Bibelen på hverdagsdansk (76 Treffer)

1Mo 14,19 Han velsignede Abram med følgende ord: „Lovet være den højeste Gud, han, som er himlens og jordens skaber, han, som gav dig sejr over dine fjender. Må den højeste Guds velsignelse hvile over dig, Abram.” Så gav Abram ham en tiendedel af alt krigsbyttet. 1Mo 18,4 Lad mig sørge for, at I får vand til at vaske støvet af jeres fødder. I kan hvile jer under træet her. 1Mo 23,8 og sagde: „Hvis I kan acceptere, at jeg steder min kone til hvile i jeres land, vil jeg bede jer om at lægge et godt ord ind for mig hos Efron, Sohars søn. 1Mo 49,26 Den velsignelse, du får fra din far, overgår de ældgamle bjerges velsignelser og det, de evige høje kan tilbyde. Må disse velsignelser hvile på Josefs hoved, på issen af fyrsten blandt brødre. 2Mo 17,11 Så længe Moses løftede hænderne med staven op i luften, fik israelitterne overtaget, men så snart han sænkede hænderne for at hvile, fik amalekitterne overtaget. 2Mo 23,12 Du kan arbejde i seks dage, men på den syvende dag skal du hvile, så dine okser og æsler kan komme til kræfter, og dine slaver og de fremmede kan få hvilet ud. 2Mo 31,14 Lad jeres eget arbejde hvile på sabbatsdagen, for det skal være en hellig dag for jer. Den der vanhelliger sabbatten, skal dø. Den, der gør sit eget arbejde på sabbatten, skal fjernes fra mit folk. 2Mo 34,21 Året rundt, også i såtid og høsttid, skal I arbejde seks dage i ugen. Den syvende dag skal I hvile fra jeres arbejde. 2Mo 35,2 Hver uge må I arbejde i seks dage, men den syvende dag skal være helligdag, hvor I lader arbejdet hvile. Det er en dag, som er indviet til Herren. Hvis nogen arbejder på den dag, skal de dø. 3Mo 16,29 Det her er en permanent lov om forsoningsdagen, som skal gælde både for indfødte israelitter og de fremmede, som bor blandt Israels folk. På denne dag, den tiende dag i den syvende måned, må I ikke udføre noget arbejde, for det skal være en hvile- og fastedag. På den dag skal I forsones med Herren og renses for al jeres synd. 3Mo 23,24 „Den første dag i den syvende måned skal være en hvile- og højtidsdag, en mindedag, som indvarsles med lyden fra et vædderhorn.* 3Mo 25,5 Det korn, der vokser på markerne fra resterne af det foregående års afgrøde, og de druer, der alligevel gror på vinrankerne, må I heller ikke indhøste, for i det år skal jorden hvile sig. 3Mo 26,34 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret. 3Mo 26,43 Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. 4Mo 10,33 De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud. 4Mo 28,18 På festens første dag skal I hvile fra jeres daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. 4Mo 28,25 På festens syvende dag skal I atter lade det daglige arbejde hvile og samles for Herrens ansigt. 4Mo 28,26 Høstofferet Under høstfesten* skal I også hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. På den dag skal I ofre den første afgrøde til Herren. 4Mo 29,1 Nytårsofferet Den første dag i den syvende* måned skal I indvarsle det nye år ved hornblæsning og fest.* På den dag skal I hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. 4Mo 29,7 Ofre på forsoningsdagen På den tiende dag i den syvende måned skal I atter samles for Herrens ansigt. På den dag skal I faste og lade det daglige arbejde hvile. 4Mo 29,12 Ofre under løvhyttefesten På den 15. dag i den syvende måned skal I atter hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt, for da begynder løvhyttefesten til Herrens ære, og den varer i syv dage. 4Mo 29,35 På den ottende dag skal I hvile fra det daglige arbejde og samles for Herrens ansigt. 5Mo 5,14 men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. 5Mo 16,8 og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest. 5Mo 32,23 De mange ulykker giver dem ingen hvile, jeg skyder på dem med alle mine pile. 5Mo 33,12 Benjamin er Herrens yndling, han kan trygt hvile sig. Han beskyttes dagen lang, han omsluttes af Herrens arme. Ri 16,26 sagde han til slaven, der havde ført ham ved hånden: „Før mig hen til de store søjler som bærer taget, så jeg kan hvile mig op ad dem.” 1Sam 3,3 Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod. 1Sam 30,10 200 af de mest udmattede blev så ved bækken for at hvile sig og passe på forsyningerne, mens resten fortsatte forfølgelsen. 1Kön 2,45 men hans velsignelse vil fortsat hvile over Davids slægt, så de kan bevare kongemagten for evigt.” 2Kön 4,11 Næste gang Elisa kom på besøg, gik han op på værelset og lagde sig på sengen for at hvile sig. Hi 3,17 I døden bliver de gudløse stille, dér kan de trætte hvile ud. Hi 11,19 Du kan lægge dig trygt til hvile. Mange vil komme til dig for at få hjælp. Hi 14,6 Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig, som en arbejder, der slapper af efter dagens slid. Hi 14,13 Gid du straks ville sende mig ned i Dødsriget og lade mig hvile der, til din vrede er forbi. Når den rette tid så er inde, kan du komme og føre mig op igen. Hi 17,13 Jeg ser frem til at blive lagt i graven, hvor jeg kan hvile mig i dødens mørke. Hi 21,33 De har et stort begravelsesfølge og bliver lagt til hvile i fred. Hi 38,6 Var det dig, der skabte et fundament, som jorden kunne hvile på, Ps 95,11 Så svor jeg i min vrede: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.” Ps 119,38 Lad mig hvile i troen på dine løfter, som gælder alle, der adlyder dig. Ps 131,2 men jeg har fundet hvile og ro i dig. Som et lille barn er trygt hos sin mor, har min sjæl fundet hvile hos dig. Ps 132,3 „Jeg under mig ikke ro, jeg vil ikke lægge mig til hvile, Spr 24,34 Mens du har travlt med at hvile dig, bliver du overlistet af fattigdom. Pred 2,23 Kun lidelser og skuffelser. Selv om natten finder tankerne ingen hvile. Hvor meningsløst! Hl 1,7 „Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag? Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden? Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.” Den unge mand: Jes 11,6 Engang vil ulven og lammet følges ad, leoparden hvile sig hos gedekiddet, kalven og løven græsse sammen, så et barn kan passe dem. Jes 26,12 Herre, lad din fred hvile over os. Alt, hvad vi har udført, har du jo gjort. Jes 28,12 Han fortalte dem, hvor de kunne finde hvile og fred, men de ville ikke høre efter. Jes 66,11 Så skal I mættes ved hendes overflod og finde hvile som spædbarnet, der mættes og hviler trygt ved sin mors bryst. Jer 6,16 Jeg siger jer: I står ved en korsvej. Tænk over hvilken vej, I skal vælge. Spørg efter den rigtige vej, som jeg viste jer for længe siden. Hvis I følger den, vil I finde hvile for sjælen. Men I svarer: ‚Nej, den vej ønsker vi ikke at gå.’ Jer 31,25 Jeg giver den trætte hvile og den udkørte ny styrke. Jer 50,19 Men jeg vil føre mit folk hjem til deres eget land, så de kan bosætte sig på Karmels og Bashans marker og hvile sig mætte og tilfredse i Efraims og Gileads bjergland. Kla 1,3 Det judæiske folk blev mishandlet og ført bort som slaver. De vansmægter nu i det fremmede uden at finde hvile. De kunne ikke undslippe, da fjenden oversvømmede byen. Hes 41,6 Tilbygningen havde tre etager, og der var 30 rum på hver etage. Tempelhallens mur var bredest forneden og gik en tak indad to gange, så tilbygningens støttebjælker havde en hylde at hvile på. Bjælkerne var altså ikke bygget ind i tempelmuren, men lå på en afsats. Derfor var tilbygningens midterste etage bredere end den nederste, og den øverste var lige så meget bredere igen i forhold til den midterste. Der var trapper fra nederste etage gennem den midterste til den øverste etage. Hes 42,5 Værelserne på den øverste etage var ikke så brede som på de nederste, fordi der skulle være plads til svalegangen. Bygningen var nemlig ikke konstrueret med søjler, som svalegangen kunne hvile på. Hab 2,5 Babylonierne er berusede af deres magt, deres hovmod giver dem ingen hvile. De er grådige som dødsriget, der aldrig kan få nok. De skraber alle folkeslag til sig, men får aldrig fanger nok. Zef 2,7 Dér vil resten af Judas stamme slå sig ned og lade deres dyr græsse. De vil lægge sig til hvile i Ashkalons forladte huse, for Herren deres Gud vil tage sig af dem og velsigne dem igen. Mt 10,13 Hvis det virkelig er et gudfrygtigt hjem, så vil jeres fred hvile over det. Hvis ikke, så vil freden vende tilbage til jer. Mt 11,28 Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. Mk 6,31 „I trænger til at hvile jer,” sagde Jesus. „Lad os tage hen til et øde sted, hvor vi kan være alene.” Folk blev nemlig ved med at komme og gå, så de ikke engang havde ro til at spise. Lk 9,58 Jesus svarede: „Ræve har huler, og fugle har reder, men jeg, Menneskesønnen, har ingen steder, hvor jeg kan hvile ud og være i fred.” Röm 15,32 Derefter kommer jeg og besøger jer, om Gud vil, og jeg glæder mig til at hvile ud hos jer en tid. 2Thess 1,7 I, derimod, vil sammen med os opleve fred og hvile, når Herren Jesus kommer fra Himlen med sine mægtige engle. Hebr 3,11 Så svor jeg i min vrede: ‚De skal ikke få lov at opleve min hvile.’ ”* Hebr 3,19 Og hvorfor kom de ikke ind i det land, hvor Gud havde lovet at give dem hvile? Fordi de ikke havde tillid til ham. Hebr 4,1 Formaning til tro og lydighed som forudsætning for at gå ind til Guds hvile Løftet om at gå ind til Guds hvile gælder stadig, åndeligt set. Lad os derfor være på vagt, så ingen af jer risikerer at gå glip af den hvile. Hebr 4,2 Vi har hørt det glædelige budskab om den hvile, der venter os, akkurat som folket dengang fik løftet om hvilen i det land, Gud havde lovet dem. Men det, at de hørte løftet, betød ikke, at de fik det opfyldt, for de troede ikke på det, de hørte.* Hebr 4,3 Altså er det kun, når vi tror på Guds løfte, at vi får lov til at gå ind til hans hvile. Det passer med, hvad han sagde om de vantro: „Så svor jeg i min vrede, at de ikke skal få lov at opleve min hvile.” Det sagde Gud, selvom alt var planlagt og havde været klar siden verdens skabelse. Hebr 4,4 Der står jo et sted om den syvende dag: „Siden alting nu var fuldført, kunne Gud hvile på den syvende dag.” Hebr 4,5 Men selvom løftets land var parat, måtte Gud sige: „De skal ikke få lov at opleve min hvile.” Hebr 4,6 Der er dog alligevel nogle, som får lov til at komme ind i Guds hvile, selvom de, der først fik løftet, ikke oplevede at få det opfyldt, fordi de var ulydige mod Gud. Hebr 4,8 Hvis det var lykkedes Josva at føre folket ind til hvilens land, havde Gud ikke behøvet senere at tale om en ny tid, hvor man kunne opleve Guds hvile. Hebr 4,9 Altså er der stadig en hvile i vente til Guds folk. Hebr 4,10 De, som oplever at gå ind til den hvile, vil kunne hvile fra deres anstrengelser, ligesom Gud hvilede efter at have skabt verden. Hebr 4,11 Lad os derfor stræbe efter at komme ind i den hvile, og lad ingen af os gå glip af den på grund af ulydighed og oprør som dengang i ørkenen. Offb 14,13 Så hørte jeg en stemme fra Himlen sige: „Skriv: ‚Velsignede er alle de, der fra nu af dør i troen på deres Herre.’ Ja, siger Ånden, så kan de få lov til at hvile ud efter den hårde kamp, for deres gerninger taler deres sag.”