1.Mose 30 | Bibelen på hverdagsdansk English Standard Version

1.Mose 30 | Bibelen på hverdagsdansk
1 Da det gik op for Rakel, at hun ikke kunne få børn, blev hun jaloux på sin søster. „Giv mig børn—eller jeg dør!” klagede hun til Jakob. 2 Men så blev Jakob vred. „Er jeg måske Gud? Det er ikke min skyld, at du ikke kan få børn!” 3 Da sagde Rakel: „Gå ind til min tjenestepige Bilha, så hun kan blive gravid, og jeg kan få et barn ved hjælp af hende.” 4 Så gav hun Jakob Bilha til kone, og han lå hos hende. 5 Hun blev gravid og fødte en søn. 6 Rakel kaldte ham Dan.* „Gud har skaffet mig min ret,” sagde hun, „han har hørt min bøn og givet mig en søn.” 7 Rakels tjenestepige Bilha blev igen gravid og fødte endnu en søn. 8 Rakel kaldte ham Naftali.* „Jeg har holdt ud i kampen med min søster,” sagde hun, „og jeg har fået min belønning.” 9 I mellemtiden tænkte Lea, at hun nok ikke fik flere børn selv. Derfor gav hun Jakob sin tjenestepige Zilpa til kone, 10 og Zilpa fødte snart en søn, 11 som Lea kaldte Gad.* „Hvor er jeg heldig!” udbrød hun. 12 Zilpa fødte endnu en søn, 13 som Lea kaldte Asher.* „Hvor er jeg velsignet,” sagde hun. „De andre kvinder vil sige det samme.” 14 En dag midt i hvedehøsten, hvor Ruben var ude i marken, fandt han nogle kærlighedsfrugter,* og han tog dem hjem til sin mor Lea. Rakel opdagede det og tiggede Lea om at give hende nogle af dem. 15 Lea svarede fortørnet: „Først stjal du min mands hjerte—og nu vil du tage min søns kærlighedsfrugter!” „Jeg vil lade ham sove hos dig i nat som betaling for kærlighedsfrugterne,” sagde Rakel. 16 Så om aftenen, da Jakob var på vej hjem fra høstarbejdet, gik Lea ham i møde. „I nat skal du sove hos mig,” sagde hun, „for jeg har betalt for dig med nogle kærlighedsfrugter, som min søn fandt.” Den nat sov de så sammen. 17 Og Gud bønhørte Lea, så hun blev gravid igen og fødte sin femte søn. 18 Ham kaldte hun Issakar.* „Gud har belønnet mig, fordi jeg gav min tjenestepige til min mand,” sagde hun. 19 Senere blev hun gravid igen og fødte sin sjette søn. 20 Hun kaldte ham Zebulon.* „Gud har givet mig en vidunderlig gave til min mand,” sagde hun. „Nu må han da respektere mig, for jeg har givet ham seks sønner.” 21 Senere fødte hun også en datter, som hun kaldte Dina. 22 Derpå greb Gud ind i Rakels situation. Han hørte hendes bøn, og hun blev gravid. 23 Hun fødte en søn, som hun kaldte Josef.* „Gud har borttaget min skam,” sagde hun. „Må han give mig endnu en søn!”

Jakobs velstand

25 Kort tid efter at Rakel havde født Josef, sagde Jakob til Laban: „Nu vil jeg gerne rejse hjem. 26 Lad mig tage af sted med mine koner og mine børn. Du ved, at jeg har betalt for dem ved at arbejde for dig i mange år.” 27 „Åh, du må ikke forlade mig,” indvendte Laban. „Jeg har jo set, hvordan Herren har velsignet mig på grund af dig. 28 Sig mig, hvad du forlanger i løn, så vil jeg betale det.” 29 Jakob svarede: „Du ved selv, hvor trofast jeg har tjent dig gennem årene. Din husdyrflok er vokset enormt. 30 Faktisk ejede du kun lidt, inden jeg kom, men nu er du blevet en velstående mand—takket være Herrens velsignelse over alt, hvad jeg har foretaget mig. Men hvad med mig selv? Hvornår kan jeg begynde at tænke på min egen families ve og vel?” 31 „Hvad skal du have i løn?” spurgte Laban igen. Jakob svarede: „Du skal ikke give mig noget som helst. Der er bare én ganske lille ting, du skal gøre for mig, for at jeg vil fortsætte med at have opsyn med din hjord: 32 Lad mig straks i dag gå ud og fjerne alle de brogede og plettede får og geder og alle de mørke lam fra din hjord! Dem skal du give mig som løn. 33 For at du kan vide, at jeg er en ærlig mand, kan du når som helst inspicere den flok, der skal være min løn. Hvis du finder nogle hvide får eller nogle geder, der ikke er brogede eller plettede i min hjord, ved du, at jeg har stjålet dem fra dig.” 34 „Det er en aftale!” sagde Laban, 35 men samme dag fjernede han selv alle de brogede og plettede geder (ja, alle dyr med noget hvidt) og alle de mørke lam fra hjorden. Dem overgav han til sine sønner 36 og bad dem flytte deres lejr tre dagsrejser bort fra det sted, hvor Jakob var. Og Jakob blev tilbage og passede resten af hans hjord. 37 Men Jakob tog friske grene fra poppel-, mandel- og platantræer og skrællede noget af barken af, så der kom hvide striber på grenene. 38 Så placerede han grenene ved vandtrugene, så dyrene kunne se dem, når de kom for at drikke. 39 Når dyrene parrede sig foran grenene, fik de afkom, som var stribet, plettet eller broget. 40 Jakob tog de plettede og brogede unge dyr til sin egen hjord. I parringstiden lod han sine voksne får og geder være sammen med de stribede får og geder og de mørke geder i Labans hjord. På den måde fik Jakob flere og flere får og geder, som var hans, og han tog sig af både dem og Labans får og geder. 41 Hver gang de stærke dyr parrede sig, placerede Jakob grenene foran dem, 42 men når de svage dyr gjorde det, lod han være. På den måde kom de svage lam til at tilhøre Laban, og de stærke kom til at tilhøre Jakob. 43 Resultatet blev, at Jakobs hjord både forøgedes og forædledes, og han blev en velstående mand med masser af slaver, kameler og æsler.

Bibelen på hverdagsdansk TM (The Bible in Everyday Danish TM) Copyright © 1985, 1992, 2005, 2013, 2015 by Biblica, Inc. Used with permission. All rights reserved worldwide. “Biblica”, “International Bible Society” and the Biblica Logo are trademarks registered in the United States Patent and Trademark Office by Biblica, Inc. Used with permission.

English Standard Version
1 When Rachel saw that she bore Jacob no children, she envied her sister. She said to Jacob, “Give me children, or I shall die!” 2 Jacob’s anger was kindled against Rachel, and he said, “Am I in the place of God, who has withheld from you the fruit of the womb?” 3 Then she said, “Here is my servant Bilhah; go in to her, so that she may give birth on my behalf,* that even I may have children* through her.” 4 So she gave him her servant Bilhah as a wife, and Jacob went in to her. 5 And Bilhah conceived and bore Jacob a son. 6 Then Rachel said, “God has judged me, and has also heard my voice and given me a son.” Therefore she called his name Dan.* 7 Rachel’s servant Bilhah conceived again and bore Jacob a second son. 8 Then Rachel said, “With mighty wrestlings* I have wrestled with my sister and have prevailed.” So she called his name Naphtali.* 9 When Leah saw that she had ceased bearing children, she took her servant Zilpah and gave her to Jacob as a wife. 10 Then Leah’s servant Zilpah bore Jacob a son. 11 And Leah said, “Good fortune has come!” so she called his name Gad.* 12 Leah’s servant Zilpah bore Jacob a second son. 13 And Leah said, “Happy am I! For women have called me happy.” So she called his name Asher.* 14 In the days of wheat harvest Reuben went and found mandrakes in the field and brought them to his mother Leah. Then Rachel said to Leah, “Please give me some of your son’s mandrakes.” 15 But she said to her, “Is it a small matter that you have taken away my husband? Would you take away my son’s mandrakes also?” Rachel said, “Then he may lie with you tonight in exchange for your son’s mandrakes.” 16 When Jacob came from the field in the evening, Leah went out to meet him and said, “You must come in to me, for I have hired you with my son’s mandrakes.” So he lay with her that night. 17 And God listened to Leah, and she conceived and bore Jacob a fifth son. 18 Leah said, “God has given me my wages because I gave my servant to my husband.” So she called his name Issachar.* 19 And Leah conceived again, and she bore Jacob a sixth son. 20 Then Leah said, “God has endowed me with a good endowment; now my husband will honor me, because I have borne him six sons.” So she called his name Zebulun.* 21 Afterward she bore a daughter and called her name Dinah. 22 Then God remembered Rachel, and God listened to her and opened her womb. 23 She conceived and bore a son and said, “God has taken away my reproach.” 24 And she called his name Joseph,* saying, “May the Lord add to me another son!”

Jacob’s Prosperity

25 As soon as Rachel had borne Joseph, Jacob said to Laban, “Send me away, that I may go to my own home and country. 26 Give me my wives and my children for whom I have served you, that I may go, for you know the service that I have given you.” 27 But Laban said to him, “If I have found favor in your sight, I have learned by divination that* the Lord has blessed me because of you. 28 Name your wages, and I will give it.” 29 Jacob said to him, “You yourself know how I have served you, and how your livestock has fared with me. 30 For you had little before I came, and it has increased abundantly, and the Lord has blessed you wherever I turned. But now when shall I provide for my own household also?” 31 He said, “What shall I give you?” Jacob said, “You shall not give me anything. If you will do this for me, I will again pasture your flock and keep it: 32 let me pass through all your flock today, removing from it every speckled and spotted sheep and every black lamb, and the spotted and speckled among the goats, and they shall be my wages. 33 So my honesty will answer for me later, when you come to look into my wages with you. Every one that is not speckled and spotted among the goats and black among the lambs, if found with me, shall be counted stolen.” 34 Laban said, “Good! Let it be as you have said.” 35 But that day Laban removed the male goats that were striped and spotted, and all the female goats that were speckled and spotted, every one that had white on it, and every lamb that was black, and put them in the charge of his sons. 36 And he set a distance of three days’ journey between himself and Jacob, and Jacob pastured the rest of Laban’s flock. 37 Then Jacob took fresh sticks of poplar and almond and plane trees, and peeled white streaks in them, exposing the white of the sticks. 38 He set the sticks that he had peeled in front of the flocks in the troughs, that is, the watering places, where the flocks came to drink. And since they bred when they came to drink, 39 the flocks bred in front of the sticks and so the flocks brought forth striped, speckled, and spotted. 40 And Jacob separated the lambs and set the faces of the flocks toward the striped and all the black in the flock of Laban. He put his own droves apart and did not put them with Laban’s flock. 41 Whenever the stronger of the flock were breeding, Jacob would lay the sticks in the troughs before the eyes of the flock, that they might breed among the sticks, 42 but for the feebler of the flock he would not lay them there. So the feebler would be Laban’s, and the stronger Jacob’s. 43 Thus the man increased greatly and had large flocks, female servants and male servants, and camels and donkeys.