21But if the priest examines it and there is no white hair in it and it is not deeper than the skin, but has faded, then the priest shall shut him up seven days.22And if it spreads in the skin, then the priest shall pronounce him unclean; it is a disease.23But if the spot remains in one place and does not spread, it is the scar of the boil, and the priest shall pronounce him clean.24“Or, when the body has a burn on its skin and the raw flesh of the burn becomes a spot, reddish-white or white,25the priest shall examine it, and if the hair in the spot has turned white and it appears deeper than the skin, then it is a leprous disease. It has broken out in the burn, and the priest shall pronounce him unclean; it is a case of leprous disease.26But if the priest examines it and there is no white hair in the spot and it is no deeper than the skin, but has faded, the priest shall shut him up seven days,27and the priest shall examine him the seventh day. If it is spreading in the skin, then the priest shall pronounce him unclean; it is a case of leprous disease.28But if the spot remains in one place and does not spread in the skin, but has faded, it is a swelling from the burn, and the priest shall pronounce him clean, for it is the scar of the burn.29“When a man or woman has a disease on the head or the beard,30the priest shall examine the disease. And if it appears deeper than the skin, and the hair in it is yellow and thin, then the priest shall pronounce him unclean. It is an itch, a leprous disease of the head or the beard.31And if the priest examines the itching disease and it appears no deeper than the skin and there is no black hair in it, then the priest shall shut up the person with the itching disease for seven days,32and on the seventh day the priest shall examine the disease. If the itch has not spread, and there is in it no yellow hair, and the itch appears to be no deeper than the skin,33then he shall shave himself, but the itch he shall not shave; and the priest shall shut up the person with the itching disease for another seven days.34And on the seventh day the priest shall examine the itch, and if the itch has not spread in the skin and it appears to be no deeper than the skin, then the priest shall pronounce him clean. And he shall wash his clothes and be clean.35But if the itch spreads in the skin after his cleansing,36then the priest shall examine him, and if the itch has spread in the skin, the priest need not seek for the yellow hair; he is unclean.37But if in his eyes the itch is unchanged and black hair has grown in it, the itch is healed and he is clean, and the priest shall pronounce him clean.38“When a man or a woman has spots on the skin of the body, white spots,39the priest shall look, and if the spots on the skin of the body are of a dull white, it is leukoderma that has broken out in the skin; he is clean.40“If a man’s hair falls out from his head, he is bald; he is clean.41And if a man’s hair falls out from his forehead, he has baldness of the forehead; he is clean.42But if there is on the bald head or the bald forehead a reddish-white diseased area, it is a leprous disease breaking out on his bald head or his bald forehead.43Then the priest shall examine him, and if the diseased swelling is reddish-white on his bald head or on his bald forehead, like the appearance of leprous disease in the skin of the body,44he is a leprous man, he is unclean. The priest must pronounce him unclean; his disease is on his head.45“The leprous person who has the disease shall wear torn clothes and let the hair of his head hang loose, and he shall cover his upper lip* and cry out, ‘Unclean, unclean.’46He shall remain unclean as long as he has the disease. He is unclean. He shall live alone. His dwelling shall be outside the camp.47“When there is a case of leprous disease in a garment, whether a woolen or a linen garment,48in warp or woof of linen or wool, or in a skin or in anything made of skin,49if the disease is greenish or reddish in the garment, or in the skin or in the warp or the woof or in any article made of skin, it is a case of leprous disease, and it shall be shown to the priest.50And the priest shall examine the disease and shut up that which has the disease for seven days.51Then he shall examine the disease on the seventh day. If the disease has spread in the garment, in the warp or the woof, or in the skin, whatever be the use of the skin, the disease is a persistent leprous disease; it is unclean.52And he shall burn the garment, or the warp or the woof, the wool or the linen, or any article made of skin that is diseased, for it is a persistent leprous disease. It shall be burned in the fire.53“And if the priest examines, and if the disease has not spread in the garment, in the warp or the woof or in any article made of skin,54then the priest shall command that they wash the thing in which is the disease, and he shall shut it up for another seven days.55And the priest shall examine the diseased thing after it has been washed. And if the appearance of the diseased area has not changed, though the disease has not spread, it is unclean. You shall burn it in the fire, whether the rot is on the back or on the front.56“But if the priest examines, and if the diseased area has faded after it has been washed, he shall tear it out of the garment or the skin or the warp or the woof.57Then if it appears again in the garment, in the warp or the woof, or in any article made of skin, it is spreading. You shall burn with fire whatever has the disease.58But the garment, or the warp or the woof, or any article made of skin from which the disease departs when you have washed it, shall then be washed a second time, and be clean.”59This is the law for a case of leprous disease in a garment of wool or linen, either in the warp or the woof, or in any article made of skin, to determine whether it is clean or unclean.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.