1Herren velsignede Sara, som han havde lovet:2Hun blev gravid og fødte Abraham en søn i hans alderdom—på det tidspunkt, som Gud havde sagt.3Abraham kaldte sin søn Isak.4På ugedagen* efter fødslen omskar Abraham sin søn Isak, sådan som Gud havde pålagt ham.5Abraham var på det tidspunkt 100 år gammel.6Ved den lejlighed sagde Sara: „Gud har fået mig til at le! Og alle, som hører om det her, vil le sammen med mig.7Hvem turde sige til Abraham, at jeg kunne få et barn? Men nu har jeg født ham et barn i hans alderdom.”
Hagar og Ishmael sendes væk
8Drengen voksede til og blev vænnet fra. I den anledning holdt Abraham en stor fest.9Men da Sara opdagede, at Ishmael drillede hendes søn Isak,10sagde hun til Abraham: „Jag den slavekvinde og hendes søn bort, for slavekvindens søn skal ikke have del i arven sammen med min søn, Isak.”11Det blev Abraham meget oprørt over, for Ishmael var trods alt også hans søn.12Men Gud sagde til Abraham: „Vær ikke bekymret for slavekvinden og hendes søn. Gør som Sara siger! For det er gennem Isak, din slægt skal opbygges.13Men jeg vil også gøre slavekvindens søn til et stort folk, fordi han er din søn.”14Tidligt næste morgen kom Abraham med en pose mad og en skindsæk med vand til Hagar og drengen. Han anbragte provianten på hendes skulder og sendte dem af sted. De vandrede rundt på lykke og fromme i Be’ershebas ørken.15Da vandbeholdningen slap op, efterlod hun drengen udmattet i skyggen af en busk.16Så gik hun omkring hundrede meter væk og satte sig ned. „Jeg kan ikke holde ud at se ham dø,” sagde hun og brast i gråd.17Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger.18Gå hen og hjælp ham op og trøst ham. Hans efterkommere skal blive et stort folk.”19I det samme åbnede Gud hendes øjne, så hun fik øje på en kilde med vand. Hun fyldte straks vandsækken og gav drengen noget at drikke.20Gud velsignede drengen. Han voksede op i Parans ørken og blev en dygtig bueskytte. Hans mor fandt en pige til ham fra Egypten, som han giftede sig med.
En pagt mellem Abraham og Abimelek
22Omkring den tid blev Abraham opsøgt af kong Abimelek og hans hærfører Pikol. „Der er ingen tvivl om, at Gud er med dig i alt, hvad du foretager dig,” sagde Abimelek.23„Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.”24„Det sværger jeg på!” svarede Abraham.25Men derefter beklagede han sig over, at Abimeleks folk med vold havde tilranet sig en af hans brønde.26Dertil svarede Abimelek: „Det havde jeg ingen anelse om! Siden jeg ikke har hørt om det før, ved jeg ikke, hvem der er ansvarlig i den sag. Hvorfor har du ikke sagt det til mig noget før?”27Derpå gav Abraham kong Abimelek nogle får og køer som tegn på den pagt, han indgik med ham.28Men da Abraham satte yderligere syv lam til side,29spurgte Abimelek: „Hvad vil du gøre med dem?”30„De syv lam er en særlig gave—og en offentlig bekræftelse på, at brønden tilhører mig,” svarede Abraham.31Fra da af kaldte man brønden Be’ersheba,* for det var der, de indgik deres pagt.32Efter at pagten var indgået, vendte Abimelek og hans hærfører Pikol tilbage til filistrenes land.33Men Abraham plantede en tamarisk ved pagtsbrønden, og tilbad Herren, den evige Gud, på det sted.34Abraham boede som fremmed i filistrenes land i lang tid.
English Standard Version
The Birth of Isaac
1The Lord visited Sarah as he had said, and the Lord did to Sarah as he had promised.2And Sarah conceived and bore Abraham a son in his old age at the time of which God had spoken to him.3Abraham called the name of his son who was born to him, whom Sarah bore him, Isaac.*4And Abraham circumcised his son Isaac when he was eight days old, as God had commanded him.5Abraham was a hundred years old when his son Isaac was born to him.6And Sarah said, “God has made laughter for me; everyone who hears will laugh over me.”7And she said, “Who would have said to Abraham that Sarah would nurse children? Yet I have borne him a son in his old age.”
God Protects Hagar and Ishmael
8And the child grew and was weaned. And Abraham made a great feast on the day that Isaac was weaned.9But Sarah saw the son of Hagar the Egyptian, whom she had borne to Abraham, laughing.*10So she said to Abraham, “Cast out this slave woman with her son, for the son of this slave woman shall not be heir with my son Isaac.”11And the thing was very displeasing to Abraham on account of his son.12But God said to Abraham, “Be not displeased because of the boy and because of your slave woman. Whatever Sarah says to you, do as she tells you, for through Isaac shall your offspring be named.13And I will make a nation of the son of the slave woman also, because he is your offspring.”14So Abraham rose early in the morning and took bread and a skin of water and gave it to Hagar, putting it on her shoulder, along with the child, and sent her away. And she departed and wandered in the wilderness of Beersheba.15When the water in the skin was gone, she put the child under one of the bushes.16Then she went and sat down opposite him a good way off, about the distance of a bowshot, for she said, “Let me not look on the death of the child.” And as she sat opposite him, she lifted up her voice and wept.17And God heard the voice of the boy, and the angel of God called to Hagar from heaven and said to her, “What troubles you, Hagar? Fear not, for God has heard the voice of the boy where he is.18Up! Lift up the boy, and hold him fast with your hand, for I will make him into a great nation.”19Then God opened her eyes, and she saw a well of water. And she went and filled the skin with water and gave the boy a drink.20And God was with the boy, and he grew up. He lived in the wilderness and became an expert with the bow.21He lived in the wilderness of Paran, and his mother took a wife for him from the land of Egypt.
A Treaty with Abimelech
22At that time Abimelech and Phicol the commander of his army said to Abraham, “God is with you in all that you do.23Now therefore swear to me here by God that you will not deal falsely with me or with my descendants or with my posterity, but as I have dealt kindly with you, so you will deal with me and with the land where you have sojourned.”24And Abraham said, “I will swear.”25When Abraham reproved Abimelech about a well of water that Abimelech’s servants had seized,26Abimelech said, “I do not know who has done this thing; you did not tell me, and I have not heard of it until today.”27So Abraham took sheep and oxen and gave them to Abimelech, and the two men made a covenant.28Abraham set seven ewe lambs of the flock apart.29And Abimelech said to Abraham, “What is the meaning of these seven ewe lambs that you have set apart?”30He said, “These seven ewe lambs you will take from my hand, that this* may be a witness for me that I dug this well.”31Therefore that place was called Beersheba,* because there both of them swore an oath.32So they made a covenant at Beersheba. Then Abimelech and Phicol the commander of his army rose up and returned to the land of the Philistines.33Abraham planted a tamarisk tree in Beersheba and called there on the name of the Lord, the Everlasting God.34And Abraham sojourned many days in the land of the Philistines.
Diese Website verwendet Cookies, um Ihnen die bestmögliche Nutzererfahrung bieten zu können.