Bibelen på hverdagsdansk (289 Treffer)

1Mo 15,15 (Dette skal dog ikke ske i din tid. Du skal nå en høj alder og dø i fred.) 1Mo 19,8 Jeg har to døtre, som endnu er jomfruer. Dem kan jeg bringe ud til jer. Så kan I gøre med dem, hvad I vil. Men I må lade disse mænd i fred. De er mine gæster og under min beskyttelse.” 1Mo 26,29 sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.” 1Mo 46,30 Derefter sagde Jakob til Josef: „Nu kan jeg dø i fred, for jeg har med egne øjne set, at du er i live.” 2Mo 4,18 Moses vender tilbage til Egypten Så gik Moses hjem til sin svigerfar Jetro og sagde: „Jeg vil gerne rejse tilbage til Egypten og besøge min familie og se om de lever endnu.” „Gå du blot, og fred være med dig,” svarede Jetro. 2Mo 4,26 Så lod Herren ham være i fred. (Med udtrykket „blodig ægtemand” hentydede hun til omskærelsen.) 2Mo 14,12 Sagde vi ikke til dig dengang, at du skulle lade os være i fred? Hellere være slaver for egypterne end blive slagtet ned her i ørkenen!” 3Mo 25,19 Ja, hvis I adlyder mig, skal I opleve en god høst, have rigeligt at spise og have fred i landet. 3Mo 26,6 for jeg vil give jer fred, og I skal lægge jer til ro uden frygt. Jeg vil jage de vilde dyr bort og sørge for, at landet ikke hærges af krig. 3Mo 26,34 Da skal jorden langt om længe få fred og hvile. Og den skal få godtgjort alle de år, I udpinte den. Den skal ligge brak i den tid, I opholder jer som fanger i fjendens land. I den tid skal jorden opleve fred og ro. Det skal være den sabbatshvile, jeg godtgør den, fordi I udpinte den ved at overtræde budet om sabbatåret. 3Mo 26,43 Men i mellemtiden skal landet opleve fred og hvile, for jeg godtgør landet de tabte sabbatter, mens folket i eksil må afsone straffen for at have forkastet mine love og forskrifter. 4Mo 6,24 Herren velsigne dig og bevare dig. Herren våge over dig og være dig nådig. Herren være dig nær og give dig fred. 4Mo 32,17 mens vi selv ruster os til krig og går i spidsen for Israels folk ind i landet, så vi kan sikre os, at de når deres bestemmelsessted, hvor de kan slå sig ned i fred og ro. Men forinden må vi bygge befæstede byer til vores familier for at sikre os, at de ikke bliver udplyndret af de øvrige indbyggere i området. 4Mo 33,55 Men hvis I undlader at jage folkene bort, vil de af dem, som bliver tilbage, blive som en torn i øjet og et spyd i siden på jer, for de vil ikke lade jer være i fred. 5Mo 7,2 Når Herren, jeres Gud, har udleveret dem til jer, skal I udrydde dem totalt. I må ikke skåne nogen af dem eller slutte fred med dem. 5Mo 20,12 Men hvis de ikke vil slutte fred, skal I belejre byen, 5Mo 32,25 På gaden slår fjenden børnene ned, i hjemmene er der hverken ro eller fred. Både børn og unge vil miste livet. De gamle har hvert et håb opgivet. Jos 9,11 Derfor sagde vores ledere og landsmænd til os: ‚Tag proviant med og begiv jer ud på den lange rejse. Opsøg israelitterne og sig, at vi er villige til at lade dem regere over os, hvis de vil slutte fred med os.’ Jos 9,15 Josva sluttede derefter fred med dem, og de israelitiske ledere bekræftede aftalen med en bindende ed. Jos 9,18 Men de angreb dem ikke, for deres ledere havde lovet dem fred i Herrens, Israels Guds, navn. Da beklagede israelitterne sig over for deres ledere. Jos 10,1 Solen står stille under kampen mod amoritterne Da kong Adonitzedek af Jerusalem hørte, hvordan Josva havde erobret og fuldstændig ødelagt Aj og Jeriko og dræbt de to byers konger, og at gibeonitterne havde sluttet fred med Israels folk, så de nu var deres allierede, Jos 10,4 „Kom og hjælp mig med at udrydde gibeonitterne,” opfordrede han, „for de har sluttet fred med Josva og Israels folk.” Jos 11,19 Ingen af dem sluttede fred med israelitterne bortset fra hivvitterne i Gibeon. Alle de andre folk blev udslettet. Jos 11,20 Herren havde nemlig forhærdet alle disse konger, så de hellere ville gå i kamp mod Israel end forsøge at slutte fred. De blev alle dræbt uden skånsel, sådan som Herren havde befalet Moses. Jos 11,23 Josva indtog således hele landet, sådan som Herren havde befalet Moses, og han fordelte jorden mellem Israels stammer, så de hver fik deres arvelod. Derefter var der endelig fred og ro i landet. Jos 21,44 Derefter gav Herren dem fred og ro i landet, sådan som han havde lovet; ingen kunne klare sig imod dem, for Herren overgav deres fjender til dem. Jos 22,4 Nu har Herren endelig givet os fred og fremgang i landet, sådan som han lovede. Derfor er det på tide, at I vender hjem til det land på den anden side af Jordanfloden, som Moses gav jer. Jos 23,1 Josvas afskedstale til lederne Der var nu gået lang tid, efter at Herren havde givet israelitterne fred for deres fjender. Josva var blevet en gammel mand, Ri 2,2 I måtte til gengæld ikke slutte fred med landets indbyggere, men derimod sørge for at ødelægge deres afgudsaltre. Hvorfor har I nu været ulydige og ikke overholdt jeres del af pagten? Ri 3,11 De næste 40 år var der fred i landet, indtil Otniel døde. Ri 3,30 Den dag led Moab et sviende nederlag til Israel, hvorefter der var fred i landet de næste 80 år. Ri 5,31 Herre, må alle din fjender gå til grunde som Sisera, men må de, som elsker dig, stråle som den opgående sol. Derefter var der fred i landet i 40 år. Ri 6,23 Men Herren sagde: „Fred være med dig! Vær ikke bange. Du skal ikke dø.” Ri 6,24 På det sted byggede Gideon et alter for Herren og kaldte det „Herrens fred”. Det står stadig i Ofra, på den jord, der tilhører Abiezers slægt. Ri 8,28 Midjanitterne var nu besejret og udgjorde ikke længere nogen trussel for Israel. De næste 40 år var der fred i landet, så længe Gideon levede. Ri 18,7 Derefter fortsatte de fem mænd til byen Lajish. De så, at byens folk levede ubekymret i fred og sikkerhed ligesom sidonierne, at de var velstående og ikke manglede noget, og at de boede langt fra Sidon og ingen kontakt havde med de omkringboende aramæere. Ri 21,13 Derefter sendte man en delegation af sted for at fortælle de 600 overlevende benjaminitter ved Rimmons klippe i ørkenen, at de nu kunne tage hjem i fred. Rut 3,3 Hør nu godt efter: Tag dig et bad, tag lidt parfume på og dit pæneste tøj og gå så ud til tærskepladsen. Sørg for, at han ikke ser dig. Lad ham spise og drikke i fred. 1Sam 1,17 „Hvis det er sådan, det forholder sig, så gå du blot herfra med fred,” svarede Eli. „Må Israels Gud bønhøre dig, hvad du end har bedt ham om.” 1Sam 7,14 De israelitiske byer mellem Ekron og Gat samt de øvrige områder, som filistrene havde erobret, fik Israel nu tilbage. I den periode var der også fred mellem israelitterne og amoritterne. 1Sam 11,1 Saul besejrer ammonitterne Engang rykkede ammonitterkongen Nahash ud og belejrede den israelitiske by Jabesh i Gilead. Byens indbyggere bad om fred. „Slå os ikke ihjel, så vil vi underkaste os,” bad de. 1Sam 20,42 „Gå med fred!” sagde Jonatan. „Husk, at Herren var vidne til den pagt, vi indgik med hinanden. Han vil altid stå som vidne mellem os to og mellem vores børn.” 1Sam 25,6 „David, Isajs søn, siger: Må Herrens fred og velsignelse være over dig og din familie og alt, hvad du ejer. 1Sam 27,1 David går i filistrenes tjeneste Men David følte sig stadig ikke tryg ved Saul. Han tænkte: „En skønne dag får Saul ram på mig. Jeg må hellere prøve lykken hos filistrene. Så kan det være, Saul indstiller jagten, og jeg kan være i fred for ham.” 2Sam 3,12 Derpå sendte Abner bud til David: „Lad os slutte fred. Så vil jeg hjælpe dig til at blive konge over hele Israel.” 2Sam 7,1 Guds pagtsløfte til David og hans slægt David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, så israelitterne ikke længere lå i konstant krig med nabofolkene. 2Sam 7,10 Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg „bygge” dig et kongehus. 2Sam 10,19 Da Hadadezers vasalkonger så, at aramæerne var blevet slået, sluttede de fred med israelitterne og blev underlagt Israels herredømme. Fra da af turde aramæerne ikke længere hjælpe ammonitterne. 2Sam 18,28 Da Ahima’atz kom nærmere, råbte han til kongen: „Fred være med dig!” og bøjede sig til jorden. Så tilføjede han: „Lovet være Herren, din Gud, som har givet dig sejr over de oprørere, der vovede at sætte sig op imod dig!” 2Sam 19,23 „Lad mig være i fred, Zerujas sønner!” svarede David. „I siger mig altid imod. Nej, i dag skal ingen lide døden. Lad os hellere feste, for i dag er jeg igen blevet konge i Israel!” 2Sam 20,21 Jeg er kun ude efter en mand ved navn Sheba fra Efraims bjergland, for han har gjort oprør imod kong David. Hvis I vil udlevere ham til os, skal vi gerne lade jeres by være i fred.” „Godt,” svarede kvinden, „så smider vi hans hoved over muren ned til jer.” 2Sam 21,1 Gibeonitternes hævn Mens David var konge, blev landet ramt af en hungersnød, der varede i tre år. David søgte derfor råd hos Herren, som svarede: „Hungersnøden skyldes den synd, som Saul og hans familie begik ved at slå nogle gibeonitter ihjel på trods af, at Israelitterne havde lovet at lade dem være i fred.” 1Kön 5,4 Salomon regerede over en række vasalstater fra Tifsa ved Eufratfloden mod nord til Gaza mod syd, og han havde fred til alle sider. 1Kön 5,5 Så længe Salomon levede, havde Israels befolkning fred lige fra Dan i nord til Be’ersheba i syd, og alle kunne i ro og mag dyrke deres figentræer og vinplanter. 1Kön 8,56 „Lovet være Herren, som har indfriet sit løfte og givet Israel fred! Han har opfyldt alle de løfter, han gav til sin tjener Moses. 1Kön 22,45 Han indgik forbund med kong Ahab af Israel, så der var fred mellem de to lande. 2Kön 5,19 „Du kan tage af sted med fred i sindet,” sagde Elisa, og så tog Na’aman af sted. 2Kön 9,18 Straks blev en ryttersoldat sendt af sted. „Kongen vil vide, om du er ven eller fjende,” sagde soldaten til Jehu. „Har du fredelige hensigter?” Jehu svarede: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” Soldaten drejede så hesten omkring og sluttede sig til Jehus følge. Udkigsposten meldte nu tilbage til kongen, at rytteren ikke kom tilbage. 2Kön 9,19 Da sendte kongen endnu en rytter af sted. Også han forlangte i kongens navn at få at vide af Jehu, om han var ven eller fjende. Og Jehu svarede som før: „Det kommer ikke dig ved, men hvis du selv vil have fred, så slut dig til mig.” 2Kön 9,22 „Er der fred ved fronten, Jehu?” spurgte kong Joram. Jehu svarede: „Hvordan skulle der kunne være fred, så længe din mors trolddomskunster og afgudsdyrkelse stadig florerer i landet?” 2Kön 9,31 og da Jehu kørte ind gennem byens port, råbte hun ned til ham: „Kommer du med fred, du, der har myrdet din egen herre, som Zimri gjorde?” 2Kön 13,5 Derfor sendte Herren dem en leder, der befriede Israel fra det aramæiske tyranni. Derefter var der fred og tryghed i Israel som før. 2Kön 20,19 „Det er godt at høre fra Herren,” sagde Hizkija. Han tænkte ved sig selv: „Der er i det mindste fred og ro, så længe jeg lever.” 2Kön 22,20 Jeg vil udskyde dommens time over Jerusalem, så byen ikke bliver ødelagt i din levetid. Du skal få lov at dø i fred og blive skånet for at være vidne til den katastrofe, jeg sender over dette sted.” Med det budskab vendte de tilbage til kongen. 1Chr 12,19 Da kom Guds Ånd over Amasaj, der senere blev en af lederne blandt „De Tredive”, og han udbrød: „Vi står bag dig, David! Vi er med dig, Isajs søn! Fred og fremgang til dig! De, der hjælper dig, får succes, for din Gud er med dig!” Da bød David dem velkommen og gjorde dem til officerer i sin hær. 1Chr 17,9 Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt, og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred fra alle dine fjender. Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg „bygge” dig et kongehus. 1Chr 19,19 Da Hadadezers vasalkonger så, at aramæerne var blevet slået, sluttede de fred med David og blev underlagt hans herredømme. Fra da af turde aramæerne ikke længere hjælpe ammonitterne. 1Chr 22,9 Men du skal få en søn, som vil blive en fredens mand. Jeg vil sørge for, at han kan leve i fred med alle nabofolkene rundt omkring jer. Han skal hedde Salomon,* for i hans regeringstid vil Israel have fred. 1Chr 22,18 „Herren vil være med jer!” sagde han. „Han har givet os fred med nabofolkene. Han har hjulpet mig med at besejre dem, og de er nu underlagt Herren og hans folk. 1Chr 23,25 David sagde: „Nu har Herren, Israels Gud, givet os fred til alle sider. Nu kan han bo i Jerusalem for evigt. 2Chr 13,23 Da Abija døde, blev han begravet i familiegravstedet i Davidsbyen. Hans søn Asa overtog derefter magten, og under hans regering var der fred i landet i 10 år. 2Chr 14,4 Som følge af, at Asa fjernede alle røgelsesaltre og offersteder for afguderne rundt omkring i Judas byer, sørgede Gud for fred i landet. 2Chr 14,6 Han sagde til Judas folk: „Nu er der fred i vores land, fordi vi har søgt Herren, og det er ham, der har givet os den fred. Lad os derfor benytte chancen til at befæste byerne med mure, tårne og forskansede porte.” Så gik de i gang med arbejdet, der forløb godt. 2Chr 15,15 Alle var glade over den pagt, de havde sluttet med Herren, for de havde gjort det af et oprigtigt hjerte og med fuldt overlæg. Derfor velsignede Herren dem og gav dem fred til alle sider. 2Chr 20,30 Derefter var der ro i landet, for Gud gav Joshafat fred til alle sider. 2Chr 32,22 Sådan frelste Herren kong Hizkija og Jerusalems indbyggere fra assyrerkongen og deres øvrige fjender, så der fra den tid var fred til alle sider. 2Chr 34,28 Jeg vil udskyde dommens time over Jerusalem, så byen ikke bliver ødelagt i din levetid. Du skal få lov at dø i fred og blive skånet for at være vidne til den katastrofe, jeg sender over dette sted og dets indbyggere.’ ” Med det budskab vendte de tilbage til kongen. Neh 9,28 Men så snart der igen var fred, gjorde de atter oprør imod dig. Du gav dem påny i fjendevold, så de igen måtte råbe til dig om hjælp. Du hørte deres bøn i himlen og reddede dem gang på gang. Est 8,16 Det var indvarslingen af en ny tid med fred og glæde for jøderne. Est 9,22 Det skulle være dage med fest og glæde til minde om dengang, jøderne fik fred for deres fjender, og deres fortvivlelse blev vendt til glæde. De skulle sende madvarer til hinanden og give gaver til de fattige. Hi 3,13 Jeg ville hellere have været død, så jeg kunne sove i fred i min grav, Hi 3,18 Dér har selv fangerne fred, hører ikke længere vagternes råben. Hi 5,23 Markens sten skader ikke din plov, du kan passe din jord i fred for vilde dyr. Hi 7,16 Jeg kan ikke holde livet ud længere! Lad mig være i fred den korte tid, jeg har tilbage! Hi 7,19 Hvorfor ikke bare ignorere mig, lade mig være i fred længe nok til at synke mit spyt? Hi 10,20 Jeg har ikke mange dage tilbage af mit liv. Kan jeg ikke få lidt fred og trøst til sidst? Hi 11,18 Du får nyt mod og fornyet håb, du får lov til at leve i fred og sikkerhed. Hi 12,6 Røvere lever i fred, de, der trodser Gud, er i sikkerhed. De tror kun på sig selv og deres egen styrke. Hi 14,6 Giv mig en smule fred, så jeg kan hvile mig, som en arbejder, der slapper af efter dagens slid. Hi 16,12 Jeg levede i fred, indtil han knuste mig. Han greb mig i nakken og slog mig fordærvet. Han stillede mig op som en skydeskive, Hi 20,23 Mens de sidder i fred og spiser, rammes de af Guds vrede, han lader slagene hagle ned over dem. Hi 21,33 De har et stort begravelsesfølge og bliver lagt til hvile i fred. Hi 22,17 De sagde til den almægtige Gud: ‚Lad os være i fred! Hvad kan du gøre for os!’ Hi 22,21 Slut nu fred med Gud, lad dig forsone med ham, så du igen kan blive lykkelig. Hi 24,23 Gud lader dem leve en tid i fred, men han holder øje med dem. Hi 25,2 „Gud har al magt og autoritet. I himlen hersker der fred. Ps 27,6 Dér kan jeg være i fred, for fjenden kan ikke nå mig. Dér vil jeg bringe ofre til Herren og lovprise ham af hele mit hjerte. Ps 29,11 Han styrker sit folk, velsigner det med fred. Ps 34,15 Hold jer fra det onde, gør det gode og stræb efter fred. Ps 35,20 De ønsker ikke at skabe fred, men planlægger ondt mod uskyldige folk.