1.Samuel 21 | Bibelen på hverdagsdansk
1Så skiltes de. David forsvandt over markerne, og Jonatan gik hjem.
David på flugt fra Saul
2David kom til byen Nob, hvor han opsøgte præsten Ahimelek. Ahimelek blev fyldt med bange anelser, da han så David komme alene. „Hvorfor kommer du uden dine mænd?” spurgte han.3„Kongen har sendt mig ud i et hemmeligt ærinde,” løj David, „og han gav mig klare instrukser om ikke at røbe mit ærinde for nogen. Jeg har sat mine mænd stævne på et aftalt sted.4Men sig mig, har du noget jeg kan spise? Giv mig fem brød, eller hvad du nu har.”5„Almindeligt brød har jeg ikke noget af,” svarede præsten. „Men der er de hellige brød fra Herrens telt. Dem kan du og dine mænd vel godt få, hvis I ikke er urene efter seksuel kontakt med kvinder.”*6„Du kan være ganske rolig,” svarede David. „Vi har ikke været i nærheden af kvinder siden i forgårs, da vi startede turen. Når mine mænd holder sig rene under de almindelige krigstogter, hvor meget mere da ikke under en vigtig mission, som den vi er på i dag.”7Da der ikke var anden mad til rådighed, gav præsten ham de gamle, hellige brød, som var fjernet fra bordet i Herrens bolig. De bliver jo udskiftet med friske brød hver uge.*8Tilfældigvis opholdt Sauls overhyrde, edomitten Doeg, sig netop på det tidspunkt ved Herrens bolig, så han hørte samtalen.9David spurgte Ahimelek: „Har du ikke et spyd eller et sværd, jeg kan låne? Jeg nåede ikke at få mine våben med, fordi kongens ærinde havde sådan en hast.”10„Jeg har filisteren Goliats sværd, ham du slog ihjel i Elahdalen,” svarede Ahimelek. „Det må du få, hvis du vil have det. Det ligger omme bag den hellige efod rullet ind i en kappe. Der er ikke andre våben her.” „Der findes ikke et bedre sværd,” udbrød David. „Giv mig det!”11Samme dag fortsatte David flugten fra Saul og kom til filisterkongen Akish i Gat.12„Jamen, er det ikke Israels kommende konge, vi giver husly?” spurgte Akish’ mænd hinanden. „Var det ikke til hans ære, at kvinderne dansede og sang: ‚Saul har besejret sine tusinder, men David har besejret sine titusinder!’?”13Da David hørte, hvordan man snakkede om ham, blev han bange for, hvad kong Akish ville gøre ved ham.14Derfor begyndte han at spille sindssyg. Han kradsede på byporten og lod sit spyt flyde ned i skægget.15Da han blev fanget og ført til kong Akish, sagde Akish til sine mænd: „Hvorfor kommer I herhen med ham? I kan da se, at manden er gal.16Synes I ikke, vi har gale folk nok her? Jeg vil ikke have sådan en i mit hus!”
English Standard Version
David and the Holy Bread
1* Then David came to Nob, to Ahimelech the priest. And Ahimelech came to meet David, trembling, and said to him, “Why are you alone, and no one with you?”2And David said to Ahimelech the priest, “The king has charged me with a matter and said to me, ‘Let no one know anything of the matter about which I send you, and with which I have charged you.’ I have made an appointment with the young men for such and such a place.3Now then, what do you have on hand? Give me five loaves of bread, or whatever is here.”4And the priest answered David, “I have no common bread on hand, but there is holy bread—if the young men have kept themselves from women.”5And David answered the priest, “Truly women have been kept from us as always when I go on an expedition. The vessels of the young men are holy even when it is an ordinary journey. How much more today will their vessels be holy?”6So the priest gave him the holy bread, for there was no bread there but the bread of the Presence, which is removed from before the Lord, to be replaced by hot bread on the day it is taken away.7Now a certain man of the servants of Saul was there that day, detained before the Lord. His name was Doeg the Edomite, the chief of Saul’s herdsmen.8Then David said to Ahimelech, “Then have you not here a spear or a sword at hand? For I have brought neither my sword nor my weapons with me, because the king’s business required haste.”9And the priest said, “The sword of Goliath the Philistine, whom you struck down in the Valley of Elah, behold, it is here wrapped in a cloth behind the ephod. If you will take that, take it, for there is none but that here.” And David said, “There is none like that; give it to me.”
David Flees to Gath
10And David rose and fled that day from Saul and went to Achish the king of Gath.11And the servants of Achish said to him, “Is not this David the king of the land? Did they not sing to one another of him in dances, ‘Saul has struck down his thousands, and David his ten thousands’?”12And David took these words to heart and was much afraid of Achish the king of Gath.13So he changed his behavior before them and pretended to be insane in their hands and made marks on the doors of the gate and let his spittle run down his beard.14Then Achish said to his servants, “Behold, you see the man is mad. Why then have you brought him to me?15Do I lack madmen, that you have brought this fellow to behave as a madman in my presence? Shall this fellow come into my house?”
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.