1Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse.2En dag kaldte han på sin ældste og mest betroede tjener, som havde ansvar for alt, hvad han ejede: „Læg din hånd under min lænd,” sagde han,3„og sværg ved Herren, Himlens og jordens Gud, at du aldrig vil lade min søn gifte sig med en af de kana’anæiske piger, som vi bor iblandt.4Rejs til mit hjemland og min slægt og find en kone til Isak der.”5„Men hvad nu, hvis pigen ikke er villig til at rejse tilbage sammen med mig?” spurgte tjeneren. „Skal jeg så bringe Isak tilbage til dit gamle fædreland, så han kan slå sig ned der?”6„Nej,” sagde Abraham. „Det må du under ingen omstændigheder gøre!7For Herren, Himlens Gud, gav mig ordre til at forlade mit land og mit folk, og han lovede at give mig og mine efterkommere det land, vi nu bor i som fremmede. Herren vil sende sin engel i forvejen og sørge for, at du finder den pige, som skal være min søns brud.8Hvis pigen ikke vil følge med dig tilbage, er du løst fra din ed, men du må under ingen omstændigheder bringe min søn tilbage til mit hjemland!”9Så lagde tjeneren hånden under sin herres lænd og svor på, at han ville gøre, som Abraham havde sagt.10Derpå tog tjeneren ti af Abrahams kameler og alle slags kostbare gaver, og begav sig på vej til Nakors by i Aram-Naharajim.*11Da han nåede frem, lod han kamelerne lægge sig ned ved brønden uden for byen. Det var hen ad aften—ved den tid, hvor byens kvinder gik ud til brønden for at hente vand.12„Herre, du, min herres Gud!” bad han. „Vis godhed mod min herre Abraham og lad det lykkes for mig at udføre den opgave, han har pålagt mig.13Jeg stiller mig her ved brønden, nu hvor byens unge kvinder kommer ud for at hente vand.14Når jeg så spørger en af dem, om jeg må få en slurk vand, og hun svarer: ‚Drik kun, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’—lad det så være hende, du har udset til at blive Isaks kone. På den måde vil jeg være klar over, at du har været nådig mod min herre!”15Endnu mens han bad, kom en ung pige gående hen mod brønden med sin vandkrukke på skulderen. Hun hed Rebekka og var datter af Betuel, en søn af Milka og Nakor, Abrahams bror. Rebekka var meget smuk, og hun var jomfru. Hun gik ned til brønden og fyldte sin krukke. Da hun kom op igen,17skyndte tjeneren sig hen til hende og sagde: „Giv mig lidt vand fra din krukke!”18„Gerne!” svarede hun og tog krukken ned fra skulderen, så han kunne drikke.19Da han havde slukket sin tørst, tilføjede hun: „Lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!”20Straks løb hun hen til vandtruget og tømte sin krukke. Derefter hentede hun mere vand og hældte det i truget, indtil kamelerne var færdige med at drikke.21Imens stod tjeneren og betragtede hende i tavshed—spændt på, om Gud havde ladet hans rejse lykkes.22Da kamelerne endelig havde slukket deres tørst, gav tjeneren pigen en guldnæsering* og satte to tunge guldarmbånd på hendes arme.*23„Sig mig, hvem du er datter af,” sagde han, „og om der er plads i din fars hus, så jeg og mine folk kan få husly der i nat.”24Hun svarede: „Jeg er datter af Betuel, som er Milkas og Nakors søn.25Vi har masser af halm og foder og plads, så I kan overnatte hos os.”26Ved disse ord bøjede tjeneren sig og lovpriste Gud.27„Tak Herre, du min herre Abrahams Gud,” udbrød han. „Tak for din godhed og trofasthed imod min herre, og tak, fordi du førte mig direkte til min herres slægtninge.”28Imidlertid løb pigen hjem og fortalte sin familie, hvad der var sket.29Da hendes bror Laban så næseringen og armbåndene på sin søsters arme og hørte hende fortælle, hvad manden havde sagt til hende, skyndte han sig ud til brønden, hvor manden stadig stod med sine kameler.31„Velkommen, kære ven,” sagde han. „Kom dog og vær vores gæst! Hvorfor står du herude? Vi har allerede gjort klar til at modtage dig og dine kameler.”32Så fulgte manden med Laban hjem. Bagagen blev læsset af kamelerne og Laban sørgede for halm og foder til dem. Så bragte han vand til den gamle tjener og hans kameldrivere, så de kunne vaske deres fødder.33Derefter blev der serveret mad, men Abrahams tjener sagde: „Jeg vil ikke spise noget, før jeg har fortalt jer om mit ærinde.” „Sig frem!” svarede Laban.34„Jeg er Abrahams tjener,” begyndte manden.35„Herren har velsignet min herre i rigt mål, så han er blevet en velhavende mand med masser af får, kvæg, sølv og guld, tjenere, kameler og æsler.36Min herres kone, Sara, fødte ham en søn i hans alderdom, og den søn har han givet alt, hvad han ejer.37Og nu har min herre ladet mig sværge på, at jeg ikke vil lade hans søn gifte sig med en af de lokale kana’anæiske piger.38I stedet bad han mig tage hertil og opsøge hans slægt og finde en brud til hans søn.39‚Hvad nu, hvis jeg ikke kan finde en pige, der vil følge med tilbage?’ spurgte jeg.40Han svarede: ‚Den Herre, i hvis nærhed jeg har levet mit liv, vil sende sin engel i forvejen og lade din rejse lykkes, så du kan finde min søn en kone fra min egen slægt.41Hvis ikke, er du løst fra din ed. Det samme er tilfældet, hvis hendes familie ikke vil lade hende følge med dig.’42Da jeg i dag gjorde holdt ved brønden, bad jeg følgende bøn: ‚Herre, du min herre Abrahams Gud! Lad det ærinde lykkes, som jeg er kommet for at udføre.43Jeg stiller mig her ved brønden, og så siger jeg til en af pigerne, der kommer for at hente vand: „Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!”44Hvis pigen så svarer: „Drik kun, og lad mig også sørge for dine kameler!”—lad det da være tegnet på, at det er den pige, du har udset til min herres søn.’45Mens jeg endnu bad, kom Rebekka gående med sin vandkrukke på skulderen. Hun gik ned til brønden og fyldte krukken. Da jeg sagde: ‚Giv mig lidt vand at drikke fra din krukke!’46sænkede hun straks krukken og gav mig vand, idet hun sagde: ‚Drik kun, herre, og lad mig også sørge for, at dine kameler får noget at drikke!’ Så drak jeg, og hun sørgede for kamelerne.47Bagefter sagde jeg til hende: ‚Sig mig, hvem du er datter af.’ Hun svarede: ‚Min far hedder Betuel og er søn af Milka og Nakor.’ Da gav jeg hende næseringen og satte armbåndene på hendes arme.48Og jeg takkede min herre Abrahams Gud, fordi han havde ledt mig hele vejen, til jeg stod over for min herres brors barnebarn, der skulle være hans søns brud.49Derfor vil jeg nu gerne vide, om I vil opfylde min herres ønske. Jeg vil gerne have et klart svar, ja eller nej, så jeg ved, hvad jeg har at rette mig efter.”50Da svarede Laban og Betuel: „Det er helt klart, at Herren har ført dig herhen! Hvad kan vi sige mere?51Tag kun Rebekka med dig! Lad hende gifte sig med din herres søn, sådan som Herren har bestemt det.”52Ved de ord bøjede Abrahams tjener sig med ansigtet mod jorden og lovpriste Herren.53Så hentede han smykker af sølv og guld tillige med smukke dragter, som han gav til Rebekka. Også hendes bror og mor fik gaver.54Så spiste han og hans ledsagere til aften og overnattede i huset. Da de var stået op næste morgen, sagde han: „Lad mig nu tage tilbage til min herre.”55„Vi vil gerne beholde Rebekka en halv snes dage endnu,” svarede pigens bror og mor. „Derefter kan I tage af sted.”56„Ophold mig ikke længere end nødvendigt,” bad tjeneren. „Herren har jo ladet mit ærinde lykkes, og jeg må tilbage til min herre.”57„Lad os kalde på pigen og lade hende afgøre sagen,” svarede de.58Så kaldte de på Rebekka og spurgte hende: „Er du parat til at rejse med denne mand?” „Ja, jeg er,” svarede hun.59De tog så afsked med Rebekka. Den kvinde, som havde passet Rebekka fra lille, fik besked på også at tage med.60Familien velsignede Rebekka med følgende ord: „Må dine efterkommere blive talt i tusinder! Må dine efterkommere besejre alle deres fjender!”61Så satte Rebekka og hendes tjenestepiger sig op på kamelerne og fulgte med Abrahams tjener.62I mellemtiden ventede Isak hjemme hos sin far. Han boede ellers selv i Negev, ved brønden Be’er-Lahaj-Roi.*63En dag hen imod aftenstid, da han gik sig en tur ude på marken fordybet i egne tanker, så han op og fik øje på en karavane af kameler, der nærmede sig.64Da Rebekka fik øje på ham, gjorde hun straks holdt og steg af sin kamel.65„Hvem er den mand, der kommer gående dér på marken for at møde os?” spurgte hun Abrahams tjener. „Det er min herres søn,” svarede tjeneren. Da skyndte hun sig at trække sløret for ansigtet.66Så fortalte tjeneren hele historien til Isak.67Isak førte nu Rebekka ind i sin mors telt, og hun blev hans kone. Han kom til at holde meget af hende, og hun var til stor trøst for ham efter tabet af moderen.
English Standard Version
Isaac and Rebekah
1Now Abraham was old, well advanced in years. And the Lord had blessed Abraham in all things.2And Abraham said to his servant, the oldest of his household, who had charge of all that he had, “Put your hand under my thigh,3that I may make you swear by the Lord, the God of heaven and God of the earth, that you will not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, among whom I dwell,4but will go to my country and to my kindred, and take a wife for my son Isaac.”5The servant said to him, “Perhaps the woman may not be willing to follow me to this land. Must I then take your son back to the land from which you came?”6Abraham said to him, “See to it that you do not take my son back there.7The Lord, the God of heaven, who took me from my father’s house and from the land of my kindred, and who spoke to me and swore to me, ‘To your offspring I will give this land,’ he will send his angel before you, and you shall take a wife for my son from there.8But if the woman is not willing to follow you, then you will be free from this oath of mine; only you must not take my son back there.”9So the servant put his hand under the thigh of Abraham his master and swore to him concerning this matter.10Then the servant took ten of his master’s camels and departed, taking all sorts of choice gifts from his master; and he arose and went to Mesopotamia* to the city of Nahor.11And he made the camels kneel down outside the city by the well of water at the time of evening, the time when women go out to draw water.12And he said, “O Lord, God of my master Abraham, please grant me success today and show steadfast love to my master Abraham.13Behold, I am standing by the spring of water, and the daughters of the men of the city are coming out to draw water.14Let the young woman to whom I shall say, ‘Please let down your jar that I may drink,’ and who shall say, ‘Drink, and I will water your camels’—let her be the one whom you have appointed for your servant Isaac. By this* I shall know that you have shown steadfast love to my master.”15Before he had finished speaking, behold, Rebekah, who was born to Bethuel the son of Milcah, the wife of Nahor, Abraham’s brother, came out with her water jar on her shoulder.16The young woman was very attractive in appearance, a maiden* whom no man had known. She went down to the spring and filled her jar and came up.17Then the servant ran to meet her and said, “Please give me a little water to drink from your jar.”18She said, “Drink, my lord.” And she quickly let down her jar upon her hand and gave him a drink.19When she had finished giving him a drink, she said, “I will draw water for your camels also, until they have finished drinking.”20So she quickly emptied her jar into the trough and ran again to the well to draw water, and she drew for all his camels.21The man gazed at her in silence to learn whether the Lord had prospered his journey or not.22When the camels had finished drinking, the man took a gold ring weighing a half shekel,* and two bracelets for her arms weighing ten gold shekels,23and said, “Please tell me whose daughter you are. Is there room in your father’s house for us to spend the night?”24She said to him, “I am the daughter of Bethuel the son of Milcah, whom she bore to Nahor.”25She added, “We have plenty of both straw and fodder, and room to spend the night.”26The man bowed his head and worshiped the Lord27and said, “Blessed be the Lord, the God of my master Abraham, who has not forsaken his steadfast love and his faithfulness toward my master. As for me, the Lord has led me in the way to the house of my master’s kinsmen.”28Then the young woman ran and told her mother’s household about these things.29Rebekah had a brother whose name was Laban. Laban ran out toward the man, to the spring.30As soon as he saw the ring and the bracelets on his sister’s arms, and heard the words of Rebekah his sister, “Thus the man spoke to me,” he went to the man. And behold, he was standing by the camels at the spring.31He said, “Come in, O blessed of the Lord. Why do you stand outside? For I have prepared the house and a place for the camels.”32So the man came to the house and unharnessed the camels, and gave straw and fodder to the camels, and there was water to wash his feet and the feet of the men who were with him.33Then food was set before him to eat. But he said, “I will not eat until I have said what I have to say.” He said, “Speak on.”34So he said, “I am Abraham’s servant.35The Lord has greatly blessed my master, and he has become great. He has given him flocks and herds, silver and gold, male servants and female servants, camels and donkeys.36And Sarah my master’s wife bore a son to my master when she was old, and to him he has given all that he has.37My master made me swear, saying, ‘You shall not take a wife for my son from the daughters of the Canaanites, in whose land I dwell,38but you shall go to my father’s house and to my clan and take a wife for my son.’39I said to my master, ‘Perhaps the woman will not follow me.’40But he said to me, ‘The Lord, before whom I have walked, will send his angel with you and prosper your way. You shall take a wife for my son from my clan and from my father’s house.41Then you will be free from my oath, when you come to my clan. And if they will not give her to you, you will be free from my oath.’42“I came today to the spring and said, ‘O Lord, the God of my master Abraham, if now you are prospering the way that I go,43behold, I am standing by the spring of water. Let the virgin who comes out to draw water, to whom I shall say, “Please give me a little water from your jar to drink,”44and who will say to me, “Drink, and I will draw for your camels also,” let her be the woman whom the Lord has appointed for my master’s son.’45“Before I had finished speaking in my heart, behold, Rebekah came out with her water jar on her shoulder, and she went down to the spring and drew water. I said to her, ‘Please let me drink.’46She quickly let down her jar from her shoulder and said, ‘Drink, and I will give your camels drink also.’ So I drank, and she gave the camels drink also.47Then I asked her, ‘Whose daughter are you?’ She said, ‘The daughter of Bethuel, Nahor’s son, whom Milcah bore to him.’ So I put the ring on her nose and the bracelets on her arms.48Then I bowed my head and worshiped the Lord and blessed the Lord, the God of my master Abraham, who had led me by the right way* to take the daughter of my master’s kinsman for his son.49Now then, if you are going to show steadfast love and faithfulness to my master, tell me; and if not, tell me, that I may turn to the right hand or to the left.”50Then Laban and Bethuel answered and said, “The thing has come from the Lord; we cannot speak to you bad or good.51Behold, Rebekah is before you; take her and go, and let her be the wife of your master’s son, as the Lord has spoken.”52When Abraham’s servant heard their words, he bowed himself to the earth before the Lord.53And the servant brought out jewelry of silver and of gold, and garments, and gave them to Rebekah. He also gave to her brother and to her mother costly ornaments.54And he and the men who were with him ate and drank, and they spent the night there. When they arose in the morning, he said, “Send me away to my master.”55Her brother and her mother said, “Let the young woman remain with us a while, at least ten days; after that she may go.”56But he said to them, “Do not delay me, since the Lord has prospered my way. Send me away that I may go to my master.”57They said, “Let us call the young woman and ask her.”58And they called Rebekah and said to her, “Will you go with this man?” She said, “I will go.”59So they sent away Rebekah their sister and her nurse, and Abraham’s servant and his men.60And they blessed Rebekah and said to her, “Our sister, may you become thousands of ten thousands, and may your offspring possess the gate of those who hate him!”*61Then Rebekah and her young women arose and rode on the camels and followed the man. Thus the servant took Rebekah and went his way.62Now Isaac had returned from Beer-lahai-roi and was dwelling in the Negeb.63And Isaac went out to meditate in the field toward evening. And he lifted up his eyes and saw, and behold, there were camels coming.64And Rebekah lifted up her eyes, and when she saw Isaac, she dismounted from the camel65and said to the servant, “Who is that man, walking in the field to meet us?” The servant said, “It is my master.” So she took her veil and covered herself.66And the servant told Isaac all the things that he had done.67Then Isaac brought her into the tent of Sarah his mother and took Rebekah, and she became his wife, and he loved her. So Isaac was comforted after his mother’s death.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.