1En sang af Asaf.2Åh, Gud, sid ikke bare dér, vær ikke så passiv og tavs!3Hør, hvor dine fjender larmer. Se, hvor dine modstandere knejser.4De lægger snedige planer mod dit folk, udtænker ondt mod dem, du holder af.5„Lad os udslette hele folket,” siger de, „så Israel forsvinder totalt.”6De enes om en plan og slutter pagt imod dig,7beduiner fra Edom og Moab, ishmaelitter sammen med hagritter,8geballitter, ammonitter og amalekitter, filistre og folk fra Tyrus.9Selv Assyrien har sluttet sig til dem, de støtter nu Lots efterkommere.10Gør med dem, som du gjorde med midjanitterne. Du slog jo Sisera og Jabin ved Kishonfloden,[1]11de blev tilintetgjort ved En-Dor, deres kroppe rådnede på slagmarken.12Lad det gå deres ledere som Oreb og Ze’eb, deres fyrster som Zeba og Zalmunna.13De sagde: „Lad os erobre Guds græsgange og gøre dem til vores!”14Min Gud, lad dem blive som visne tidsler, som avner, der flyver bort i vinden.15Som ild, der æder sig gennem skoven, som flammer, der sætter bjerge i brand,16skal dit stormvejr forfølge dem, din hvirvelvind forfærde dem.17Lad dem blive ydmyget så dybt, at de forstår, hvem du er, Herre.18Gør dem skamfulde og skrækslagne, lad dem få en frygtelig død.19Vis dem, at du er Herren, den Almægtige, som hersker over hele jorden.