1.Mose 49 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

1.Mose 49 | Bibelen på hverdagsdansk

Jakobs sidste ord til sine 12 sønner

1 Derefter tilkaldte Jakob alle sine sønner, og de samlede sig omkring ham: „Nu skal jeg fortælle jer, hvordan det vil gå jer fremover. 2 Kom og hør, I Jakobs sønner, lyt til Israel, jeres far! 3 Ruben, du min ældste søn, det første skud på stammen, ypperlig i rang og styrke, 4 men uregerlig som havets bølger. Du mistede din forret som førstefødt, for du gik i seng med din fars kone. Hvilken skændig handling at vanære sin far sådan. 5 Simeon og Levi, to alen af ét stykke, mænd af vold og vrede ord. 6 Jeres planer og motiver kan jeg ikke acceptere, i galskab myrdede I mennesker og lemlæstede okser for sjov. 7 Forbandet være jeres hidsighed, forbandet jeres vrede og vold. I bliver adskilt i Israel, spredt ud over landet. 8 Juda, dine brødre vil juble, når du tilintetgør dine fjender. Ja, dine brødre skal bøje sig for dig. 9 Juda er en løve, der vogter over sit bytte. Når han hviler sig, hvem tør da vække ham? 10 Scepteret skal tilhøre Juda, og han skal herske, indtil den rette hersker kommer,* han, som alle folkeslag skal lyde. 11 Han binder sit æsel til en vinstok og vasker sit tøj i druesaft. 12 Hans øjne er mørkere end rødvin, hans tænder hvidere end mælk. 13 Zebulon vil havne ved havet, hans land bliver hjemsted for skibe, det strækker sig helt til Sidon. 14 Issakar er stærk som et æsel, han hviler sig mellem kvægfoldene. 15 Når han opdager, hvor godt et sted, han har fundet og hvor frugtbart landet er, tager han villigt åget på skuldrene og arbejder hårdt for føden. 16 Dan skaffer sit folk deres ret så godt som nogen af Israels stammer. 17 Han er som en slange på stien, hugger i hestens hæl, så rytteren styrter. 18 Åh Gud, du er vores redning! 19 Gad bliver angrebet af omstrejfende bander, men han forfølger og udplyndrer dem. 20 Asher får en overflod af afgrøder og kan levere til kongens hof. 21 Naftali løber frit omkring, kommer gerne med smukke ord.* 22 Josef er som en vinstok, plantet ved kilden, hvis ranker spreder sig over muren. 23 Han blev beskudt med bitterheds pile, hans modstandere behandlede ham hårdt, 24 men han holdt sin bue med fasthed, hans stærke arme rystede ikke. Han blev hjulpet af Jakobs mægtige Gud, og igennem det blev han en hyrde, en frelser for Israels folk. 25 Din fars Gud er din hjælper, og den Almægtige velsigner dig med himlens velsignelser ovenfra og jordens velsignelser nedenfra, med ægteskabelige glæder og med mange børn. 26 Den velsignelse, du får fra din far, overgår de ældgamle bjerges velsignelser og det, de evige høje kan tilbyde. Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved, på issen af fyrsten blandt brødre. 27 Benjamin er som en ulv på rov. Han æder af sit bytte om morgenen og deler ud af sit overskud om aftenen.” 28 Det var, hvad Jakob sagde til Israels 12 stammeoverhoveder. Hver især fik de deres særlige ord med på vejen.

Jakobs død og begravelse

29 Til sidst sagde Jakob til sine sønner: „Nu skal jeg dø. Begrav mig hos mine forfædre i Kana’ans land i hulen på Makpela-marken øst for Mamre, den mark, som Abraham købte af hittitten Efron. 30 I den gravhule ligger Abraham og Sara begravet. Der ligger også Isak og Rebekka, og der har jeg selv begravet Lea.” 33 Med disse ord til sine sønner udtrykte Jakob sin sidste vilje. Så lagde han sig til rette i sengen og drog sit sidste åndedrag.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version

Jacob Blesses His Sons

1 Then Jacob called his sons and said, “Gather yourselves together, that I may tell you what shall happen to you in days to come. 2 “Assemble and listen, O sons of Jacob, listen to Israel your father. 3 “Reuben, you are my firstborn, my might, and the firstfruits of my strength, preeminent in dignity and preeminent in power. 4 Unstable as water, you shall not have preeminence, because you went up to your father’s bed; then you defiled it—he went up to my couch! 5 “Simeon and Levi are brothers; weapons of violence are their swords. 6 Let my soul come not into their council; O my glory, be not joined to their company. For in their anger they killed men, and in their willfulness they hamstrung oxen. 7 Cursed be their anger, for it is fierce, and their wrath, for it is cruel! I will divide them in Jacob and scatter them in Israel. 8 “Judah, your brothers shall praise you; your hand shall be on the neck of your enemies; your father’s sons shall bow down before you. 9 Judah is a lion’s cub; from the prey, my son, you have gone up. He stooped down; he crouched as a lion and as a lioness; who dares rouse him? 10 The scepter shall not depart from Judah, nor the ruler’s staff from between his feet, until tribute comes to him;* and to him shall be the obedience of the peoples. 11 Binding his foal to the vine and his donkey’s colt to the choice vine, he has washed his garments in wine and his vesture in the blood of grapes. 12 His eyes are darker than wine, and his teeth whiter than milk. 13 “Zebulun shall dwell at the shore of the sea; he shall become a haven for ships, and his border shall be at Sidon. 14 “Issachar is a strong donkey, crouching between the sheepfolds.* 15 He saw that a resting place was good, and that the land was pleasant, so he bowed his shoulder to bear, and became a servant at forced labor. 16 “Dan shall judge his people as one of the tribes of Israel. 17 Dan shall be a serpent in the way, a viper by the path, that bites the horse’s heels so that his rider falls backward. 18 I wait for your salvation, O Lord. 19 “Raiders shall raid Gad,* but he shall raid at their heels. 20 “Asher’s food shall be rich, and he shall yield royal delicacies. 21 “Naphtali is a doe let loose that bears beautiful fawns.* 22 “Joseph is a fruitful bough, a fruitful bough by a spring; his branches run over the wall.* 23 The archers bitterly attacked him, shot at him, and harassed him severely, 24 yet his bow remained unmoved; his arms* were made agile by the hands of the Mighty One of Jacob (from there is the Shepherd,* the Stone of Israel), 25 by the God of your father who will help you, by the Almighty* who will bless you with blessings of heaven above, blessings of the deep that crouches beneath, blessings of the breasts and of the womb. 26 The blessings of your father are mighty beyond the blessings of my parents, up to the bounties of the everlasting hills.* May they be on the head of Joseph, and on the brow of him who was set apart from his brothers. 27 “Benjamin is a ravenous wolf, in the morning devouring the prey and at evening dividing the spoil.”

Jacob’s Death and Burial

28 All these are the twelve tribes of Israel. This is what their father said to them as he blessed them, blessing each with the blessing suitable to him. 29 Then he commanded them and said to them, “I am to be gathered to my people; bury me with my fathers in the cave that is in the field of Ephron the Hittite, 30 in the cave that is in the field at Machpelah, to the east of Mamre, in the land of Canaan, which Abraham bought with the field from Ephron the Hittite to possess as a burying place. 31 There they buried Abraham and Sarah his wife. There they buried Isaac and Rebekah his wife, and there I buried Leah— 32 the field and the cave that is in it were bought from the Hittites.” 33 When Jacob finished commanding his sons, he drew up his feet into the bed and breathed his last and was gathered to his people.