Bibelen på hverdagsdansk (386 Treffer)

1Mo 1,1 Hvordan Gud skaber universet I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. 1Mo 1,16 Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne. 1Mo 2,1 På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. 1Mo 11,4 Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.” 1Mo 15,5 Herren førte nu Abram udenfor og sagde: „Kig op mod himlen og prøv at tælle stjernerne. Dine efterkommere skal blive lige så talrige.” 1Mo 19,24 Med det samme lod Herren ild og svovl regne ned fra himlen over Sodoma og Gomorra. 1Mo 21,17 Men Gud hørte drengens klynken, og Herrens engel råbte fra Himlen: „Hagar, hvad er der i vejen? Du skal ikke være bange! Gud har hørt drengens klynken, dér hvor han ligger. 1Mo 22,11 I samme øjeblik lød en røst fra Himlen: „Abraham! Abraham!” „Ja, Herre,” svarede han. 1Mo 22,15 Da råbte Gud igen til Abraham fra Himlen: 1Mo 27,28 Gud vil velsigne din afgrøde med væde fra himlen og næring fra jorden. Du får korn og vin i overflod. 1Mo 28,12 Han drømte, at han så en trappe, der nåede fra jorden op til Himlen, og Guds engle gik op og ned ad trappen. 1Mo 28,16 Så vågnede Jakob og udbrød forfærdet: „Herren er på dette sted—og jeg vidste det ikke. Det her er bestemt et meget specielt sted. Det er intet mindre end Guds hus og indgangen til Himlen!” 1Mo 29,7 „Hvorfor giver I ikke fårene noget vand, så de kan vende tilbage til deres græsgang?” spurgte Jakob. „Solen står jo endnu højt på himlen, så det er da for tidligt at samle dem.” 2Mo 9,22 Så sagde Herren til Moses: „Løft din hånd mod himlen, så vil der falde hagl på mennesker og dyr og alle markens afgrøder over hele Egypten.” 2Mo 9,23 Da Moses løftede sin stav mod himlen, sendte Herren et frygteligt tordenvejr. Lynene glimtede uafladeligt, og haglene faldt tungt over hele Egypten. Det var så voldsomt, at man aldrig havde oplevet noget lignende i hele Egyptens historie. 2Mo 10,21 Niende katastrofe: Mørke Herren sagde nu til Moses: „Løft dine hænder imod himlen, og et dybt og forfærdeligt mørke vil sænke sig over Egypten—et mørke så tykt, at man kan føle det.” 2Mo 10,22 Moses rakte hånden op mod himlen, og et tykt mørke sænkede sig over landet i tre dage. 2Mo 16,4 Endvidere sagde Herren: „Jeg vil lade mad falde ned fra himlen som regn. Folket kan så hver dag gå ud og samle så meget, de har behov for til den dag. Jeg vil sætte dem på prøve for at se, om de vil følge mine befalinger. 2Mo 20,11 Jeg brugte seks dage til at skabe jorden, himlen, havet og alt hvad der findes i dem, men jeg hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede jeg hviledagen og gjorde den hellig. 2Mo 20,22 Afguder og altre Herren sagde nu til Moses: „Du skal sige til folket: Nu har I selv hørt, at jeg har talt til jer fra himlen. 2Mo 24,10 Der så de Israels Gud, og under hans fødder var der noget, der lignede en belægning af safirer, så klar som himlen. 2Mo 31,17 Det skal for altid være et tegn på min pagt med israelitterne. For på seks dage fuldendte jeg arbejdet med at skabe himlen og jorden. Men på den syvende dag hvilede jeg mig efter det fuldførte værk.” 5Mo 1,10 Herren har gjort jer til et stort folk, så talrige som stjernerne på himlen. 5Mo 1,28 Hvad er det dog, vi har indladt os på?’ Spionerne tog modet fra folket ved at berette om landets indfødte, der var langt højere og stærkere end os, og om deres befæstede byer, hvis mure nåede til himlen! De fortalte tilmed, at de havde set anakitiske* kæmper i landet. 5Mo 3,24 ‚Herre, min Gud! Du har vist mig din storhed og magt. Findes der nogen gud i himlen eller på jorden, der handler så underfuldt som dig? 5Mo 4,11 Folket stod ved bjergets fod, mens bjerget var i brand, og flammerne slog op mod himlen gennem mørke og sorte skyer. 5Mo 4,19 Løft heller ikke blikket mod himlen for at tilbede solen, månen og stjernerne, selv om andre folk dyrker den slags. Det vil Gud ikke tillade jer at gøre, 5Mo 4,26 I dag kalder jeg himlen og jorden til vidne på, at hvis I trodser det her bud, vil I blive rykket op fra det land, I nu skal ind og tage i besiddelse. 5Mo 4,36 Han talte med vældig røst fra Himlen for at retlede sit folk, og han lod almindelige mennesker se den guddommelige ild, og han talte til folket fra ilden. 5Mo 4,39 Kan I da være i tvivl om, at Herren er Gud både i Himlen og på jorden, og at der ikke findes nogen anden Gud end ham? 5Mo 10,14 Ham tilhører alt på jorden og i himlen, 5Mo 11,11 men det land, der ligger foran jer, er et frodigt land med bakker og dale, hvor regnen falder fra himlen og vander jorden, 5Mo 26,15 Se derfor i nåde til os fra din hellige bolig i Himlen. Velsign dit folk og det land, du har givet os, et land, der „flyder med mælk og honning”, sådan som du lovede vores forfædre.’ 5Mo 28,24 I stedet for regn sender Herren sandstorme fra himlen, indtil landet ligger øde, og I er tilintetgjort. 5Mo 30,12 De er ikke oppe i himlen, således at nogen ville spørge: ‚Hvem kan stige op til himlen for at få fat i dem og fortælle os om dem, så vi kan handle efter dem?’ 5Mo 30,19 I dag kalder jeg himlen og jorden til vidne på, at jeg har givet jer valget mellem livet og døden, mellem velsignelsen og forbandelsen. Vælg nu livet, så I og jeres børn får et godt liv. 5Mo 31,28 Kald nu alle folkets ledere sammen, så jeg kan tale til dem og kalde himlen og jorden til vidne imod dem. 5Mo 33,26 Der er ingen som Israels Gud. Han farer frem over himlen for at hjælpe, han rider på skyerne som en konge. 5Mo 33,28 Israel skal bo i tryghed, Jakobs børn får egen bolig i et land fyldt med korn og vin, hvor himlen drypper af væde. Jos 2,11 Så det er ikke underligt, at vi har tabt modet. Ingen tør kæmpe imod jer, når de ved, at Herren, jeres Gud, er den øverste Gud i Himlen og på jorden. Jos 10,11 Da de flygtende amoritter kom til skråningen ved Bet-Horon lod Herren store hagl falde ned over dem fra himlen hele vejen til Azeka, så mange af dem døde. Haglene dræbte flere, end israelitterne gjorde med deres sværd. Jos 10,13 Og solen og månen stod stille, indtil israelitterne havde tilintetgjort deres fjender. Er det ikke sådan, der står i „Den Retskafnes Bog”? Den dag stod solen stille midt på himlen og ventede næsten en hel dag med at gå ned. Ri 5,4 Herre, da du førte dit folk op fra Seir, da du ledte os fra Edoms land, da skælvede og rystede jorden, himlen kunne ikke holde tæt, skyerne rystede regnen af sig. Ri 13,20 Da flammerne slog op fra alteret mod himlen, steg englen opad midt i flammerne. Da Manoa og hans kone så det, faldt de på knæ med ansigtet mod jorden i tilbedelse. 1Sam 2,10 De, som kæmper mod Herren, kvæstes. Han tordner imod dem fra Himlen. Herren dømmer alle på jorden. Han giver sin konge styrke og stor magt til sin salvede.* 1Sam 11,9 Sendebudene vendte derefter tilbage til Jabesh i Gilead med følgende besked fra Saul: „I morgen når solen står højest på himlen, kommer vi og redder jer.” Indbyggerne jublede, da de fik det at vide, 2Sam 22,14 Herren tordnede fra himlen, den højeste Gud lod sin røst høre. 1Kön 8,22 Salomons bøn til Herren Salomon stillede sig nu hen foran Herrens alter med hænderne løftet mod Himlen, mens hele forsamlingen så til. 1Kön 8,27 Er det muligt, at Gud kan tage bolig på jorden? Hvis Himlen er for lille til at rumme dig, Herre, hvordan kan du da bo i det hus, jeg har bygget? 1Kön 8,30 Ja, hør hver eneste bøn, som dit folk beder til dig, vendt mod dette sted. Hør os i din bolig i Himlen og tilgiv os. 1Kön 8,32 så hør dem i Himlen. Frikend den uskyldige og døm den skyldige. 1Kön 8,34 så hør dit folks bøn fra din bolig i Himlen, tilgiv dem og lad dem få lov at vende tilbage til deres land, som du gav deres forfædre. 1Kön 8,36 så hør dem fra din bolig i Himlen og tilgiv dit folk, Israel. Lær dem at følge dine veje, og lad igen regnen falde på den jord, du gav dem. 1Kön 8,43 så hør dem i Himlen, hvor du bor, og svar på deres bøn. Da skal alle jordens folkeslag høre om dig og have ærefrygt for dig ligesom dit folk, Israel, og hele verden vil forstå, at det hus, som jeg har bygget, er indviet til dig. 1Kön 8,48 da hør deres bøn i din bolig i Himlen og hjælp dem, når de ærligt vender sig til dig og beder om hjælp, vendt mod det land, du gav deres forfædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din ære. 1Kön 18,24 Så skal I bede til jeres gud, mens jeg vil bede til Herren. Den gud, der svarer ved at sende ild fra himlen og antænde brændet på sit alter, er den sande Gud!” Hele forsamlingen syntes godt om det forslag. 1Kön 18,38 Da faldt Herrens ild fra himlen og fortærede brændofferet, brændet, stenene og jorden rundt om, ja selv vandet i renden slikkede ilden op! 1Kön 18,45 Kort efter var himlen sort af regnskyer, og det blæste op til storm. Ahab steg op i sin vogn og kørte af sted mod Jizre’el. 2Kön 1,10 Men Elias svarede: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Så fór Guds ild ned og dræbte dem alle. 2Kön 1,12 Men Elias svarede som før: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Igen fór Guds ild ned og dræbte dem alle. 2Kön 2,1 Elias bliver taget op til Himlen Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde: Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal.* 2Kön 2,11 Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind. 2Kön 19,15 „Herre, Israels Gud!” bad han. „Du sidder på din trone højt over de mægtigste engle. Du alene er Herre over alle jordens riger. Du skabte himlen og jorden. 1Chr 16,26 Andre folks guder er falske guder, men Herren har skabt både himlen og jorden. 1Chr 16,31 lad himlen glæde sig og jorden juble. Udråb blandt folkene: „Herren har bevist, han er konge!” 1Chr 21,26 hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Han bad Herren om nåde, og Herren svarede ved at sende ild fra himlen, som fortærede ofrene på alteret. 1Chr 29,11 Storhed og magt, ære og herlighed tilhører dig, Herre, for alt i himlen og på jorden er dit. Du er den almægtige hersker, højt ophøjet over alt og alle. 2Chr 2,5 Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed? Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham. 2Chr 2,11 Lovet være Herren, Israels Gud, som skabte himlen og jorden, og som har givet David en intelligent og dygtig søn til at bygge et tempel til Herren og et palads til sig selv. 2Chr 6,13 Han havde fået konstrueret en platform af bronze midt i forgården. Den var 2,25 m lang, 2,25 m bred og 1,35 m høj. Salomon knælede nu ned på platformen med hænderne løftet mod himlen 2Chr 6,18 Er det muligt, at Gud kan tage bolig på jorden? Hvis Himlen er for lille til at rumme dig, Herre, hvordan kan du da bo i det hus, jeg har bygget? 2Chr 6,21 Ja, hør hver eneste bøn, som dit folk beder til dig, vendt mod dette sted. Hør os i din bolig i Himlen og tilgiv os. 2Chr 6,23 så hør dem i Himlen. Frikend den uskyldige og døm den skyldige. 2Chr 6,25 så hør dit folks bøn fra din bolig i Himlen, tilgiv dem og lad dem få lov at vende tilbage til deres land, som du har givet dem og deres forfædre. 2Chr 6,27 så hør dem fra din bolig i Himlen og tilgiv dit folk, Israel. Lær dem at følge dine veje, og lad igen regnen falde på den jord, du gav dem. 2Chr 6,33 så hør dem i Himlen, hvor du bor, og svar på deres bøn. Da skal alle jordens folkeslag høre om dig og have ærefrygt for dig ligesom dit folk, Israel, og hele verden vil forstå, at det hus, som jeg her har bygget, er indviet til dig. 2Chr 6,38 da hør deres bøn i din bolig i Himlen og hjælp dem, når de ærligt vender sig til dig og beder om hjælp, vendt mod det land, du gav deres forfædre, mod den by, du har udvalgt, og det hus, jeg har bygget til din ære. Tilgiv dit folk deres ulydighed mod dig. 2Chr 7,1 Templet indvies Da Salomon var færdig med at bede, faldt der ild ned fra himlen og fortærede offerdyrene på alteret, og Herrens herlighed fyldte templet, så præsterne ikke kunne gå derind. 2Chr 7,14 og hvis mit folk da ydmyger sig i bøn, søger mig og vender sig fra deres onde handlinger, da vil jeg høre deres bøn i Himlen, tilgive deres synder og genoprette deres land. 2Chr 20,6 „Herre, vores fædres Gud, du som regerer i Himlen og over alle jordens riger. Du har den højeste magt, og ingen kan besejre dig. 2Chr 28,9 Men profeten Oded, som boede i Samaria, gik den hjemvendende hær i møde uden for byen med følgende budskab: „Herren, jeres fædres Gud, ønskede at straffe Judas folk, og derfor lod han jer sejre over dem. Men I gik for langt i jeres hensynsløse nedslagtning, som råber til himlen. 2Chr 30,27 Til sidst rejste præsterne og levitterne sig for at nedbede Herrens velsignelse over folket, og i sin bolig i Himlen hørte Herren deres bøn og velsignede dem alle. Neh 2,4 „Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte kongen. Da sendte jeg en bøn op til Gud i Himlen Neh 8,6 Da han åbnede bogen, lovpriste han Herren, den Almægtige, og folket svarede „Amen!” mens de løftede hænderne mod himlen. Derefter lagde de sig på knæ med ansigtet mod jorden i tilbedelse til Herren. Neh 9,6 „Du er Gud, du er den eneste! Du skabte himlen med alle dens stjerner, jorden med alt, hvad den rummer, havene med alt, hvad der findes i dem. Fra dig udspringer alt liv, og hele himlen tilbeder dig. Neh 9,13 Du steg ned på Sinais bjerg og talte til folket fra Himlen. Du gav dem retfærdige regler, gode love, bud og befalinger. Neh 9,15 Du stillede deres sult med brød fra himlen, slukkede deres tørst med vand fra en klippe. Du bød dem gå hen og indtage landet, det land, du havde lovet dem. Neh 9,28 Men så snart der igen var fred, gjorde de atter oprør imod dig. Du gav dem påny i fjendevold, så de igen måtte råbe til dig om hjælp. Du hørte deres bøn i himlen og reddede dem gang på gang. Hi 11,8 Den når højere op end himlen og dybere ned end dødsriget. Sammenlignet med ham har du hverken visdom eller magt. Hi 14,12 sådan er et menneske borte, når livet først rinder ud. Det rejser sig ikke fra graven, så længe himlen og jorden er til. Hi 16,19 Allerede nu har jeg et vidne i Himlen, en forsvarer, der taler min sag i det høje. Hi 20,6 Selv om deres selvglæde når til himlen, og de går med næsen i sky, Hi 25,2 „Gud har al magt og autoritet. I himlen hersker der fred. Hi 26,13 Ved et pust fra ham klarede himlen op, han gennemborede den flygtende slange. Hi 28,24 for han skuer ud over jorden, han ser alt, hvad der sker under himlen. Hi 35,5 Se på himlen højt over dit hoved, på skyerne, som overgår din forstand. Hi 37,3 Lynene glimter hen over himlen og rækker helt til jordens ende. Hi 38,29 Fra hvis moderskød kommer isen? Hvem føder rimfrosten fra himlen? Hi 38,41 Hvem sørger for føde til ravnen, når dens sultne unger rejser sig og råber til himlen efter mad? Ps 2,4 Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.