1Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst.2Der fik han øje på tre fåreflokke, der lå ved en brønd på en mark og ventede på noget vand at drikke. Stenen, som lå over brøndåbningen, var meget stor.3Når alle fåreflokkene var samlet, ville hyrderne rulle stenen væk fra brøndåbningen og give fårene vand og derefter lægge stenen tilbage over brønden igen.4„Hvor kommer I fra?” spurgte Jakob hyrderne. „Fra Karan,” svarede de.5„Kender I Laban, Nakors sønnesøn?” „Ja, ham kender vi godt.”6„Hvordan har han det?” „Han har det godt. Det er for øvrigt hans datter Rakel, der kommer derovre med fårene.”7„Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. „Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.”8„Vi må vente, til alle hyrderne er her, før vi kan rulle stenen til side og give dem vand.”9Mens Jakob stod og snakkede med hyrderne, kom Rakel med sin fars får, som hun passede.10Da Jakob så Rakel, sin morbrors datter, og fårene, gik han hen og væltede stenen til side og hentede vand til sin onkels får.11Derefter gav han Rakel et kindkys og fortalte med tårer i øjnene, at han var søn af hendes faster, Rebekka. Hun løb straks hjem for at fortælle sin far det.13Så snart Laban hørte, at hans søstersøn Jakob var kommet, løb han ud for at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham på kinden som hilsen og tog ham med hjem. Dér fortalte Jakob ham hele sin historie.
Laban bedrager Jakob
14Og Laban udbrød: „Tænk engang, det er min egen slægtning, der er kommet.” Da Jakob havde boet hos sin onkel en måneds tid,15sagde Laban: „Selv om vi er i familie, er det ikke meningen, at du skal arbejde gratis for mig. Sig mig, hvor meget du vil have i løn.”16Laban havde to døtre, den ældste hed Lea og den yngste Rakel.17Lea havde kønne øjne, men Rakel var helt igennem smuk og dejlig.18Jakob var allerede forelsket i Rakel, så han sagde til Laban: „Jeg vil arbejde for dig i syv år, hvis du vil give mig din yngste datter, Rakel, til kone.”19„Det er i orden!” sagde Laban. „Jeg vil hellere have, at hun gifter sig med dig end med nogen uden for slægten.”20Så arbejdede Jakob for Laban i syv år for at få Rakel. Årene fløj af sted, som var de dage—så forelsket var han.21Da dagen kom, sagde Jakob til Laban: „De syv år er gået, så jeg vil gerne giftes med Rakel nu.”22Så indbød Laban alle naboerne til en stor bryllupsfest.23Men da det blev aften, tog han sin datter Lea og gav hende til Jakob, og Jakob lå hos hende.24Laban gav Lea sin slave Zilpa til tjenestepige.25Først næste morgen opdagede Jakob, at det var Lea! „Hvor kunne du dog gøre sådan noget imod mig?” råbte han rasende. „Jeg har tjent dig i syv år for Rakel, har jeg ikke? Hvorfor har du så bedraget mig?”26„Tag det roligt,” forsvarede Laban sig. „Her til lands plejer vi ikke at bortgifte den yngste før den ældste.27Vent til bryllupsugen med Lea er forbi, så skal jeg nok give dig Rakel—hvis du altså vil arbejde syv år mere for mig!”28Det gik Jakob så med til. Han fejrede bryllupsugen sammen med Lea, og bagefter gav Laban ham også Rakel til kone.29Rakel fik Labans slave Bilha til tjenestepige.30Så lå Jakob hos Rakel, og han elskede hende højere end Lea. Han arbejdede derefter for Laban syv år mere.
Jakobs børn
31Da Herren så, at Lea ikke blev elsket, lod han hende blive gravid, men Rakel kunne ingen børn få.32Lea fødte en søn, som hun kaldte Ruben.* „Herren har set, hvor ulykkelig jeg er,” sagde hun. „Men nu vil min mand sikkert elske mig!”33Snart efter blev hun igen gravid og fødte en søn til, som hun kaldte Simeon.* „Herren har hørt, at jeg blev tilsidesat, og derfor gav han mig en søn mere,” sagde hun.34Senere blev hun igen gravid og fødte nok en søn, som hun kaldte Levi.* „Siden jeg nu har født tre sønner,” sagde hun, „må min mand da føle hengivenhed for mig.”35Så blev hun igen gravid og fødte en søn, som hun kaldte Juda.* „Nu vil jeg prise Herren!” sagde hun. Så fik hun ikke flere børn i nogen tid.
English Standard Version
Jacob Marries Leah and Rachel
1Then Jacob went on his journey and came to the land of the people of the east.2As he looked, he saw a well in the field, and behold, three flocks of sheep lying beside it, for out of that well the flocks were watered. The stone on the well’s mouth was large,3and when all the flocks were gathered there, the shepherds would roll the stone from the mouth of the well and water the sheep, and put the stone back in its place over the mouth of the well.4Jacob said to them, “My brothers, where do you come from?” They said, “We are from Haran.”5He said to them, “Do you know Laban the son of Nahor?” They said, “We know him.”6He said to them, “Is it well with him?” They said, “It is well; and see, Rachel his daughter is coming with the sheep!”7He said, “Behold, it is still high day; it is not time for the livestock to be gathered together. Water the sheep and go, pasture them.”8But they said, “We cannot until all the flocks are gathered together and the stone is rolled from the mouth of the well; then we water the sheep.”9While he was still speaking with them, Rachel came with her father’s sheep, for she was a shepherdess.10Now as soon as Jacob saw Rachel the daughter of Laban his mother’s brother, and the sheep of Laban his mother’s brother, Jacob came near and rolled the stone from the well’s mouth and watered the flock of Laban his mother’s brother.11Then Jacob kissed Rachel and wept aloud.12And Jacob told Rachel that he was her father’s kinsman, and that he was Rebekah’s son, and she ran and told her father.13As soon as Laban heard the news about Jacob, his sister’s son, he ran to meet him and embraced him and kissed him and brought him to his house. Jacob told Laban all these things,14and Laban said to him, “Surely you are my bone and my flesh!” And he stayed with him a month.15Then Laban said to Jacob, “Because you are my kinsman, should you therefore serve me for nothing? Tell me, what shall your wages be?”16Now Laban had two daughters. The name of the older was Leah, and the name of the younger was Rachel.17Leah’s eyes were weak,* but Rachel was beautiful in form and appearance.18Jacob loved Rachel. And he said, “I will serve you seven years for your younger daughter Rachel.”19Laban said, “It is better that I give her to you than that I should give her to any other man; stay with me.”20So Jacob served seven years for Rachel, and they seemed to him but a few days because of the love he had for her.21Then Jacob said to Laban, “Give me my wife that I may go in to her, for my time is completed.”22So Laban gathered together all the people of the place and made a feast.23But in the evening he took his daughter Leah and brought her to Jacob, and he went in to her.24(Laban gave* his female servant Zilpah to his daughter Leah to be her servant.)25And in the morning, behold, it was Leah! And Jacob said to Laban, “What is this you have done to me? Did I not serve with you for Rachel? Why then have you deceived me?”26Laban said, “It is not so done in our country, to give the younger before the firstborn.27Complete the week of this one, and we will give you the other also in return for serving me another seven years.”28Jacob did so, and completed her week. Then Laban gave him his daughter Rachel to be his wife.29(Laban gave his female servant Bilhah to his daughter Rachel to be her servant.)30So Jacob went in to Rachel also, and he loved Rachel more than Leah, and served Laban for another seven years.
Jacob’s Children
31When the Lord saw that Leah was hated, he opened her womb, but Rachel was barren.32And Leah conceived and bore a son, and she called his name Reuben,* for she said, “Because the Lord has looked upon my affliction; for now my husband will love me.”33She conceived again and bore a son, and said, “Because the Lord has heard that I am hated, he has given me this son also.” And she called his name Simeon.*34Again she conceived and bore a son, and said, “Now this time my husband will be attached to me, because I have borne him three sons.” Therefore his name was called Levi.*35And she conceived again and bore a son, and said, “This time I will praise the Lord.” Therefore she called his name Judah.* Then she ceased bearing.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.