1Da Jesus så de mange mennesker, gik han op på den nærliggende bakke.[1] Der satte han sig ned, disciplene slog kreds om ham,2og han begyndte at undervise dem:[2]
Sand lykke
3„Velsignede er de, der erkender deres afhængighed af Gud[3]— for de skal få del i Guds rige. (Luk 6,20)4Velsignede er de, der sørger over situationen[4]— for de skal blive trøstet.5Velsignede er de ydmyge— for de skal få landet[5] i eje. (Salm 37,11)6Velsignede er de, der tørster efter retfærdighed— for de skal få slukket deres tørst.7Velsignede er de barmhjertige— for de skal mødes med barmhjertighed.8Velsignede er de rene af hjertet— for de skal få lov at se Gud.9Velsignede er de, der stifter fred— for de skal kaldes børn af Gud.10Velsignede er de, der bliver forfulgt, fordi de gør Guds vilje— for de skal få del i Guds rige.11Velsignede er I, når man håner, forfølger og bagtaler jer, fordi I tror på mig.12Glæd jer af hele jeres hjerte, for I får en stor løn i Himlen. Sådan forfulgte man også profeterne før jer.
Jordens salt og verdens lys
13I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?[6] Det kan ikke bruges til noget, men bliver bare smidt ud, og folk træder det ned. (Mark 4,21; Mark 9,50; Luk 8,16; Luk 14,34)14I er verdens lys, og det skal kunne ses, ligesom en by, der ligger på et bjerg, kan ses langt væk.15Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset.16På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, og så de kan give jeres Far i Himlen ære.
Jesus er kommet for at opfylde Toraen og profetierne
17I skal ikke tro, at jeg er kommet for at tilintetgøre Toraen eller Profetbøgerne.[7] Nej, jeg er kommet for at opfylde det, der står i dem.18Det siger jeg jer: Så længe himlen og jorden består, skal end ikke den mindste del af Toraen forsvinde. Det skal opfyldes alt sammen.19Hvis nogen derfor går imod et af de mindste bud i Toraen og lærer andre at gøre det samme, skal de kaldes de mindste i Guds rige. Men de, som lever efter Guds vilje og lærer andre det samme, skal kaldes de største i Guds rige.20Men det siger jeg jer: Hvis I ikke opfylder Guds vilje på en ny og bedre måde, end de skriftlærde og farisæerne gør, så kommer I slet ikke ind i Guds rige.
Om forsoning i stedet for vrede
21I har hørt, at der blev sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke begå drab.’ Hvis nogen gør det, skal de stilles for retten.22Men jeg siger jer: Den, der blot bliver vred på en af sine nærmeste, burde stilles for retten. Og den, der kalder en anden for en forbandet idiot, burde straks stilles for en domstol. Og de, der kalder andre for ugudelige tåber, fortjener selv at blive kastet i Helvedes ild.23Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig,24så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave.25Hvis nogen anklager dig for ikke at have betalt, hvad du skylder, så få et forlig i stand, inden det er for sent. Ellers bliver du slæbt i retten, og dommeren overgiver dig til retsbetjenten, som sætter dig i fængsel.26Det siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt alt, hvad du skylder.
Om ægteskabsbrud og skilsmisse
27I ved, at Toraen siger: ‚Du må ikke bryde ægteskabet.’[8] (2.Mos 20,14; Mark 10,11; Luk 16,18)28Men jeg siger jer, at enhver mand, der ser på en kvinde med tanker om utroskab, han har allerede begået ægteskabsbrud i sit hjerte.29Hvis dit øje er årsag til, at du bukker under for fristelsen, så riv det ud og kast det bort. Det er bedre, at en enkelt del af dig bliver ødelagt, end at hele din krop bliver kastet i Helvedes ild.30Hvis det er din hånd, der fører dig i fristelse, så hug den af og kast den bort. Det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at du med alle lemmer i behold ender i Helvede.31I har også hørt, at hvis en mand skiller sig fra sin kone, skal han give hende et skilsmissebrev.[9] (5.Mos 24,1)32Men jeg siger jer, at den mand, der skiller sig fra sin kone, uden at hun har været ham utro, han får hende til at være skyldig i ægteskabsbrud, når hun gifter sig igen,[10] og manden, der gifter sig med hende, vil også være skyldig i ægteskabsbrud.
Om at sværge
33Der blev også sagt til vores forfædre: ‚Du må ikke bryde en ed, som du har aflagt over for Gud, men du skal holde det, du har svoret.’[11] (4.Mos 30,3)34Men jeg siger jer: Lad helt være med at sværge. Du skal ikke sige ‚ved Himlen’, for Himlen er Guds trone.35Du skal heller ikke sige ‚ved Jorden’, for Jorden er Guds fodskammel. Du må heller ikke sige: ‚Jeg sværger ved Jerusalem’, for Jerusalem er Den store Konges by.36Sig heller ikke: ‚Om det så koster mig mit hoved’, for du er ikke i stand til at gøre ét hår på dit hoved hvidt eller sort.37Sig ganske enkelt: ‚Ja, jeg vil’, eller: ‚Nej, jeg vil ikke’. Hvad der ligger ud over det, kommer fra den Onde.
Om at elske sine fjender i stedet for at gøre gengæld
38I har hørt, at der blev sagt: ‚Øje for øje og tand for tand.’[12] (2.Mos 21,24; 5.Mos 19,21; Luk 6,27)39Men jeg siger jer: Gengæld ikke ondt med ondt. Hvis nogen slår dig på den højre[13] kind, så vend den anden til.40Hvis nogen truer dig med en retssag for at få din inderkjortel, så lad ham få yderkjortlen med.[14]41Hvis nogen befaler dig at bære hans oppakning en kilometer, så gå to kilometer med ham.42Giv til dem, der beder om hjælp. Afvis ikke dem, der vil låne af dig.43I har hørt, at der blev sagt: ‚Du skal elske din næste og hade din fjende.’[15] (3.Mos 19,18; 5.Mos 7,2; 2.Sam 22,41; Salm 139,22)44Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer.[16] (Luk 6,27)45Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne til gavn både for de onde og de gode, og han lader det regne både på dem, der gør hans vilje, og dem, der ikke gør.46Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre.47Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør alle ikke det?48Nej, I bør have samme kærlighed, som jeres Far i Himlen har.[17] (Luk 6,36)
1Als er aber das Volk sah, ging er auf einen Berg. Und er setzte sich, und seine Jünger traten zu ihm. (2.Mos 19,3; 2.Mos 19,11; Luk 6,20)2Und er tat seinen Mund auf, lehrte sie und sprach:3Selig sind, die da geistlich arm sind; denn ihrer ist das Himmelreich. (Es 57,15)4Selig sind, die da Leid tragen; denn sie sollen getröstet werden. (Salm 126,5; Es 61,1; Åb 7,17)5Selig sind die Sanftmütigen; denn sie werden das Erdreich besitzen[1]. (Salm 37,11; Matt 11,29)6Selig sind, die da hungert und dürstet nach der Gerechtigkeit; denn sie sollen satt werden. (Salm 17,15; Joh 6,35)7Selig sind die Barmherzigen; denn sie werden Barmherzigkeit erlangen. (Matt 18,33; Matt 25,35)8Selig sind, die reinen Herzens sind; denn sie werden Gott schauen. (Salm 24,3; Salm 51,12; 1.Kor 13,12; 1.Joh 3,2; Åb 22,4)9Selig sind, die Frieden stiften[2]; denn sie werden Gottes Kinder heißen. (Jak 3,18)10Selig sind, die um der Gerechtigkeit willen verfolgt werden; denn ihrer ist das Himmelreich. (1.Pet 3,14)11Selig seid ihr, wenn euch die Menschen um meinetwillen schmähen und verfolgen und allerlei Böses gegen euch reden und dabei lügen. (Matt 10,22; Ap G 5,41; 1.Pet 4,14)12Seid fröhlich und jubelt; es wird euch im Himmel reichlich belohnt werden. Denn ebenso haben sie verfolgt die Propheten, die vor euch gewesen sind. (2.Krøn 36,15; Ap G 7,52; Heb 11,33)
Salz und Licht
13Ihr seid das Salz der Erde. Wenn nun das Salz nicht mehr salzt[3], womit soll man salzen? Es ist zu nichts mehr nütze, als dass man es wegschüttet und lässt es von den Leuten zertreten. (Mark 9,50)14Ihr seid das Licht der Welt. Es kann die Stadt, die auf einem Berge liegt, nicht verborgen sein. (Joh 8,12)15Man zündet auch nicht ein Licht an und setzt es unter einen Scheffel, sondern auf einen Leuchter; so leuchtet es allen, die im Hause sind. (Luk 8,16)16So lasst euer Licht leuchten vor den Leuten, damit sie eure guten Werke sehen und euren Vater im Himmel preisen. (Joh 15,8; Ef 5,8; Filip 2,14; 1.Pet 2,12)
Jesu Stellung zum Gesetz
17Ihr sollt nicht meinen, dass ich gekommen bin, das Gesetz oder die Propheten aufzulösen; ich bin nicht gekommen aufzulösen, sondern zu erfüllen. (Matt 3,15; Rom 10,4; 1.Joh 2,7)18Denn wahrlich, ich sage euch: Bis Himmel und Erde vergehen, wird nicht vergehen der kleinste Buchstabe noch ein Tüpfelchen vom Gesetz, bis es alles geschieht. (Matt 24,35; Luk 16,17)19Wer nun eines von diesen kleinsten Geboten auflöst und lehrt die Leute so, der wird der Kleinste heißen im Himmelreich; wer es aber tut und lehrt, der wird groß heißen im Himmelreich. (Jak 2,10)20Denn ich sage euch: Wenn eure Gerechtigkeit nicht besser ist als die der Schriftgelehrten und Pharisäer, so werdet ihr nicht in das Himmelreich kommen. (Matt 7,21; Matt 23,2)
Vom Töten
21Ihr habt gehört, dass zu den Alten gesagt ist: »Du sollst nicht töten«; wer aber tötet, der soll des Gerichts schuldig sein. (2.Mos 20,13; 2.Mos 21,12)22Ich aber sage euch: Wer mit seinem Bruder zürnt, der ist des Gerichts schuldig; wer aber zu seinem Bruder sagt: Du Nichtsnutz!, der ist des Hohen Rats schuldig; wer aber sagt: Du Narr!, der ist des höllischen Feuers schuldig. (1.Joh 3,15)23Darum, wenn du deine Gabe auf dem Altar opferst und dort kommt dir in den Sinn, dass dein Bruder etwas gegen dich hat,24so lass dort vor dem Altar deine Gabe und geh zuerst hin und versöhne dich mit deinem Bruder, und dann komm und opfere deine Gabe. (Mark 11,25)25Vertrage dich mit deinem Widersacher sogleich, solange du noch mit ihm auf dem Weg bist, auf dass dich der Widersacher nicht dem Richter überantworte und der Richter dem Gerichtsdiener und du ins Gefängnis geworfen werdest. (Matt 18,23; Luk 12,58)26Wahrlich, ich sage dir: Du wirst nicht von dort herauskommen, bis du auch den letzten Heller bezahlt hast.
Vom Ehebrechen
27Ihr habt gehört, dass gesagt ist: »Du sollst nicht ehebrechen.« (2.Mos 20,14)28Ich aber sage euch: Wer eine Frau ansieht, sie zu begehren, der hat schon mit ihr die Ehe gebrochen in seinem Herzen. (Job 31,1)29Wenn dich aber dein rechtes Auge verführt, so reiß es aus und wirf’s von dir. Es ist besser für dich, dass eins deiner Glieder verderbe und nicht der ganze Leib in die Hölle geworfen werde. (Matt 18,8; Kol 3,5)30Wenn dich deine rechte Hand verführt, so hau sie ab und wirf sie von dir. Es ist besser für dich, dass eins deiner Glieder verderbe und nicht der ganze Leib in die Hölle fahre.31Es ist auch gesagt: »Wer sich von seiner Frau scheidet, der soll ihr einen Scheidebrief geben.« (5.Mos 24,1; Matt 19,3)32Ich aber sage euch: Wer sich von seiner Frau scheidet, es sei denn wegen Unzucht, der macht, dass sie die Ehe bricht; und wer eine Geschiedene heiratet, der bricht die Ehe. (Luk 16,18; 1.Kor 7,10)
Vom Schwören
33Ihr habt weiter gehört, dass zu den Alten gesagt ist: »Du sollst keinen falschen Eid schwören und sollst dem Herrn deine Eide halten.« (3.Mos 19,12; 4.Mos 30,3)34Ich aber sage euch, dass ihr überhaupt nicht schwören sollt, weder bei dem Himmel, denn er ist Gottes Thron; (Salm 48,3; Es 66,1; Matt 23,16; Jak 5,12)35noch bei der Erde, denn sie ist der Schemel seiner Füße; noch bei Jerusalem, denn sie ist die Stadt des großen Königs.36Auch sollst du nicht bei deinem Haupt schwören; denn du vermagst nicht ein einziges Haar weiß oder schwarz zu machen.37Eure Rede aber sei: Ja, ja; nein, nein. Was darüber ist, das ist vom Bösen.
Vom Vergelten
38Ihr habt gehört, dass gesagt ist: »Auge um Auge, Zahn um Zahn.« (2.Mos 21,24)39Ich aber sage euch, dass ihr nicht widerstreben sollt dem Bösen, sondern: Wenn dich jemand auf deine rechte Backe schlägt, dem biete die andere auch dar. (Klag 3,30; Joh 18,22; Rom 12,14; 1.Pet 2,20)40Und wenn jemand mit dir rechten will und dir deinen Rock nehmen, dem lass auch den Mantel. (1.Kor 6,7; Heb 10,34)41Und wenn dich jemand eine Meile nötigt[4], so geh mit ihm zwei.42Gib dem, der dich bittet, und wende dich nicht ab von dem, der etwas von dir borgen will. (5.Mos 15,7)
Von der Feindesliebe
43Ihr habt gehört, dass gesagt ist: »Du sollst deinen Nächsten lieben« und deinen Feind hassen.[5] (3.Mos 19,18; Matt 22,39)44Ich aber sage euch: Liebt eure Feinde und bittet für die, die euch verfolgen,[6] (Luk 6,27; Luk 23,34; Ap G 7,60)45auf dass ihr Kinder seid eures Vaters im Himmel. Denn er lässt seine Sonne aufgehen über Böse und Gute und lässt regnen über Gerechte und Ungerechte. (Ef 5,1)46Denn wenn ihr liebt, die euch lieben, was werdet ihr für Lohn haben? Tun nicht dasselbe auch die Zöllner?47Und wenn ihr nur zu euren Brüdern freundlich seid, was tut ihr Besonderes? Tun nicht dasselbe auch die Heiden?48Darum sollt ihr vollkommen sein, wie euer himmlischer Vater vollkommen ist. (3.Mos 19,2)