Bibelen på hverdagsdansk (113 Treffer)

1Mo 12,2 Jeg vil velsigne dig og gøre dig til stamfar for et mægtigt folk. Jeg vil gøre dig kendt vidt omkring, og du skal blive til velsignelse for mange. 1Mo 14,19 Han velsignede Abram med følgende ord: „Lovet være den højeste Gud, han, som er himlens og jordens skaber, han, som gav dig sejr over dine fjender. Må den højeste Guds velsignelse hvile over dig, Abram.” Så gav Abram ham en tiendedel af alt krigsbyttet. 1Mo 15,2 „Men almægtige Herre,” udbrød Abram, „hvad skal jeg med din velsignelse, hvis jeg dør barnløs? Min tjener Eliezer kommer til at arve al min rigdom, for du har jo ikke givet mig en søn.” 1Mo 17,18 Men til Gud sagde han: „Ja, Herre, må din velsignelse være med Ishmael!” 1Mo 18,18 Abrahams efterkommere vil jo blive et mægtigt folk, og alle jordens folkeslag vil opnå velsignelse gennem ham. 1Mo 22,18 Desuden vil alle jordens folkeslag opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere,* fordi du adlød mig!” 1Mo 24,1 En brud til Isak Abraham var nu blevet en gammel mand og havde oplevet Herrens rige velsignelse. 1Mo 26,4 Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner, og de skal tage alle disse lande i besiddelse. Desuden skal alle folkeslag på jorden opleve velsignelse gennem en af dine efterkommere. 1Mo 26,29 sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.” 1Mo 27,4 Tilbered så en lækker ret mad—sådan som jeg kan lide den. Bring den så her, så jeg kan nyde den og give dig min velsignelse, inden jeg dør.” 1Mo 27,7 ‚Skyd mig et stykke vildt og tilbered det, så jeg kan spise det. Bagefter vil jeg give dig Herrens velsignelse, inden jeg dør.’ 1Mo 27,12 Hvad nu, hvis far føler på mig? Så opdager han, at jeg bedrager ham, og så får jeg en forbandelse i stedet for en velsignelse.” 1Mo 27,19 „Det er Esau, din ældste søn!” svarede Jakob. „Jeg har gjort, som du sagde! Sæt dig nu op og spis vildtet, så du kan give mig din velsignelse!” 1Mo 27,31 Han tilberedte en lækker ret mad og bragte den ind til sin far: „Her er jeg, Far. Sæt dig nu op og spis mit vildt, så du kan give mig din velsignelse!” 1Mo 27,34 Ved de ord udstødte Esau et jamrende skrig og råbte: „Giv dog også mig en velsignelse, far!” 1Mo 27,35 „Det kan jeg ikke, Esau. Din bror snød mig og stjal din velsignelse!” 1Mo 27,36 „Ikke så underligt, at han hedder Jakob! Nu har han bedraget mig to gange!” sagde Esau bittert. „Først tog han min førstefødselsret, og nu har han stjålet min velsignelse! Har du dog ikke en velsignelse til mig også?” 1Mo 27,38 „Har du kun den ene velsignelse, Far? Velsign dog også mig!” Esau brast i gråd. 1Mo 27,41 Jakob flygter til sin morbror i Paddan-Aram Esau bar nag til Jakob, fordi han havde stjålet hans velsignelse, og han sagde til sig selv: „Om kort tid dør far. Så slår jeg Jakob ihjel!” 1Mo 28,4 Må den velsignelse, han lovede Abraham, følge dig og dine efterkommere, så det land her, hvor vi endnu bor som fremmede, må blive dit—for Gud lovede at give det til Abrahams slægt!” 1Mo 30,30 Faktisk ejede du kun lidt, inden jeg kom, men nu er du blevet en velstående mand—takket være Herrens velsignelse over alt, hvad jeg har foretaget mig. Men hvad med mig selv? Hvornår kan jeg begynde at tænke på min egen families ve og vel?” 1Mo 32,1 Jakob frygter mødet med Esau Tidligt næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn farvel, gav dem sin velsignelse og rejste hjem igen. 1Mo 33,11 Gør mig den glæde at tage imod gaven som en velsignelse fra mig. Gud har været uendelig god imod mig—og jeg har mere end nok!” Da Jakob blev ved at presse ham, gav Esau til sidst efter og tog imod gaven. 1Mo 39,3 Selv Potifar indså, at Josef var under Herrens særlige velsignelse, da alting åbenbart lykkedes for ham. 1Mo 47,7 Derefter bragte Josef sin gamle far Jakob til Farao, og Jakob hilste på Farao med en velsignelse. 1Mo 48,20 Den dag velsignede Jakob drengene med følgende velsignelse: „Israelitterne vil bruge jeres navne til at velsigne hinanden. De vil sige: ‚Må Gud velsigne jer, som han velsignede Efraim og Manasse!’ ” På den måde satte han Efraim over Manasse. 1Mo 49,26 Den velsignelse, du får fra din far, overgår de ældgamle bjerges velsignelser og det, de evige høje kan tilbyde. Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved, på issen af fyrsten blandt brødre. 2Mo 2,24 og han hørte deres klage. Han havde jo givet sit løfte om velsignelse og hjælp til Abraham, Isak og Jakob. 2Mo 32,29 Moses sagde derefter til levitterne: „I dag har I indviet jer til tjeneste for Herren, fordi I adlød ham, også selv om det betød, at I måtte slå nogle af jeres egne brødre og sønner ihjel. Derfor skal I opleve stor velsignelse.” 4Mo 6,27 Aron og hans sønner skal med denne velsignelse stemple mit navn på Israels folk—og jeg vil velsigne dem.” 5Mo 11,21 for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre. 5Mo 11,26 I dag stiller jeg jer over for et valg. Det er op til jer, om I vælger at være under Herrens velsignelse eller under hans dom. 5Mo 11,29 Når Herren, jeres Gud, fører jer ind i det land, I skal erobre, vil der blive udråbt velsignelse fra Garizims bjerg og dom fra Ebals bjerg.* 5Mo 15,4 Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. 5Mo 15,14 Giv dem rundhåndet nogle af jeres dyr og noget af jeres korn og vin i afskedsgave, så de får del i noget af den velsignelse, Herren har givet jer. 5Mo 16,13 Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført. 5Mo 16,17 i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem. 5Mo 23,6 men Herren ville ikke lytte til Bileam, og han beviste sin kærlighed til jer ved at vende forbandelsen til velsignelse. 5Mo 26,11 Du og din familie skal glæde jer sammen med levitterne og de fremmede, der bor i landet, mens I nyder frugten af den velsignelse, Herren har givet jer. 5Mo 29,8 Overhold derfor omhyggeligt pagtens betingelser, så I må få velsignelse og fremgang i alt, hvad I tager jer for. 5Mo 33,23 Naftali er mæt af velsignelse og fyldt med Herrens nåde. Han får søen og solsiden* i eje. Jos 23,15 Men lige så sikkert, som Herren har opfyldt sine løfter om velsignelse, vil han opfylde truslen om straf, hvis I er ulydige og bryder hans pagt ved at dyrke andre guder. Da vil han blive vred på jer—og I vil hurtigt blive udryddet og miste det gode land, han gav jer.” 1Sam 25,6 „David, Isajs søn, siger: Må Herrens fred og velsignelse være over dig og din familie og alt, hvad du ejer. 2Sam 6,12 Da David hørte, at Herrens Ark havde bragt velsignelse til Obed-Edoms familie og ejendom, arrangerede han et festligt optog for at føre arken op til Davidsbyen. 1Kön 2,45 men hans velsignelse vil fortsat hvile over Davids slægt, så de kan bevare kongemagten for evigt.” 2Chr 30,27 Til sidst rejste præsterne og levitterne sig for at nedbede Herrens velsignelse over folket, og i sin bolig i Himlen hørte Herren deres bøn og velsignede dem alle. Neh 13,2 Grunden til denne bestemmelse var, at disse folk ikke havde vist israelitterne gæstfrihed, dengang de stod på grænsen til Kana’ans land, men i stedet havde betalt Bileam for at forbande dem. Gud forvandlede dog forbandelsen til velsignelse. Hi 5,17 Det er en velsignelse at blive irettesat af Gud! Vær taknemmelig, når den Almægtige straffer dig! Hi 29,3 da han udøste sin velsignelse over mig og fjernede alle forhindringer fra min vej. Ps 21,5 Han bad om din velsignelse over sit liv, og du lovede ham et varigt dynasti. Ps 21,7 Din velsignelse følger ham altid, dit nærvær fylder ham med usigelig glæde. Ps 22,27 De ydmyge skal spise og alle blive mætte, de, som beder dig om hjælp, skal prise dig. Må de altid leve under din velsignelse. Ps 25,13 De oplever hans velsignelse, og deres børn får lov at bo i landet. Ps 37,26 For de er gavmilde og låner ud med glæde, deres børn er til velsignelse for mange. Ps 45,3 Du er umådelig smuk, herre konge, din stemme er dejlig at høre på, for Guds velsignelse er over dig. Ps 65,12 Når høsten er omme, er laderne fulde, din velsignelse betyder overflod. Ps 72,6 Hans retfærdige styre vil bringe velsignelse som regnen, der væder jorden. Ps 94,12 Det er en velsignelse at blive irettesat af Herren, for man lærer at adlyde hans lov. Ps 109,17 Han elskede at forbande, så lad ham være forbandet. Han brød sig ikke om din velsignelse, så lad være med at velsigne ham. Ps 112,1 At adlyde Herren giver velsignelse Halleluja! At adlyde Herren giver velsignelse.* Budene er til for at blive overholdt. Ps 112,10 Ved at se en sådan velsignelse bliver de gudløse vrede. Ynkeligt sidder de tilbage med tomme hænder, ærgrelsen står malet i deres ansigter. Ps 127,3 Børn er en gave fra Herren, efterkommere er en velsignelse. Ps 128,4 Se, det er Herrens velsignelse, sådan lønner han enhver, der adlyder ham. Ps 133,3 Det er som den friske morgendug på Hermon, som den livgivende regn på Zions høje. Dér er kilden til evigt liv, den velsignelse, Herren har lovet. Spr 10,22 Herrens velsignelse gør rig, egne anstrengelser* lægger ikke noget til. Spr 14,21 At se ned på den fattige* er syndigt, men at hjælpe en stakkel giver velsignelse. Spr 18,22 Lykkelig den mand, som finder sig en god kone, det er et udtryk for Herrens velsignelse. Jes 19,24 Da skal Israel sammen med Egypten og Assyrien blive til velsignelse på jorden. Jes 25,10 Herrens velsignelse hviler over Zions bjerg, men moabitterne bliver trampet ned som halm i en mødding. Jes 32,20 I oplever Guds velsignelse, når I kan plante ved hvert et vandløb og lade kvæg og æsler gå frit omkring og græsse i fred. Jes 33,6 Han vil give tryghed og fuld beskyttelse, visdom og kundskab. Gudsfrygt er kilden til velsignelse. Jes 65,16 Til den tid vil I igen begynde at bruge mit navn, når I aflægger en ed eller udtaler en velsignelse, for jeg er en trofast Gud. Da vil de gamle problemer være glemt og ikke længere huskes. Jer 4,2 hvis I sværger på, at I fra nu af vil handle retfærdigt og ærligt, så vil I blive redskab til, at min velsignelse når ud til folkeslagene, og de vil glæde sig over mig. Jer 16,5 Gå ikke til en afdøds hus for at deltage i dødsklage, vis ingen deltagelse. For jeg tager min velsignelse, nåde og barmhjertighed fra dem. Jer 18,10 men det folk så gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, får de alligevel ikke den velsignelse, jeg havde lovet dem.” Jer 20,14 Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. Jer 29,32 vil jeg straffe ham og hans familie. Hans slægt vil snart uddø, så ingen af dem kommer til at opleve den velsignelse, der venter mit folk, for han har gjort oprør mod Herren.” Jer 31,14 Jeg giver præsterne en overflod af ofre, ja, hele mit folk skal mættes med velsignelse.” Kla 3,38 Når vi oplever velsignelse eller bliver straffet, kommer begge dele fra Herren. Hes 16,27 Derfor greb jeg ind for at straffe dig. Jeg tog min velsignelse fra dig og gjorde dig til bytte for filistrene. Selv de skammer sig over din opførsel. Hos 3,5 Senere vil de igen søge Herren, deres Gud, og ønske sig en konge som David. Til den tid vil de komme til Herren med ærefrygt og modtage hans velsignelse. Hos 10,12 I skal bryde ny jord og så retskafne handlinger. Derefter kan I høste velvilje. Det er på høje tid at søge mig, så jeg kan komme og lade min velsignelse regne ned over jer. Hos 12,5 Ja, han kæmpede med en engel og sejrede. Han bad og tiggede om en velsignelse. Ved Betel mødte han Herren ansigt til ansigt, og Herren talte til ham, Hag 2,9 I skal få at se, at dette tempel bliver herligere end det forrige tempel, for jeg vil lade min fred og velsignelse være over dette sted,” siger Herren, den Almægtige. Sach 8,13 Både Judas og Israels land har været et eksempel til skræk og advarsel for andre folkeslag, men jeg vil frelse dem, så de i stedet kan blive til velsignelse. Vær derfor ikke bange, men tag mod til jer. Sach 8,22 Selv mennesker fra de store nationer vil komme til Jerusalem for at søge Herren og bede om hans velsignelse. Lk 2,40 Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham. Lk 14,15 Historien om den store bryllupsfest En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu: „Det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.” Apg 3,26 Da Gud sendte sin Tjener, blev han først sendt til jer med den lovede velsignelse, som I alle sammen kan få del i, hvis I vender om fra jeres onde gerninger.” Apg 4,33 Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopstået fra de døde, og Guds nåde og velsignelse var over dem alle. Apg 13,3 Menigheden fortsatte derefter i bøn og faste, og de lagde hænderne på dem for at sende dem af sted med Guds velsignelse. Apg 14,26 Derfra sejlede de til Antiokia, hvor deres rejse var begyndt, og hvorfra de var blevet udsendt med Guds velsignelse til det arbejde, som de nu havde fuldført. Apg 20,35 Jeg har vist jer, at ved at arbejde bør vi hjælpe dem, der har svært ved at klare sig, og vi bør huske på de ord, som Herren Jesus selv sagde: ‚Der er større velsignelse ved at give end ved at modtage!’ ” Apg 26,2 Paulus løftede hånden til hilsen og begyndte: „Ærede Kong Agrippa, jeg betragter det som en velsignelse for mig, at det er over for dig, jeg i dag skal forsvare mig med hensyn til alt det, som jøderne anklager mig for, Röm 9,4 Det drejer sig jo om israelitterne, der blev udvalgt til at være Guds eget folk, og de har oplevet hans mægtige undere. Det var dem, han oprettede sine pagter med. Det var dem, der modtog Guds lov, tempeltjenesten og løfterne om velsignelse. Röm 9,6 Velsignelsen fås ved tro på Guds løfter Når nu flertallet af jøder ikke oplevede den velsignelse, som Gud havde lovet skulle komme gennem Abrahams slægt, betyder det så, at man ikke kan stole på Guds løfter? Nej, for det er ikke alle jøder, der hører med til det sande Guds folk.* Röm 10,12 I det stykke er der ingen forskel på jøder og andre folkeslag, for de har alle den samme Jesus som deres Herre, og han giver sin rige velsignelse til alle, der råber til ham om hjælp. Röm 11,12 Da jødernes afvisning af budskabet betød en rigdom af velsignelse for resten af verden, og da deres tab betød gevinst for de øvrige folkeslag, hvilken velsignelse vil der så ikke komme ud af det, når jøderne engang fuldt ud tager imod deres Messias? Röm 11,29 For når Gud har udvalgt mennesker og lovet at udøse sin nåde og velsignelse over dem, vil han altid stå ved sine løfter. Röm 15,29 Og jeg har tillid til, at når jeg kommer til jer, vil det være med stor velsignelse fra Kristus.