Bibelen på hverdagsdansk (103 Treffer)

1Kön 17,1 Elias profeterer hungersnød over Israel Der var på det tidspunkt en profet ved navn Elias, som boede i Tishbe i Gilead. Han kom til kong Ahab i Samaria med et budskab fra Herren: „Så sandt Herren lever—Israels Gud, som jeg tilbeder og tjener—så skal der i de kommende år hverken falde regn eller dug uden på min udtrykkelige befaling!” 1Kön 17,2 Derefter sagde Herren til Elias: 1Kön 17,5 Elias gjorde, som Herren sagde, og holdt sig skjult i kløften, 1Kön 17,8 Da sagde Herren til Elias: 1Kön 17,10 Så tog Elias til Zarepta. Uden for byens port så han en enke, der gik og samlede brænde. Han kaldte på hende og bad om lidt vand at drikke. 1Kön 17,13 „Du skal ikke være bange,” sagde Elias. „Gå bare hjem og gør, som du har sagt. Bag brødet, men kom så tilbage og giv det til mig! Bagefter kan du bage noget til dig selv og din søn, 1Kön 17,15 Så gjorde enken som Elias sagde. Elias og enken og hendes søn havde derefter nok at spise, 1Kön 17,16 for som Herren havde sagt gennem Elias, sådan blev det: Melet i krukken slap ikke op, og kanden med olie blev ikke tom. 1Kön 17,19 „Giv drengen til mig!” svarede Elias. Så tog han drengen i sine arme, bar ham ovenpå til gæsteværelset, hvor han boede, og lagde ham på sengen. 1Kön 17,22 Herren hørte Elias’ bøn, og drengen blev levende igen. 1Kön 17,23 Så fulgte Elias ham nedenunder til hans mor. „Se, her er din søn!” sagde han. „Han lever!” 1Kön 18,1 Elias vender tilbage til kong Ahab I tørkens tredje år sagde Herren til Elias: „Opsøg kong Ahab og sig til ham, at det ikke varer længe, før jeg sender regn igen.” 1Kön 18,2 Så tog Elias af sted for at finde Ahab. Ahab havde en hofchef ved navn Obadja, som var en mand, der virkelig havde ærefrygt for Herren. Engang, da Jezabel havde forsøgt at udrydde alle Herrens profeter, havde Obadja skjult 100 af dem i to huler, 50 i hver, og han havde sørget for mad og drikke til dem. Hungersnøden i Samaria var efterhånden blevet helt ulidelig. Derfor tilkaldte Ahab Obadja og sagde til ham: „Vi bliver nødt til at rejse rundt i landet til alle bække og kildevæld for om muligt at finde græsning til mine heste og muldyr. Ellers bliver vi nødt til at aflive nogle af dem!” 1Kön 18,7 Mens Obadja nu vandrede af sted, stod Elias pludselig foran ham. Obadja genkendte ham og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden i ærbødighed. „Er det virkelig dig, Elias, min herre?” 1Kön 18,8 „Ja, det er mig,” svarede Elias. „Gå hen til kongen og sig, at jeg vil tale med ham.” 1Kön 18,11 Nu står du så her og siger: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’ 1Kön 18,14 Og nu siger du: ‚Sig til kongen, at Elias er her!’—Åh nej, han slår mig ihjel!” 1Kön 18,15 Elias svarede: „Så sandt Herren lever, den almægtige Gud, som jeg tjener, jeg vil mødes med Ahab i dag!” 1Kön 18,16 Styrkeprøven på Karmels bjerg Så tog Obadja af sted for at fortælle Ahab, at Elias var kommet, og Ahab gik ham i møde. 1Kön 18,17 „Er det virkelig dig, din ulykkesfugl?” udbrød Ahab ved synet af Elias. „Det er jo dig, vi kan takke for al den elendighed!” 1Kön 18,18 „Nej, den elendighed kan du takke dig selv for,” svarede Elias, „for det er dig og din fars slægt, der nægter at adlyde Herrens befalinger, fordi I hellere vil dyrke Ba’al. 1Kön 18,21 Elias stillede sig op foran hele forsamlingen og råbte: „Hvor længe vil I stå med et ben i hver lejr? Hvis I mener, at Herren er den sande Gud, så bring jeres ofre til ham, men mener I, det er Ba’al, så bring jeres ofre til ham.” Der var dødstille. 1Kön 18,22 Så fortsatte Elias: „Jeg er den eneste af Herrens profeter, der er tilbage, mens der er 450 ba’alsprofeter. 1Kön 18,25 Så vendte Elias sig mod ba’alsprofeterne. „I kan begynde, siden I er de fleste,” sagde han. „Vælg jeres tyr, gør den i stand og bed til jeres gud. Men I må ikke sætte ild til brændet!” 1Kön 18,27 Ved middagstid begyndte Elias at håne dem. „I må råbe noget højere!” sagde han. „Det er jo en gud, I skal råbe op! Enten sidder han og filosoferer, eller han er gået på toilettet, eller han er ude at rejse. Måske er han faldet i søvn, så han først lige skal vågne?” 1Kön 18,30 Til sidst råbte Elias til folket: „Kom herover til mig!” Og mens hele forsamlingen flokkedes om ham, gav han sig til at genopbygge Herrens alter, som var blevet revet ned. 1Kön 18,36 På det tidspunkt hvor man bringer aftenofferet, gik Elias frem til alteret og bad: „Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, lad det i dag blive klart for enhver, at du er Israels Gud, og at jeg som din tjener har gjort det her på din befaling! 1Kön 18,40 „Grib alle ba’alsprofeterne!” beordrede Elias. „Lad ingen undslippe!” Da de var pågrebet, lod Elias dem føre ned til Kishonbækken, hvor han slog dem ihjel. 1Kön 18,41 Elias venter på regn Derefter sagde Elias til Ahab: „Nu kan du godt give dig til at spise og drikke, for jeg hører susen af et mægtigt regnvejr!” 1Kön 18,42 Det gjorde Ahab så, mens Elias gik op på toppen af Karmels bjerg og lagde sig på knæ på jorden med ansigtet mellem knæene. 1Kön 18,43 „Gå hen og se ud over havet!” sagde han til sin tjener. Tjeneren gjorde, som han fik besked på, men han kom hurtigt tilbage. „Der er ikke noget at se!” sagde han. Syv gange bad Elias ham gå hen og spejde ud over havet. De første seks gange kom tjeneren tilbage uden at kunne se noget tegn på regn, 1Kön 18,44 men den syvende gang sagde tjeneren: „Nu kan jeg se en lille sky i horisonten; den er på størrelse med en hånd!” Da udbrød Elias: „Skynd dig hen til kong Ahab og sig, at han skal spænde for sin vogn og skynde sig hjem, før regnen forhindrer ham i at komme ned fra bjerget.” 1Kön 18,46 Men Herren gav Elias ekstra styrke, så han løb foran Ahabs vogn hele vejen til Jizre’el. 1Kön 19,1 Elias flygter for Jezabel Da Ahab fortalte Jezabel, hvad der var sket, og at Elias havde hugget alle ba’alsprofeterne ned, 1Kön 19,2 sendte hun følgende besked til Elias: „Måtte guderne straffe mig på det grusomste, hvis du ikke inden i morgen aften har lidt samme skæbne som mine profeter!” 1Kön 19,3 Elias blev grebet af panik og flygtede for livet. Da han kom til Be’ersheba i Judas land, efterlod han sin tjener der 1Kön 19,6 Elias så sig omkring og fik øje på et nybagt brød og en krukke vand, der var anbragt lige ved hans hoved. Så spiste han og drak, hvorefter han lagde sig til at sove igen. 1Kön 19,9 Gud åbenbarer sig for Elias på Horebs bjerg Der fandt han en klippehule, hvor han slog sig ned. Men Herren spurgte ham: „Hvorfor er du her, Elias?” 1Kön 19,10 „Herre, almægtige Gud!” sagde Elias. „Jeg har brugt alle kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste, der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.” 1Kön 19,13 Da gik Elias ud og stillede sig i hulens indgang med tilhyllet ansigt. Den samme stemme lød nu igen: „Elias, hvorfor er du her?” 1Kön 19,14 Elias gentog sit svar: „Herre, almægtige Gud, jeg har brugt alle mine kræfter på at kæmpe for din sag. Israels folk overholder jo ikke den pagt, du indgik med dem, og de har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den eneste der er tilbage, og nu vil de også slå mig ihjel.” 1Kön 19,19 Elisa kaldes til profet Så gik Elias af sted. Undervejs mødte han Elisa, der var i færd med at pløje sin mark. Han havde 12 spand okser i gang med hver sin plov og en mand til at styre hvert spand. Selv styrede han det sidste spand okser. Elias gik hen til ham og kastede sin profetkappe over hans skuldre, hvorefter han gik videre. 1Kön 19,20 Elisa lod okserne stå, løb efter Elias og sagde til ham: „Giv mig lov til først at sige farvel til min far og mor—så vil jeg følge dig!” Elias svarede: „Gør du bare det, for det er en stor byrde, jeg har lagt på dine skuldre.” 1Kön 19,21 Så gik Elisa tilbage og slagtede sine to okser. Af træet fra ploven og åget lavede han et bål til at stege kødet over. Så kaldte han sine mænd sammen, og de spiste. Derefter tog han afsked og fulgte efter Elias for at stå i lære som profet. 1Kön 21,17 Men Herren sagde til Elias: 1Kön 21,20 Elias gik derfor hen til kongen. „Nå, så min gamle fjende er ude efter mig!” sagde Ahab gnavent til Elias. „Ja,” svarede Elias, „jeg er ude efter dig, fordi du har solgt din sjæl til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne! 1Kön 21,27 Da Ahab hørte Elias’ profetier, rev han desperat sit tøj i stykker, tog en sæk om sig på den bare krop og fastede. Han sov endda med sækken på og gik tavs og nedtrykt omkring. 1Kön 21,28 Da sagde Herren til Elias: 2Kön 1,3 I mellemtiden havde Herrens engel sagt til profeten Elias fra Tishbe: „Først skal du gå sendebudene fra Samarias konge i møde og stille dem følgende spørgsmål: ‚Findes der ingen Gud i Israel, siden I skal hen og spørge filistrenes gud, Ba’al-Zebub, til råds?’ 2Kön 1,4 Derefter skal du sige til dem: ‚Gå tilbage til kongen med følgende budskab fra Herren: Du kommer ikke til at rejse dig fra den seng, du ligger i, for du skal dø.’ ” Elias tog straks af sted, traf kongens sendebud og overbragte sit budskab. 2Kön 1,8 „Det var en mand med en lodden kappe* og et læderbælte om livet.” „Det må være profeten Elias,” udbrød kongen 2Kön 1,10 Men Elias svarede: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Så fór Guds ild ned og dræbte dem alle. 2Kön 1,11 Derpå sendte kongen endnu en officer og 50 soldater af sted for at arrestere ham. „Du Guds profet,” råbte officeren til Elias, „kongen befaler, at du øjeblikkelig kommer ned.” 2Kön 1,12 Men Elias svarede som før: „Så sandt jeg er Guds profet, skal der falde ild ned fra himlen og fortære dig og dine 50 soldater.” Igen fór Guds ild ned og dræbte dem alle. 2Kön 1,13 Endnu en gang sendte kongen en officer og 50 soldater af sted. Men denne officer faldt på knæ foran Elias og tryglede ham: „Du Guds profet, skån mig og mine 50 kammerater. 2Kön 1,15 Da sagde Herrens engel til Elias: „Vær ikke bange, men følg med dem.” Så fulgte han med dem til kongens palads. 2Kön 1,16 „Hvorfor i alverden sendte du bud til Ba’al-Zebub, filistrenes gud?” spurgte Elias, da de var nået frem til kongen. „Findes der måske ingen Gud i Israel, du kan spørge til råds? Fordi du gjorde det, siger Herren til dig, at du aldrig vil komme til at rejse dig fra din seng, for du skal dø.” 2Kön 1,17 Kort efter døde kong Ahazja, sådan som Herren havde forudsagt gennem Elias, og hans bror Joram blev konge efter ham, for Ahazja havde ingen sønner til at overtage magten. Det skete i kong Joram af Judas andet regeringsår—den Joram, som var søn af Joshafat. 2Kön 2,1 Elias bliver taget op til Himlen Da Herren hentede Elias op til Himlen i en hvirvelvind, foregik det på følgende måde: Elias og Elisa kom gående sammen på vejen fra Gilgal.* 2Kön 2,2 Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Betel.” Men Elisa svarede: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad mod Betel. 2Kön 2,4 Så sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Betel, for Herren har sagt, at jeg skal tage til Jeriko.” Men Elisa svarede som før: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad ned mod Jeriko. 2Kön 2,6 Derpå sagde Elias til Elisa: „Bliv her i Jeriko, for nu vil Herren have mig hen til Jordanfloden.” Men Elisa svarede igen: „Så sandt Herren lever, og så sandt du lever, du går ingen steder uden mig.” Så fulgtes de ad og kom til Jordanflodens bred. 2Kön 2,8 Elias rullede sin kappe sammen og slog på vandet med den, og vandet delte sig, så de kunne gå tørskoet over. 2Kön 2,9 Da de var kommet over på den anden side, sagde Elias til Elisa: „Hvad ønsker du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?” „Lad din profetiske ånd gå i arv til mig,”* var Elisas svar. 2Kön 2,10 „Det er en dristig bøn,” svarede Elias. „Men hvis du ser mig i det øjeblik, jeg bliver taget bort, vil din bøn blive opfyldt. Hvis du derimod ikke ser mig, bliver den ikke opfyldt.” 2Kön 2,11 Mens de gik og talte sammen på vejen, kørte der pludselig en ildvogn med ildheste ind imellem dem. Elias blev taget op i vognen og fór op mod himlen i en hvirvelvind. 2Kön 2,13 Så samlede han profetkappen op, som var faldet af Elias, og gik tilbage til Jordanflodens bred. Han slog vandet med kappen, ligesom Elias havde gjort, og sagde: „Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?” Straks delte vandet sig, så Elisa kunne gå tørskoet over. 2Kön 2,15 Da eleverne fra profetskolen i Jeriko så det, råbte de: „Se, Elias’ ånd er kommet over Elisa.” Så gik de ham i møde og bøjede sig for ham. 2Kön 2,17 Men de blev ved med at presse ham. Til sidst gav han efter og sagde: „Godt, så gør det bare.” De 50 mænd søgte efter Elias i tre dage, men de fandt ham ikke. 2Kön 3,11 Men Joshafat spurgte: „Er der ikke en af Herrens profeter i nærheden, som kan spørge Herren, hvad vi skal gøre?” „Jo, der er,” udbrød en af de israelitiske officerer. „Elisa bor her tæt ved. Han var profeten Elias’ højre hånd.” 2Kön 9,36 og da de fortalte det til Jehu, udbrød han: „Det stemmer med, hvad Herren sagde, for han fortalte profeten Elias, at hundene skulle æde hendes krop i Jizre’el, 2Kön 10,10 Jo, det skete på Herrens ord, og hvad han siger, må nødvendigvis gå i opfyldelse. Allerede gennem sin tjener Elias forudsagde han nemlig, at Ahabs slægt skulle totalt udryddes.” 2Kön 10,17 Da de kom til byen, dræbte Jehu de sidste af Ahabs slægtninge, sådan som Herren havde sagt gennem Elias, at det ville ske. 2Chr 21,12 Da skrev profeten Elias følgende brev til Joram: „Herren, din forfar Davids Gud, siger: Fordi du ikke fulgte din far, Joshafats, og din farfar, Asas, gode eksempel, Mal 3,23 Men før den store og alvorlige dom bliver udført, vil jeg sende profeten Elias til jer. Mt 16,14 „Nogle siger, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, at du er Elias eller Jeremias eller en anden af profeterne, der er genopstået.” Mt 17,3 Derefter så disciplene Moses og Elias komme til syne og tale med Jesus. Mt 17,4 „Herre, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Hvis du synes, så vil jeg bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.” Mt 17,10 Skulle „Elias” ikke komme før Messias? Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?” Mt 17,11 Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias skulle komme og genoprette alt.* Mt 17,12 Men ‚Elias’ har allerede været her. Folk forstod bare ikke, at det var ham. Derfor gjorde de med ham, hvad de ville, og det samme vil de gøre med Menneskesønnen.” Mt 27,47 Soldaterne, som holdt vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. Mt 27,49 De andre sagde: „Lad os se, om Elias kommer og redder ham.” Mk 6,15 Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet tilbage, mens andre mente, at han var en profet ligesom de kendte profeter fra gamle dage. Mk 8,28 „Nogle mener, at du er Johannes Døber, der er kommet tilbage fra de døde,” svarede de. „Andre siger, du er Elias eller en anden af de gamle profeter, der er genopstået.” Mk 9,4 Derefter så disciplene Elias og Moses komme til syne og tale med Jesus. Mk 9,5 „Mester, hvor er det skønt at være her,” udbrød Peter. „Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.” Mk 9,8 Da de igen så sig omkring, var Moses og Elias forsvundet, og de var alene med Jesus. Mk 9,11 Skulle „Elias” ikke komme før Messias? Disciplene spurgte nu Jesus: „Hvordan kan det være, at de skriftlærde siger, at Elias skal komme før Messias?” Mk 9,12 Jesus svarede: „Det er rigtigt, at Elias går i forvejen og genopretter alt.* Det siger jeg jer: ‚Elias’ har allerede været her, og de gjorde med ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham. Men hvordan kan det være, at selv om Elias skulle komme og genoprette alt, står der alligevel skrevet, at Menneskesønnen skal lide meget og behandles med foragt?” Mk 15,35 Soldaterne, som stod vagt, forstod ikke, hvad han sagde, men nogle mente, han kaldte på Elias. Mk 15,36 En af dem løb hen og hældte billig, sur vin på en svamp. Derefter anbragte han den på en stang og rakte den op til Jesus, for at han kunne drikke. „Lad os vente og se,” sagde han. „Måske kommer Elias og tager ham ned.” Lk 1,17 Johannes vil træde frem i profeten Elias’ ånd og kraft. Han vil hjælpe forældre til at blive forsonet med deres børn og hjælpe de ulydige til at forstå visdommen i at gøre Guds vilje. Han vil gøre folket parat til at møde Herren.*” Lk 4,25 Tænk på det mirakel, som profeten Elias gjorde for at hjælpe en enke i Zarepta i Sidons land. Der var ellers enker nok i Israel, som trængte til hjælp, for det regnede ikke i tre et halvt år, og der var stor hungersnød i landet, men Elias blev ikke sendt til nogen af dem. Lk 9,8 Andre mente, at det var profeten Elias, som nu var kommet, mens andre igen mente, at det var en af de andre gamle profeter, der var kommet til live igen. Lk 9,19 De svarede: „Nogle siger, at du er Johannes Døber, andre, at du er Elias, og andre igen, at en anden af de gamle profeter må være genopstået fra de døde.” Lk 9,30 Pludselig var der to mænd, som stod og talte med ham. Det var Moses og Elias. Lk 9,33 Da Moses og Elias skulle til at forlade Jesus, udbrød Peter: „Mester, hvor er det skønt at være her. Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.” Han vidste ikke, hvad han skulle sige. Lk 9,54 Da Jakob og Johannes hørte det, sagde de til Jesus: „Herre, vil du have, at vi skal kalde ild ned fra himlen og brænde dem op, ligesom Elias gjorde?”* Joh 1,21 „Jamen, hvem er du så?” spurgte de. „Er du profeten Elias, som er vendt tilbage?”* „Nej,” svarede han. „Er du den store Profet, vi venter på?”* „Nej.”