2.Mose 1 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

2.Mose 1 | Bibelen på hverdagsdansk

Israelitternes slavetilværelse i Egypten

1 Her er navnene på Jakobs sønner, som fulgte ham til Egypten sammen med deres familier: 2 Ruben, Simeon, Levi og Juda, 3 Issakar, Zebulon og Benjamin, 4 Dan og Naftali, Gad og Asher. 5 Josef var allerede i Egypten. I alt bestod Jakobs familie af 70 personer.* 6 Som årene gik, døde Josef og hans brødre og hele deres generation. 7 Men deres efterkommere fik mange børn og børnebørn, og de blev med tiden så mange, at de fyldte hele det område, de boede i. 8 Der var nu en ny konge i Egypten, og han kendte ikke noget til Josef eller til, hvad han havde udrettet. 9 „De israelitter er efterhånden så talrige og stærke, at de er ved at blive en trussel imod os,” sagde kongen til sine embedsmænd. 10 „Det må vi få sat en stopper for, ellers risikerer vi, at de i krigstilfælde slutter sig til vores fjender og flygter ud af landet.” 11 Så gjorde egypterne dem til slaver og satte brutale slavefogeder over dem, som skulle udmatte dem med hårdt arbejde. De tvang dem til at bygge to nye forsyningscentre for Farao—byerne Pitom og Ramses. 12 Men jo mere egypterne mishandlede og undertrykte israelitterne, jo flere blev de. Egypterne blev bange for dem, 13 og derfor lod de dem arbejde endnu hårdere. 14 De var skånselsløse i deres krav og tvang dem til at lave mursten og mørtel til de egyptiske byggeprojekter foruden al slags hårdt markarbejde og drev i det hele taget rovdrift på deres arbejdskraft. 15 Faraos næste påfund var at give følgende ordre til de hebræiske jordemødre Shifra og Pua: 16 „Når I hjælper hebræerkvinderne med at føde, skal I dræbe alle drengebørnene. Lad kun pigerne leve.” 17 Jordemødrene frygtede imidlertid Gud mere end kongen, og derfor nægtede de at gøre, som han sagde. De lod drengene leve. 18 Da kaldte kongen dem til sig og sagde: „I lader jo drengene leve! Hvorfor gør I ikke, som jeg har sagt?” 19 „Herre,” sagde de. „De hebræiske kvinder er ikke som de egyptiske. De føder så hurtigt, at vi simpelt hen ikke kan nå frem i tide!” 20 Gud velsignede jordemødrene på grund af deres gudsfrygt, så de ikke selv havde problemer med at få børn, og han var stadig med israelitterne, så de blev endnu mere talrige og mægtige. 22 Så gav Farao den egyptiske befolkning følgende ordre: „Kast alle nyfødte hebræiske drenge i Nilen! Pigerne kan få lov at leve.”

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Israel Increases Greatly in Egypt

1 These are the names of the sons of Israel who came to Egypt with Jacob, each with his household: 2 Reuben, Simeon, Levi, and Judah, 3 Issachar, Zebulun, and Benjamin, 4 Dan and Naphtali, Gad and Asher. 5 All the descendants of Jacob were seventy persons; Joseph was already in Egypt. 6 Then Joseph died, and all his brothers and all that generation. 7 But the people of Israel were fruitful and increased greatly; they multiplied and grew exceedingly strong, so that the land was filled with them.

Pharaoh Oppresses Israel

8 Now there arose a new king over Egypt, who did not know Joseph. 9 And he said to his people, “Behold, the people of Israel are too many and too mighty for us. 10 Come, let us deal shrewdly with them, lest they multiply, and, if war breaks out, they join our enemies and fight against us and escape from the land.” 11 Therefore they set taskmasters over them to afflict them with heavy burdens. They built for Pharaoh store cities, Pithom and Raamses. 12 But the more they were oppressed, the more they multiplied and the more they spread abroad. And the Egyptians were in dread of the people of Israel. 13 So they ruthlessly made the people of Israel work as slaves 14 and made their lives bitter with hard service, in mortar and brick, and in all kinds of work in the field. In all their work they ruthlessly made them work as slaves. 15 Then the king of Egypt said to the Hebrew midwives, one of whom was named Shiphrah and the other Puah, 16 “When you serve as midwife to the Hebrew women and see them on the birthstool, if it is a son, you shall kill him, but if it is a daughter, she shall live.” 17 But the midwives feared God and did not do as the king of Egypt commanded them, but let the male children live. 18 So the king of Egypt called the midwives and said to them, “Why have you done this, and let the male children live?” 19 The midwives said to Pharaoh, “Because the Hebrew women are not like the Egyptian women, for they are vigorous and give birth before the midwife comes to them.” 20 So God dealt well with the midwives. And the people multiplied and grew very strong. 21 And because the midwives feared God, he gave them families. 22 Then Pharaoh commanded all his people, “Every son that is born to the Hebrews* you shall cast into the Nile, but you shall let every daughter live.”