Bibelen på hverdagsdansk (462 Treffer)

1Mo 3,16 Derpå sagde Gud til kvinden: „Jeg vil forstærke ubehaget ved din graviditet og smerten ved at føde børn. Du vil gerne have magt over* din mand, men du skal underordne dig under ham.*” 1Mo 6,4 Dengang „gudesønnerne” fik børn med „menneskedøtrene”, var der mægtige mænd på jorden, de berømte helte fra gamle dage. 1Mo 9,7 Formér jer og få mange børn så jeres efterkommere kan brede sig ud over hele jorden.” 1Mo 11,30 Saraj kunne ikke få børn. 1Mo 16,1 Menneskelig problemløsning Abrams kone, Saraj, kunne stadig ingen børn få, men hun havde en egyptisk slavepige, der hed Hagar. 1Mo 16,2 En dag sagde hun til Abram: „Herren har hindret mig i at få børn. Prøv du at gå ind til Hagar. Måske hun så får en søn, som jeg kan regne for min egen.” Abram gik ind på forslaget, og Saraj gav ham egypterpigen Hagar som hans anden kone. Dette skete ti år efter, at Abram var kommet til Kana’ans land. 1Mo 18,11 Både hun og Abraham var gamle, og hun vidste jo godt, at hun var alt for gammel til at få børn. 1Mo 19,31 En dag sagde den ældste søster til den yngste: „Der findes ingen mænd i dette øde område, som vi kan gifte os med. Desuden er vores far snart for gammel til selv at avle børn. 1Mo 20,17 Abraham bad nu til Gud og gik i forbøn for kong Abimelek, og Gud helbredte både ham, hans kone og de øvrige kvinder i hans harem, så de igen kunne få børn. 1Mo 21,23 „Jeg vil derfor bede dig sværge i Guds navn, at du aldrig vil handle forræderisk imod mig eller mine børn eller børnebørn. Jeg har været loyal over for dig, så sværg nu på, at du altid vil være loyal over for mig og mit land, hvor du bor som gæst.” 1Mo 28,3 Må den almægtige Gud velsigne dig og give dig mange børn, så du må blive stamfar til en stor slægt. 1Mo 29,31 Jakobs børn Da Herren så, at Lea ikke blev elsket, lod han hende blive gravid, men Rakel kunne ingen børn få. 1Mo 29,35 Så blev hun igen gravid og fødte en søn, som hun kaldte Juda.* „Nu vil jeg prise Herren!” sagde hun. Så fik hun ikke flere børn i nogen tid. 1Mo 30,1 Da det gik op for Rakel, at hun ikke kunne få børn, blev hun jaloux på sin søster. „Giv mig børn—eller jeg dør!” klagede hun til Jakob. 1Mo 30,2 Men så blev Jakob vred. „Er jeg måske Gud? Det er ikke min skyld, at du ikke kan få børn!” 1Mo 30,9 I mellemtiden tænkte Lea, at hun nok ikke fik flere børn selv. Derfor gav hun Jakob sin tjenestepige Zilpa til kone, 1Mo 30,26 Lad mig tage af sted med mine koner og mine børn. Du ved, at jeg har betalt for dem ved at arbejde for dig i mange år.” 1Mo 31,16 Al den rigdom, som Gud har taget fra far og givet dig, tilhører faktisk os og vores børn. Gør du kun, som Gud har sagt, du skal gøre.” 1Mo 31,17 Så mens Laban var væk hjemmefra nogle dage for at klippe sine får, satte Jakob sine børn og sine koner op på kamelerne og drog af sted. Han drev hjorden—alt det småkvæg, han havde samlet sig i Paddan-Aram—foran sig og begyndte tilbagerejsen til Kana’ans land, hvor hans far, Isak, boede. Han drog af sted med alt, hvad han ejede, uden at Laban vidste noget om det, og satte over Eufratfloden på vej mod bjergområdet ved Gilead. Rakel tog endog sin fars husguder med sig! 1Mo 31,43 Jakobs pagt med Laban Laban svarede Jakob: „Dine to koner er mine døtre, deres børn er mine børnebørn, og hjorden har du fra mig. Alt, hvad du har, har du fået af mig. Men hvad kan jeg gøre imod mine egne døtre og børnebørn? 1Mo 32,12 Åh, Herre, red mig fra Esau. Jeg er bange for, at han kommer og slår mig ihjel tillige med mine koner og børn. 1Mo 33,2 Straks stillede han sin familie op i en lang række, så slavepigerne og deres børn stod forrest, Lea og hendes børn i midten, og Rakel og Josef bagerst. 1Mo 33,6 Så kom slavepigerne frem sammen med deres børn og bøjede sig til jorden. 1Mo 33,7 Derefter kom Lea med sine børn og bøjede sig til jorden. Til allersidst kom Rakel og Josef, og de bøjede sig også til jorden. 1Mo 36,25 Anas børn var sønnen Dishon og datteren Oholibama. 1Mo 42,36 „I har berøvet mig mine børn!” klagede Jakob. „Josef er død! Simeon er væk! Og nu vil I også tage Benjamin fra mig! Jeg kan ikke klare mere modgang!” 1Mo 43,8 Juda var ved at miste tålmodigheden: „Far, giv os nu lov til at tage drengen med, så vi kan komme af sted, inden vi alle sammen dør af sult—både vi, du og vores børn! 1Mo 43,14 Må Gud den almægtige være jer nådig, når I står over for ham, så han løslader Simeon og lader Benjamin vende tilbage i god behold. Hvis jeg skal opleve den smerte at miste mine børn, så lad mig da gøre det!” 1Mo 45,10 og slå sig ned i Goshens land, så han kan bo i nærheden af mig med alle sine børn og børnebørn, sine fåre- og kvægflokke og alt, hvad han ejer. 1Mo 45,19 Og sig til dine brødre, at de må tage vogne med sig fra Egypten, så deres koner og børn og deres far kan blive kørt hertil. 1Mo 46,5 Næste morgen hjalp Jakobs sønner så deres far, deres koner og deres børn op i de vogne, som Farao havde stillet til rådighed, og de forlod Be’ersheba. 1Mo 47,24 Når I til sin tid høster, skal en femtedel af afgrøden tilhøre Farao. De fire femtedele må I beholde og bruge til mad til jer selv og jeres børn og til såsæd næste år.” 1Mo 48,11 og han sagde til Josef: „Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få dig at se igen. Men nu har Gud tilmed ladet mig se dine børn.” 1Mo 49,25 Din fars Gud er din hjælper, og den Almægtige velsigner dig med himlens velsignelser ovenfra og jordens velsignelser nedenfra, med ægteskabelige glæder og med mange børn. 1Mo 50,8 Han tog også sine brødre og deres familier med. Men de lod deres mindre børn og fåre- og kvægflokke blive tilbage i Goshens land. 1Mo 50,23 og han nåede at se sin søn Efraims børnebørn og Manasses søn Makirs børn. Han betragtede sine børnebørn som sine egne. 2Mo 1,7 Men deres efterkommere fik mange børn og børnebørn, og de blev med tiden så mange, at de fyldte hele det område, de boede i. 2Mo 1,20 Gud velsignede jordemødrene på grund af deres gudsfrygt, så de ikke selv havde problemer med at få børn, og han var stadig med israelitterne, så de blev endnu mere talrige og mægtige. 2Mo 4,20 Så hjalp Moses sin kone med de to små børn* op på et æsel og de begav sig alle af sted mod Egypten. Og han havde hyrdestaven—Guds stav—i hånden. 2Mo 6,23 Aron giftede sig med Elisheba, som var datter af Amminadab og søster til Nahshon. Deres børn hed Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar. 2Mo 10,2 Hvilke fantastiske beretninger dine børn og børnebørn skal få at høre om alle de undere, jeg gjorde i Egypten for at vise, at jeg er Herren.” 2Mo 10,9 „Alle som en,” svarede Moses. „Vi tager børn og gamle med, alle vores sønner og døtre og alle vores husdyr. Vi tager det hele med os. Alle skal deltage i denne højtid for Herren.” 2Mo 10,10 „Ikke på vilkår!” råbte Farao. „Hvis I prøver at slippe væk med jeres kvinder og børn, så får I sandelig brug for jeres Guds hjælp! Jeg kan godt se, hvad I er ude på! 2Mo 10,24 Da sendte Farao bud efter Moses. „Rejs og tilbed Herren,” sagde han. „Men efterlad jeres husdyr her. Jeres kvinder og børn kan I tage med.” 2Mo 12,26 Så vil jeres børn spørge: ‚Hvad betyder alt det her? Hvorfor holder vi den her fest?’ 2Mo 13,8 Hvert år under denne højtid skal I forklare jeres børn, hvad det er, I fejrer—nemlig hvad Herren gjorde for jer, da han reddede jer fra slaveriet i Egypten. 2Mo 13,14 I fremtiden, når jeres børn spørger: ‚Hvad skal disse indløsningsofre gøre godt for?’ skal I svare dem: ‚Med vældig magt og mægtige undere udfriede Herren os fra slaveriet i Egypten. 2Mo 21,4 Hvis du har givet ham en kone i hans slavetid, og han og konen har fået børn, tilhører konen og børnene dig, men han selv skal frigives. 2Mo 21,5 Men hvis slaven erklærer: ‚Jeg elsker min herre, min kone og mine børn, så jeg ønsker ikke at blive frigivet,’ 2Mo 22,21 Udnyt heller ikke enker eller forældreløse børn. 2Mo 22,23 Min vrede vil blusse op, og I skal blive tilintetgjort af fjendehære, så jeres koner bliver enker, og jeres børn bliver faderløse. 2Mo 23,26 Jeres kvinder vil alle kunne få børn, ingen vil abortere, og I vil alle få et godt og langt liv. 3Mo 18,21 Du må ikke overgive nogen af dine børn til dyrkelsen af afguden Molok, for derved krænker du Herren, din Gud. 3Mo 20,20 Hvis en mand har samleje med sin farbrors kone, har han krænket sin farbror. Både han og kvinden må bære deres straf og dø uden børn. 3Mo 20,21 Hvis en mand har samleje med sin brors* kone, er det en uren handling. Han har krænket sin bror, og både han og kvinden skal dø uden børn. 3Mo 25,46 De skal være jeres slaver på livstid, og I kan overdrage dem til jeres børn efter jer. Men jeres israelitiske landsmænd må I ikke undertrykke på nogen måde. 3Mo 26,22 Jeg vil sende vilde dyr imod jer, og de skal drive rovdrift på jeres børn og jeres kvæg. Jeg vil tynde ud iblandt jer, så vejene ligger øde hen. 4Mo 3,4 Men Nadab og Abihu døde i Sinai ørken, for Herren straffede dem, da de forsøgte at bringe et forkert røgelsesoffer. De havde ingen børn, så Eleazar og Itamar var derefter alene om at gøre præstetjeneste under deres fars opsyn. 4Mo 5,21 vil Herren forbande dig midt iblandt dit folk, og vandet vil få din livmoder til at svulme op, og du vil ikke kunne få børn.’ Da skal kvinden svare: ‚Lad denne forbandelse ramme mig, hvis jeg er skyldig.’ 4Mo 5,27 Hvis hun virkelig har gjort sig selv uren og har været sin mand utro, skal forbandelsesvandet blive bittert i hende, så hendes livmoder svulmer op, og hun ikke længere kan få børn—og man skal bruge hendes navn som en forbandelse. 4Mo 5,28 Men hvis hun er uskyldig og ikke har været manden utro, vil der ikke ske hende noget—og hun vil fortsat være i stand til at få børn. 4Mo 11,12 De opfører sig som børn. Men det er ikke mig, der har sat dem i verden. Skal jeg virkelig bære dem i favnen, som en far bærer sit spædbarn, hele vejen til det land, du lovede deres forfædre? 4Mo 11,21 Men Moses indvendte: „Der er mere end 600.000 voksne mænd foruden kvinder og børn. Hvordan kan du love dem kød i en hel måned? 4Mo 14,3 Hvorfor har Herren ført os hertil, når vi skal dø i krig og vores koner og børn føres bort som slaver. Lad os dog vende om og se at komme tilbage til Egypten.” 4Mo 14,31 I sagde, at jeres børn ville blive taget til fange og gjort til slaver; men jeg siger, at det bliver dem, der går ind og tager det land i besiddelse, som I har vraget, 4Mo 14,33 Jeres børn skal vokse op som nomader, mens I vandrer rundt i ørkenen i 40 år, indtil den sidste af jer, som gjorde oprør, er død. Det er resultatet af jeres troløshed. 4Mo 16,27 Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn. 4Mo 18,11 De offergaver, som svinges foran alteret, skal for altid tilhøre jer og jeres familier. Både mænd, kvinder og børn må spise af disse ofre—med undtagelse af dem, der er urene på det tidspunkt. 4Mo 27,9 Hvis han slet ingen børn har, tilfalder jorden hans brødre. 4Mo 31,9 Den israelitiske hær tog alle kvinder og børn til fange, beslaglagde midjanitternes husdyr og rigdomme 4Mo 32,26 „Vi vil efterlade vores børn, koner, kvæg og øvrige husdyr i byerne her i Gilead, 5Mo 1,39 Jeg vil senere give landet til de børn, som man påstod ville blive taget til fange og gjort til slaver, 5Mo 2,33 Men Herren, vores Gud, hjalp os med at besejre ham, og vi erobrede alle hans byer og udryddede samtlige indbyggere, også kvinder og børn. Intet fik lov at overleve, 5Mo 3,6 Vi udslettede totalt kong Og af Bashans rige på samme måde, som vi havde udslettet kong Sihon af Heshbons rige. Vi udryddede hele befolkningen, både mænd, kvinder og børn, 5Mo 3,19 ‚Men jeres kvinder og børn,’ sagde jeg, ‚de kan blive tilbage i de byer, som Herren har givet jer her, og tage sig af jeres store kvægflokke, 5Mo 4,9 Men pas på, at I aldrig glemmer det, I har oplevet med Gud! Må hans undere have gjort et dybt, uudsletteligt indtryk på jer, så I fortæller dem videre til jeres børn og børnebørn. 5Mo 4,10 Husk at fortælle dem om dengang, da jeres forældres generation stod for Herrens ansigt ved Horebs bjerg, og han sagde til mig: ‚Kald folket sammen, så jeg kan lære dem at have ærefrygt for mig, og så de kan lære deres børn den samme ærefrygt.’ 5Mo 4,25 Det her skal stå ved magt i al fremtid, også længe efter, at I er kommet ind i landet og har fået børn og børnebørn. I må ikke synde ved at lave afgudsbilleder af nogen art, eller gøre noget, som i Herrens øjne er ondt og fremkalder hans vrede. 5Mo 4,40 Derfor skal I ubetinget adlyde de love, jeg pålægger jer i dag. Gør I det, vil det gå jer og jeres børn godt, og I vil få lov at blive boende i det land, som Herren, jeres Gud, vil give jer.” 5Mo 6,2 I skal vise ærefrygt for Herren, jeres Gud, så I selv, jeres børn og børnebørn livet igennem adlyder alle hans befalinger. Gør I det, vil I få et godt og langt liv. 5Mo 6,7 så du lærer dine børn dem og taler om dem hvor som helst og når som helst, ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 5Mo 8,5 I må forstå, at når Herren straffede dem, gjorde han det til deres eget bedste, nøjagtig som når forældre opdrager deres børn. 5Mo 11,19 Lær jeres børn dem. Tal om dem ude og hjemme, ved sengetid og om morgenen. 5Mo 11,21 for at I og jeres børn, så længe verden står, kan opleve velsignelse i det land, Herren lovede jeres forfædre. 5Mo 12,12 og I skal holde højtid dér for Herrens ansigt sammen med jeres børn og slaver. I skal indbyde levitterne til at tage del i festmåltidet sammen med jer, for de har ikke fået nogen jord tildelt som de andre stammer. 5Mo 12,18 Alle offergaverne skal I spise for Herren, jeres Guds, ansigt på det sted, han vil udvælge, og I skal spise dem sammen med jeres børn, jeres slaver og levitterne, der bor iblandt jer. Det er kun ved helligdommen, at I må holde festmåltid for Herren, jeres Gud, og glæde jer over, hvad han har gjort for jer. 5Mo 12,23 Men husk, at I ikke må spise blodet, for blodet repræsenterer livet. Lad blodet løbe ud på jorden under slagtningen i lydighed mod Herren, for at det kan gå jer og jeres børn vel. 5Mo 12,28 Sørg for at følge de her forskrifter. Gør I det, handler I ret i Herrens øjne, og da vil det fremover gå jer og jeres børn vel. 5Mo 12,31 De dyrker deres guder på en måde, som Herren hader. De brænder tilmed deres egne børn til ære for deres guder. Hvor afskyeligt! 5Mo 14,1 Om at være indviet til Herren I er Guds børn. Derfor må I ikke snitte jer selv til blods eller barbere ansigtshåret* af for at vise jeres sorg over en, der er død, sådan som de andre folkeslag gør. 5Mo 18,10 Ingen iblandt jer må brænde sine børn som offer til afguderne, udøve spådomskunst eller trolddomskunst, 5Mo 21,15 Hvis en mand har to koner og får børn med dem begge, men elsker den ene og ikke bryder sig om den anden, selv om det er hende, der er mor til hans førstefødte søn, 5Mo 24,16 Forældre må ikke straffes for deres børns synder, og børn må ikke straffes for deres forældres synder. Dødsstraf kan kun idømmes den, der selv er ansvarlig for sin forbrydelse. 5Mo 28,4 Herren vil velsigne jer med mange børn, en stor høst og med meget afkom fra både hornkvæg og småkvæg. 5Mo 28,11 Herren vil velsigne jer på alle måder i landet, som han lovede jeres forfædre, med mange børn, med rekordhøst og meget kvæg. 5Mo 28,54 Selv den ædleste mand iblandt jer vil blive så desperat, at han spiser nogle af sine egne børn af mangel på mad, ja, han nægter endog at dele med sin bror, sin kone og sine øvrige børn. 5Mo 28,56 Selv den mest velhavende kvinde, så fornem, at hun aldrig behøver at gå på sine ben, vil gøre det samme: Under den frygtelige belejring vil hun blive så desperat, at hun i al hemmelighed spiser sit nyfødte barn og efterbyrden uden at dele med sin mand og sine børn. 5Mo 28,59 vil han sende uhelbredelige sygdomme over jer og jeres børn, ja, han vil ramme jer med de samme plager, han sendte over Egypten, og som I frygtede så stærkt. 5Mo 29,10 jeres koner og børn og de fremmede, som hugger brænde og henter vand for jer. 5Mo 29,28 Der findes hemmeligheder, som Herren ikke har åbenbaret for os. Men hvad han har åbenbaret, de ord, som er nedskrevet i denne lov, har vi pligt til at adlyde, både vi og vores børn.